Drop belønningerne til Israel
FORHANDLINGER: Det eneste der skaber fremdrift i forholdet mellem palæstinenserne og Israel er fortsat pres. Og helst fra EU.
Af FATHI EL-ABED TALSMAND – DANSK PALÆSTINENSISK VENSKABSFORENING
Her i Palæstina er alle optagede af den amerikanske udsending til Mellemøsten, George Mitchell, der er i Mellemøsten i endnu et forsøg på at genoptage forhandlingerne mellem israelerne og palæstinenserne.
USA – der denne gang formodes at være en fair fredsmægler – vil føre de indirekte forhandlinger mellem parterne. Det hele foregår dog hemmeligt og uden at offentligheden har kendskab til den reelle dagsorden for fredsprocessen, der blev indledt for 18 år siden. Vel at mærke uden nogen form for fremskridt.
Da Israel i 1992 blev tvunget til at møde op til fredskonferencen i Madrid blev den daværende israelske ministerpræsident Yitzhak Shamir spurgt om Israels forhandlingsstrategi. Han svarede: Vi agter at forhandle ( uden resultat) i mindst 30 år.
LIGE FRA BEGYNDELSEN har Israels “forhandlingsstrategi” udelukket enhver form for fremskridt i fredsforhandlingerne.Det eneste fremskridt palæstinenserne har mærket til har været en massiv indskrænkning af deres bevægelsesfrihed, Vestbredden som er omdannet til reservater og enklaver, hvor de palæstinensiske byer og landsbyer er omringet enten af Apartheid Muren, de hundredvis af checkpoints eller endnu værre – af en halv million jødiske bosættere.Faktum er, at det er svært at få øje på, hvordan Vestbredden nogen sinde kan blive rygraden i den kommende palæstinensiske stat. Og for slet ikke at tale om den besatte palæstinensiske by Østjerusalem hvor nedrivning og besættelse af palæstinensiske huse er blevet intensiveret som aldrig før. Den palæstinensiske fredsvilje er igen indiskutabel, mens det er umuligt at tage den israelske “fredsvilje” alvorligt nok til at tro på, at Israels besættelses-, bosættelses og undertrykkelses politik på kort, eller lang, sigt vil få en ende.
VERDENSSAMFUNDET MÅ være indstillet på at presse og ikke belønne Israel for at fremme freden. Især når det gælder opgradering af handelsrelationerne mellem EU og Israel. Eller at Israel vil blive tildelt den prestigefyldte plads som et fuldgyldigt medlem af OECD, som det ser ud til vil ske inden længe. Og det i en tid hvor Israel fortsat forhindrer byggematerialer ind til Gaza.
Men også produkter som pasta, koriander, vaser, frosne pommes frites, legetøj og forbrugsvarer, der på ingen måde giver mening at holde tilbage fra palæstinenserne.Og her kan jeg ikke lade være med at tænke på Israels fortsat foragt for danske, FN eller andre internationale politikere.
Det skete for nyligt da den danske udenrigsminister Lene Espersen blev nægtet adgang til Gaza af de israelske myndigheder. Og tidligere på året blev også Det Udenrigspolitiske Nævn nægtet adgang til Gaza. Og det er uforståeligt at især EU finder sig i det. Og er endda indstillet på at belønne Israel for sine handlinger.Det er svært at få øje på, hvordan Vestbredden kan blive rygraden i den kommende palæstinensiske stat.