Israel på tynd is i kritik af Danmark
Af Ritzaus medarbejder Frank Jørgensen, torsdag 7/6 2001
———————————————
Kritikken mod udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) for hans Mellemøstpolitik fortsætter med at hagle ned over ham op til fredagens møde i Udenrigspolitisk Nævn, hvor de borgerlige i Folketinget vil kræve, at han indtager en mere balanceret indgang til konflikten. Senest er Lykketoft atter blevet kritiseret af det israelske udenrigsministerium, der beskylder ham for at “læne sig op af ” terrorisme og for at søge at tækkes de muslimske vælgere i Danmark.
Striden kommer, selv om dansk Mellemøstpolitik ifølge eksperter reelt ikke er ændret, efter at Lykketoft overtog udenrigsministerposten efter Niels Helveg Petersen (R). Peter Seeberg, lektor på Institut for Mellemøststudier på Odense Universitet, påpeger, at den danske politik for området ligger på linie med bl.a. EUs og FNs, og at den er en videreførelse af politikken under Helveg.
– Politikken er kun ændret ved, at Lykketoft er betydelig mere åbenmundet end sin forgænger, som Seeberg siger og tilføjer, at der derfor snarere er indenrigspolitiske årsager til striden i Folketinget.
Protest mod Lykketofts udtalelser
Den dansk-israelske strid tog hul på en ny runde, da Hans Michael Kofoed-Hansen, Danmarks ambassadør i Israel, i mandags var til møde i udenrigsministeriet i Jerusalem, hvor han angiveligt blev heglet igennem og kritiseret for Danmarks politik i konflikten. Udenrigsministeriet i København har betegnet mødet som “et led i en løbende dialog”, men ifølge den israelske avis Jerusalem Post torsdag blev ambassadøren kaldt til møde for at modtage en protest imod Lykketofts udtalelser efter den palæstinen-siske terrorbombe, der dræbte 20 israelere i Tel Aviv for en uge siden.
Efter bomben fordømte den danske udenrigsminister attentatet og tog kraftigt afstand fra det, ligesom han sendte et kondolencetelegram af sted til Israels udenrigsminister, Shimon Peres, hvori han sagde, at den danske regering er bedrøvet over at høre om den modbydelige terroristhandling.
Men samtidig sagde udenrigsministeren, at bomben ikke ændrer ved det grundlæggende problem, der er Israels bosættelsespolitik i de palæstinensiske områder.
Og det var den sidste bemærkning, der fik israelerne til at kalde ambas-sadøren til møde for at modtage en protest.
Ifølge Jerusalem Post sagde Ehud Gol, vicegeneraldirektør i udenrigs-ministeriets afdeling for Vesteuropa, til Kofoed-Hansen, at Danmark “læner sig op ad” terrorisme, og at Israel er chokeret over den negative atmosfære i Danmark.
Samtidig måtte den danske ambassadør tilbagevise et påstand fra Gol om, at Lykketofts holdninger har afsæt i et forsøg på at vinde støtte i den muslimske befolkning i Danmark.
Israel bekymret for holdningen i EU
En kilde i det israelske udenrigsministerium siger til avisen, at Israel er bekymret for, at Lykketofts holdning vil få indflydelse på andre EU-lande – specielt i lyset af at Danmark bliver EU-formand fra juli næste år.
Jerusalem Post gentager samtidig den tidligere påstand om, at Lykketoft har opfordret EU til at indføre sanktioner mod Israel på grund af bosættelsespolitikken, hvilket Lykketoft i øvrigt aldrig har gjort.
Til gengæld har den danske udenrigsminister opfordret til, at Israel skal efterleve associeringsaftalen mellem Israel og EU og lade være med at eksportere varer produceret i bosættelserne til EU, som om at varerne var fremstillet i Israel og dermed kan eksporteres under favorable toldvilkår.
Aftalen gælder kun for varer produceret i selve Israel og ikke for produkter fra de israelske bosættelser på Golan-højderne, på Vestbredden, i Gaza og i Østjerusalem, som Israel har holdt besat siden 1967.
Ulovlige bosættelser
Disse bosættelser er ifølge Geneve-konventionen ulovlige, hvilket både EU, FN og USA flere gange har understreget. Lykketofts holdning om, at bosættelserne er et af de største problemer i konflikten, støttes også af EU og FN, ligesom det antydes i den såkaldte Mitchell-rapport, som israelere og palæstinensere i øjeblikket forhandler på basis af.
Denne rapport siger bl.a., at al vold skal standses, palæstinenserne skal fordømme og standse terrorisme, ligesom Israel opfordres til at fastfryse al bosætteraktivitet.
