Rejsebrev fra Vestbredden

Af Berit Larsen

I begyndelsen af november 2010 deltog en gruppe danskere i Det Danske Hus’s Olivenhøstarrangement i Nablus  området

Den 1.  november   var vi elleve spændte mennesker, der mødtes  i  Det Danske Hus beliggende ved  Abu Khalill’s  Fallafelbutik i Ramallah for at deltage i deres olivenhøstarrangement.

Uafhængig af hinanden var elleve personer blevet interesseret i  dette  arrangement. Nogle havde mødtes forinden, og flere af os fulgtes ad i forskellige grupper og flyselskaber. Kun en af deltagerne havde tidligere været i Palæstina.

Ankomsten til Ben Gurion lufthavn gik godt , når vi ser bort fra, at de ikke brød sig om at folk grupperer sig, når de venter på de, der får et ekstra tjek på grund af en mørkere hudfarve.

Vi kørte i fælles taxa til DHIP og blev godt modtaget. Her  blev  syv  af os installeret  i DHIP’s  to lejligheder og de sidste fire på et hotel i byen.

 Da alle var ankommet – nogle forsinket med den nyåbnede rute og  Cimber  Airs  jomfrutur –  gik vi i gang med en overdådig  traditiionel  palæstinensisk  velkomstmiddag for derefter at blive briefet om ugens program. Det så lovende ud.

Første olivenhøstdag

Efter et traditionelt morgenmåltid, hvor folkene fra hotellet tilsluttede os, kørte vi mod Nablus området for at plukke oliven i Farkha hos olivenbonden Abu Bakr.

Vi stod af i landsbyen,  blev modtaget af  Abu Bakr’s søn og gik ad smalle, stenede  og ujævne stier ned til olivenlunden.

Abu Bakr modtog os og genkendte straks en af deltagerne fra et tidligere besøg. Vi blev modtaget  med te, timianbrød og nogle brød med chokolade   alt imens Abu Bakr fortalte om stedet s historie.

Oliventræerne i olivenlunden Var fra 30 år og op til 500/700 år gamle.

Vi gik herefter i gang med at høste oliven. Store plastikpresenninger  blev lagt rundt om træerne og olivener faldt derefter med vores hjælp ned på presenningerne  for senere at blive samlet sammen i disse.

Når vi endelig  var kommet godt i gang med nogle gode fyldte gren, ja så syntes Abu Bakr, at der skulle saves, og af kom grenene. Kronen skulle mindskes, fik vi at vide på vores spørgsmål, om hvorfor  han savede grenene af.

Grenene blev savet i mindre enheder, så det var lettere at stå og  ”køre”  hånden ned ad grenene for at få  olivene af.

 De oliven, der faldt ned på jorden , samledes op af kvinderne og børnene, som også hjalp til med at høste fra  træerne.  Jorden blev finkæmmet for oliven. Intet skulle gå til spilde.

De oliven, der samledes op fra jorden,  fik de presset til eget brug, da denne olie var for bitter til videre salg, eller lavede olivensæbe af olien.

De andre oliven blev presset til olivenolie med henblik på eksport til Frankrig eller videresalg  i Palæstina.

Abu Bakr var både overrasket over og glad for, at vi havde været aktive med at høste oliven. Han var ikke vant til, når der kom udlændinge på besøg, at de deltog i høstningen. De plejede at se på.

Undervejs i  høstningen af olivene  fik vi en god traditionel palæstinensisk frokost og te.

Da  vi var færdige med høstningen den dag – havde høstet ca. 500 kg oliven – kørte vi til PARC ( Palestinian Agriculturel Relief Commitees) , hvor  Dr. Abdelatif fortalte os om organisationen og dens arbejde . Vi sluttede besøget af med at se filmen  ”The Ironwall”.

Anden olivenhøstdag

Næste dag foregik olivenhøsten hos Faysal Barghouti  i Deir Ghassana i Nablus området og varede en hel dag. På vej dertil blev vi stoppet  af et ”Flying Checkpoint” i nærheden af et stort bosætter område. Et bosætterområde på 400 personer bliver bevogtet af mindst 1000 militær- og politifolk.  Dagen før havde vi kørt forbi samme sted uden at møde ”Flying Checkpoints”.

