Svar til udtalelse fra 6. december, 2010: ’ Ingen fred uden hjemvenden af palæstinensiske flygtninge’
Af Jens Allan Jensen
Ingen fred uden sandhed, ingen fred uden retfærdighed – men heller ingen fred uden kompromis!
I forbindelse med artiklen: Dansk Palæstinensisk Venskabsforenings bestyrelse udtaler: ”Ingen fred uden hjemvenden af palæstinensiske flygtninge”, føler jeg trang til at knytte et par ord, som ligger i forlængelse af mit indlæg i information den. 3. oktober 2010.
Her plæderer jeg for, at der skal kompromis’er til på begge sider af konflikten, før der kan sluttes fred mellem Israel og Palæstina. Det er vigtigt at understrege, at de palæstinenserne flygtninge rent de-jure har ret til at vende hjem til deres oprindelige bosteder internt i Israel.
Men i denne sammenhæng virker det mere fornuftigt at undlade at kræve sin ret, selvom man har rent faktisk ret. Israel argumenterer netop med, at de rent demografisk ikke kan håndtere at alle flygningene vender hjem. At give Israel ret i denne argumentation er for mig ingenlunde det samme som at acceptere den etniske udrensning, der fandt sted i Israel 1948-50. Israel skal istedet tvinges til at betale erstatning til ofrene for den etniske udrensning – og Israel skal dermed påtage sig det fulde ansvar for at have forårsaget det palæstinenske flygtningeproblem.
Derimod mener jeg, at de Palæsinenske forhandlere istedet skal holde fast i, at Israel skal rømme den besatte Vestbred 100% – herunder også Øst-Jerusalem. At give Israel lov til at beholde kontrollen med Øst-Jerusalem er det samme som at acceptere annektering af erobret land og dette må for alt i verden aldrig ske.
Ved at tvinge Israel til at rømme alle deres besættelser på Vestbredden, kan de palæstinenske flygtninge netop blive genhuset her mod at få kompensation for deres lidelser af den Israelske stat. Denne løsning mener jeg giver retfærdighed til palæstinenserne og samtidig opfylder Israels krav om sikkerhed.