Sanktioner må der til
Af Ole OlsenFmd. for Dansk-Palæstinensisk VenskabsforeningInformation 27/4 2001
Man må være en uforstandig optimist, hvis man fortsat tror på, at Israel af egen drift kan indse, at Palæstinas oprindelige befolkning, palæstinenserne, nødvendigvis skal have deres folkeretlige krav opfyldt som forudsætning for en holdbar fred.Først stemmer et flertal af de israelske vælgere på Sharon som premierminister, selv om han tidligere af Israel selv er fundet uegnet til at være forsvarsminister grundet massakrerne på palæstinensere i Beirut. Dernæst udpeger Sharon en regering, der bl.a. rummer en minister, der har som politik at fordrive alle palæstinensere fra Israel og de besatte områder.Endvidere kræver såvel Sharon som den nye forsvarsminister fra Arbejderpartiet, at palæstinenserne skal indstille volden, før der kan forhandles. Optællinger i lighuse og på hospitaler fortæller ellers tydeligt, at vold mest udøves fra israelsk side.Endelig vil Israel videreføre bosættelsespolitikken og gå i gang med nye illegale af slagsen, selv om Israel udmærket ved at det er endnu et søm til fredsprocessens ligkiste. Faktisk er en begyndende afvikling af bosættelser det eneste der kunne betyde, at palæstinenserne kunne se et alternativ til desperat modstandskamp.Nu må det da vist gå op for selv de mest tungnemme, (herunder de danske politikere, der stillede sig på Sharons side mod Lykketoft tidligere på året…) at Israel ikke finder fredsviljen frem, før armen bliver vredet, så det gør ondt.Palæstinenserne stiller jo ikke et eneste ublu krav. De er rede til at nøjes med suverænitet over de israelsk besatte områder, hvilket er kun 23 pct. af deres oprindelige land. Desuden er de parate til at acceptere, at ikke alle flygtninge vender hjem til de områder, hvor de er flygtet fra, hvilket ellers er et klokkeklart internationalt princip. Det er da imødekommenhed der vil noget! På den anden side vil Israel såvel beholde en del af de besatte områder, som forlange, at en palæstinensisk stat ikke bliver suveræn på en række områder samt nægte at acceptere de palæstinensiske flygtninges rettigheder.Det er på tide at fx Danmark og andre EU-lande gør det klart over for Israel, at alternativet til en rimelig aftale med palæstinenserne vil blive dyrt i kraft af forskellige sanktioner. Og det politiske redskab er lige ved hånden i form af EU’s handelsaftaler med Israel, hvor det af paragraf 2 fremgår, at aftalen kan suspenderes, hvis Israel ikke overholder menneskerettighederne.Som fx fire Amnesty-rapporter og rapporter fra FN’s Menneskeretskommission det seneste halve år har dokumenteret, har beslutningstagerne i EU fuldt belæg for at aktivere en suspension, hvilket vil lægge et økonomisk pres på Israel. Sammen med kompensationen til det palæstinensiske selvstyre for Israels økonomiske blokade, kan EU-landene på mødet i maj med Israel sende et umisforståeligt signal: Drop den nuværende politik, og erkend at palæstinenserne har en god sag og kun stiller rimelige krav!