Efter at have fået checket et enkelt pas og vores bagagerum, kunne vi køre videre og endda helt hen til olivenlunden. Vi blev modtaget af Faysal Barghouti, som fortalte os om den krig, der havde været på området, og at bedstefaren efter krigen havde opkøbt  området, som var en del af det gamle Samaria.. Dette havde stor betydning for familien.

Bedstefaren havde plantet oliventræerne, og disse var nu 60 år gamle. Dog var der også nogle 30 år gamle oliventræer.

 De var tre familiemedlemmer, der havde hver deres olivenlund.  Jeg bemærkede, at der var hegn om olivenlundene og spurgte, om det var på grund af opdelingen mellem dem, at hegnet var der. Nej, det var på grund af deres heste og  køer –  lang pause  – eller de vilde svin, bosætterne sender ind i olivenlundene, var svaret.

Olivenlunden her var økologisk, da jorden var så rig på næringsstoffer, at det ikke var nødvendigt at tilføre flere. Så deres beslutning var at fortsætte med at køre den økologisk.

De kunne kun høste hvert andet år, da de ikke kunstvandede og kun brugte det regnvand, der kom. Kvaliteten på olivene er bedre uden brug af kunstvanding.  De har heller ikke tilladelse fra Israels side til at  grave efter grundvand. Palæstinenserne får kun tilført vand en gang hver syvende dag, og Israelerne har  en daglig vandforsyning. De var igang med at lave en cisterne til opsamling af regnvand.

Undervejs i arbejdet lavede Faysal barbecue til os til frokost, og senere var der eftermiddagste.

Faysal havde fem unge mænd –  brødre, fætre og venner – til at hjælpe sig med olivenhøsten. Han betalte dem tyve procent mere, end andre olivenbønder gjorde, og når høsten var færdig, fik de også en bonus for arbejdet.

Da solnedgangen viste sig havde vi plukket ca. 800 kg og kørte derefter  til ”Den Kristne familie” (nuværende familie er muslimer, men stedet er kendt som ”Den Kristne Familie”, der tidligere havde olivenpressen),  som ejede olivenoliepressen.

 Her fik vi set, hvordan  olivene presses til olie – her dog med varmt vand, hvilket Faysal ikke var så glad for.

Han planlægger at købe sin egen olivenpresse for bedre at kunne kontrollere, at olien bliver koldpresset og  får den rette kvalitet. Han sælger sin olie til de arabiske lande og Palæstina.

Olivenfestival

På femtedagen var vi til olivenfestival på Canaaen Fairtrade og Palestinian Fairtrade Center ved Jenin. Her blev vi modtaget med lækkert nybagt brød, der skulle dyppes i olivenolie og salt for derefter at få en rundvisning på centeret.

Her så vi også en olivenpresse, hvor de brugte  koldpresningsmetoden , der giver en bedre og sundere olivenolie.

Der var mange lækre smagsprøver på oliven, olivenolie, figner dyppet i tahin blandet med sirup/honning og gedeost med tørret tomat.

Udenfor var der boder med traditionel kunsthåndværk, og i selve deres olivenlund var der underholdning med dans, musik og sang.

Inden middagsmaden fik Nathalie præsten til at åbne Sct. Georges Kirke i Jenin , og vi fik set stedet, hvor Jesus helbredte de spedalske.

Der blev serveret kaffe og te undervejs og sidst på eftermiddagen fik vi kylling, salat og brød smurt med olie, sumak ( et vinrødt krydderi ) og drysset med mandler.

En sanselig oplevelsesdag  og et  godt arrangement fra DHIP’s side.

Eftertanke

Under vores ophold i Palæstina blev vi mødt af venlige og hjælpsomme palæstinensere, der bød os velkommen til Palæstina. Når de hørte at vi kom fra Danmark, fik vi at vide, godt I er her. I hjælper os.

 Når man ser på de vanskeligheder palæstinenserne har med bosættere og det at bo i et besat land, er det  godt at opleve palæstinensernes interesse og respekt  for at lave gode produkter, og også have overskud til at interessere sig for Fairtrade og økologisk  dyrkning.

Comments are closed.