Fathi El-Abed: Vil Israel have fred?

Kommentar bragt i Dagbladet Politiken af Fathi El-Abed, Formand, Dansk Palæstinensisk Venskabsforening

FOR 9 måneder siden lykkedes det USA’s udenrigsminister at få palæstinenserne og israelerne til at sidde sammen.

Det var i sig selv en hård opgave, for den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, stillede en række umulige forhåndskrav.

Hvad var de palæstinensiske krav? Palæstinenserne krævede først og fremmest, at ingen forhandlinger skulle ske med kniven for struben fra Israels side.
Men vigtigst for palæstinenserne var kravet om at stoppe udvidelser af bosættelser på den besatte Vestbred.

Ingen af de krav ville Israel efterkomme. Alligevel gik palæstinenserne endnu en gang på kompromis og sagde ja til at forhandle med Israel i håb om en fredelig afslutning på den tragiske konflikt.

Resultatet fra de sidste 9 måneder har ikke overrasket nogen. Undertrykkelsen af palæstinenserne og tyveriet af deres land og ressourcer fortsatte ufortrødent og er faktisk blevet intensiveret.

Mest mærkbart har uden tvivl været Israels fortsatte intensive udvidelse af bosættelserne på den besatte Vestbred.

En stigning på hele 117 procent i 2013 i forhold til 2012, som er mindst 15 gange så meget som byggeriet af almindelig boliger i selve Israel.

Sådan er det foregået, siden fredsprocessen blev startet for 20 år siden, så omkring 600.000 ulovlige bosættere sidder på ca. halvdelen af den besatte Vestbred.

Nu, hvor palæstinenserne må erkende, at forhandlingerne med Israel atter har fejlet, har man valgt at gå to veje: at ansøge om at blive medlem af utallige internationale organisationer og gennemføre den palæstinensiske interne forsoning mellem PLO og Hamas.

Begge dele har Israel protesteret mod og arrogant indført sanktioner mod palæstinenserne, som den besætter.

VED NETANYAHU og Israel overhovedet, hvad de vil? Det tyder intet på. Måske undtagen at holde fast i og intensiverer besættelsen, undertrykkelsen og bosættelsespolitikken foruden at sikre den skrøbelige regeringskoalition, hvor bosætternes parti, Beit Yehudi (Det Jødiske Hjem), modsætter sig enhver form for forsoning med palæstinenserne på basis af tostatsløsningen, hvor netop Vestbredden skal være rygraden i den kommende palæstinensiske stat.

Tiden er kommet til en international anerkendelse af og støtte til den kommende palæstinensiske nationalsamlings regering.

Tiden er ikke mindst komme til at presse Israel til at stoppe besættelsen, undertrykkelsen og koloniseringen i Palæstina.

Allerhelst skal Israel forlade Vestbredden og Gaza og lade palæstinenserne være i fred, mens de bygger deres land, fri for besættelse, undertrykkelse og forfølgelse.

Comments are closed.