Imidlertid synes nuancerne i Lykketofts udtalelser at forsvinde, når de når frem til Israel. Det har Peter Seeberg fra Institut for Mellemøststudier en forklaring på.
– Israel er ikke noget diktatur. Det er et demokrati. Men israelsk presse, og for den sags skyld også den palæstinensiske, er noget af det mest politiserende, der findes. Der bliver gået til angreb med alt, hvad man har, siger han.
Da Lykketoft begyndte at udtale sig om konflikten i forbindelse med valget af Ariel Sharon som Israels premierminister i februar, hvor Lykketoft ikke “kunne stå og klappe i hænderne over den mands generalieblad”, begyndte striden for alvor at tage til.
Siden var det så, at Lykketoft langede ud efter bosættelserne og opfordrede til israelsk overholdelse af associeringsaftalen, hvilket fik den israelske ambassade i Københan og ledende embedsmænd i Israel til at betegne Lykketoft som “ensidig” og for ikke at kræve noget af palæstinenserne.
I marts gik Zalman Shoval, udenrigspolitisk rådgiver for Sharon, således til frontalangreb på Lykketoft.
– Det er en sørgelig dag for Danmark, når landets udenrigsminister finder det passende at besudle det danske folks mod og stolthed over for det jødiske folk under Den Anden Verdenskrig, og når han foreslår at straffe den israelske stat, som forsvarer sig mod daglige palæstinensiske voldshandlinger og drab, sagde han.
Dette fik ledende jøder i Danmark til at kritisere Shoval for at drage begivenheder fra krigens tid ind i de nuværende problemer, men torsdag citerer Jerusalem Post den danskfødte israelske viceudenrigsminister, Michael Melchior, for atter at hive fat i Den anden Verdenskrig, hvorunder seks mio. jøder blev myrdet – holocaust.
Melchior beskylder europæerne for at ønske at give jøderne skyld for aggression på grund af skyldfølelse over for holocaust.
– Det er meget svært for Europa at håndtere dets fortid og alt, der har forbindelse til holocaust. Hvis der derfor er en kombination af episoder, der gør det muligt at beskylde jøder for aggression, så vil de benytte sig af det, siger viceudenrigsministeren uden direkte adresse til Danmark.
Lykketoft har – støttet af statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) – sagt, at det er Israel, der som den stærke part må give indrømmelserne, fordi palæstinenserne ikke har noget at give af.
Den israelske ambassadør i Danmark, Yitzhak Eldan, har flere gange efterlyst Lykketoft-fordømmelser af palæstinensisk vold, men et kig tilbage i Lykketofts udtalelser viser, at han i praktisk taget alle sine udtalelser opfordrer alle parter til at indstille voldshandlinger.
Tavshed hos ambassaden
Ritzau forsøgte torsdag at få den israelske ambassade i København til at svare på, om man har overset noget, men ambassaden ønsker i disse “følsomme dage” ikke at kommentere sagen.
Forholdet led endnu et knæk for halvanden uge siden, da palæstinenser-lederen Yassir Arafat besøgte Danmark. Her mener både Israel og den borgerlige fløj i Folketinget, at Lykketoft og Nyrup var for venlig over for Arafat.
På et pressemøde langede Nyrup atter ud efter den israelske bosættelses-politik, kritiserede Israels hærs fremfærd mod palæstinenserne, ligesom han gav dansk støtte til udstationering af en international observations-styrke i de palæstinensiske områder. Samtidig opfordrede han Arafat til at bremse volden mod israelerne.
Alle elementer ligger inden for den dagsorden, som et Folketingsflertal, herunder Venstre og de konservative, vedtog den 28. november sidste år om Danmarks fremtidige Mellemøstpolitik.
Alligevel har bl.a. Venstres leder, Anders Fog Rasmussen, kritiseret rege-ringen for at være for imødekomne over for Arafat og love dansk støtte til observatørerne, og Fogh Rasmussen langede desuden ud efter Lykketoft på grund af udenrigsministerens udtalelser efter terrorbomben i Tel Aviv.
Peter Seeberg mener, at dette er ren indenrigspolitik.
– Det interessante her er at kigge på timingen. Regeringens Israel-kritiske holdning er i overensstemmelse med FNs, EUs, USAs og Mitchell-rapportens, så det kan kun være indenrigspolitik. Anders Fog Rasmussen gik jo ud med sin kritik lige efter terrorbomben, hvor kritikken vil virke stærkere. Hvis han var kommet med sin kritik for et par uger siden, var den formentlig ikke blevet bemærket i samme grad, siger Seeberg.