Sidste udkald for en tostatsløsning?
Aktuelt nyt om arbejdet med den palæstinensiske premierminister Salam Fayyads personlige plan om en ensidig oprettelse af en palæstinensisk stat efter en toårig statsopbygningsperiode.
Samtidig med de stadige anslag mod fredsforhandlingerne mellem Israel og Palæstina kan man begynde at ane konturerne af Fayyads statsopbyggende projekt. Sammen med en ny pragmatisk samarbejdspolitik står mange af de helt nødvendige nye tiltag i skabelsen af en levedygtig palæstinensisk stat – som blinkende faresignaler i den israelsk-palæstinensiske virkelighed.
I august 2009 fremlagde Salam Fayyad sin plan. I 2011 vil han udråbe en palæstinensisk stat på Vestbredden og i Gaza indenfor 1967 grænserne og med Østjerusalem som hovedstad, – med mindre Israel og Palæstina inden da har fundet frem til en bæredygtig løsning for begge parter.
Det handler ifølge Fayyads plan om, – på samme måde som israelerne har gjort det i årevis -, at skabe palæstinensiske ”facts on the ground”.
I løbet af 24 måneder skal der opbygges en fysisk infrastruktur med flyvepladser, jernbanelinier til nabostaterne, vandinstallationsprojekter i de vandførende områder ved Tulkarm og Kalkylia. Der skal udvikles offentlige institutioner og en socialpolitik og public service efter vestligt forbillede. Endelig skal der tilbydes skattefordele for fremmede investorer til finansiering af projektet.
Reaktionen fra det internationale samfund var positiv og donationerne begyndte at strømme til Palæstina. I januar 2010 blev det første spadestik taget til den første nye palæstinensiske by Rawabi i nærheden af Ramallah, trods manglende israelsk tilladelse til en tilslutning til vejsystemet.
Indblik i landbrugsministeriets arbejde med Fayyads projekt
I forbindelse med en tilsynsrejse til Vestbredden februar 2010 med et af Dansk Palæstinensisk Venskabsforenings landbrugsprojekter, fik vores tilsynsgruppe mulighed for at få et indblik i, hvorledes det palæstinensiske landbrugsministerium her og nu arbejder med at føre Fayyads projekt ud i virkeligheden.
Fayyads udnævnelse af Dr. Deiq
Det er den meget respekterede ngo PARC (Palestinian agricultural relief commmittees), der administrerer vores Danida-støttede projekt.
Den tidligere direktør for PARC, den nu 52 årige Dr. Ismail Deiq, blev i august 2009 bedt af Fayyad om at tiltræde som landbrugsminister – ”for Palæstinas skyld”. Fayad ønskede, at han skulle stå i spidsen for projektets landbrugspolitik.
Dr. Deiq havde 4 år tidligere forladt direktørstolen i PARC og havde trukket sig tilbage til sit landbrug nær Jericho. Efter mange opfordringer indvilligede han på den betingelse, at han måtte tage sin ngo mentalitet med sig ind i ministeriet.
14-punkts programmet
I december 2009 fremlagde Dr. Deiq så sit 14 punkts program for repræsentanter for bøndernes fagforeninger, for den private sektor og for landbrugskooperativer fra Nablus, Jericho, Tulkarm og Jordan dalen. Programmet tegnede en klar videreførsel af den ngo politik, han i mange år har været en personlig garant for, nemlig et arbejde blandt de fattigste bønder for at sikre en landbrugsproduktion, men først og fremmest for at sikre bevarelsen af palæstinensisk jord på palæstinensiske hænder mod overgreb fra besættelsesmagt og bosættere.
Et meget centralt punkt i Deiqs program omfatter Jordandalen, der udgør ca 60 % af Vestbredden, men som ifølge Osloaftalen er en del af C områderne og dermed ”foreløbig” under ren israelsk administration. Man ønsker nu, meget dristigt, samtidig med at Israel melder ud om Jordandalens stigende militære betydning i et forsvar mod øst, at fastholde Palæstinas ret til dette område ifølge Osloaftalen og at inddrage det aktivt i den nye stat. En udvikling af landbruget i Jordandalen vil ifølge palæstinensiske kilder have stor betydning for den økonomiske udvikling i Palæstina. Men for Israel vil forsvarsargumentet utvivlsomt veje tungere?
Lokalt nedsatte arbejdsgrupper skal støtte op om de palæstinensiske bønder i Jordandalen. Antallet af indbyggere skal forøges, jorden skal genindvindes, vandforsyningen genoprettes, og der skal organiseres opbevaring, behandling og videre salg af de lokale landbrugsprodukter.
Hidtil har israelerne ikke tilladt den forbedring af infrastrukturen for bønderne i Jordandalen, som udviklingen i deres landbrug er afhængig af, men dagen efter vores besøg hos Dr. Deiq fremgik det af www.Today in Palestine , at han personligt havde deltaget i lokale bønders udbedring af vejen gennem landsbyen Jiftlik i Jordandalen.
Andre af de 14 programpunkter arbejder med at øge mængden af vand til landbruget generelt. Den israelske politik på Vestbredden har inddraget områdets vandressourcer til bosætternes byer og landbrug. Nu vil man lede noget af dette vand tilbage til det palæstinensiske landbrug ved opførelsen af store vandinstallationer og udgravning af nye brønde. Men hvordan mon Israel vil reagere på så konkrete tiltag?
Til morgenmad hos Ismail Deiq
Den sidste dag før hjemrejsen fra inspektionsrejsen blev vores projektleder Hans Nebel inviteret til morgenmad hjemme hos Ismail Deiq, der bor med sin familie i et velstående forstadskvarter til Østjerusalem.
Hans Nebel har et årelangt venskabsforhold med Ismail og hans familie, og den palæstinensiske gæstfrihed inkluderede naturligt resten af vores lille gruppe, der samtidig blev stillet i udsigt, at vi kunne spørge ind til Ismails arbejde med Fayyads statsprojekt.
Ismail ser træt ud, da vi ankommer. Trættere end da vi havde et kort møde med ham i landbrugsministeriet på vores sidste inspektionstur i oktober 2009. Ismails kone og børn dækker bordet med alle de traditionelle morgenmadsretter i den smukke solfyldte stue. Fredag er familiedagen, hvor de midt i et kaotisk arbejdsliv holder fast ved det fælles morgenmadsmåltid. Men der er alt for lidt tid til familien, siger Ismail. Også til svigerfamilien der bor i et lille traditionelt hus bagved villaen. Det er på deres grund, at Ismail uden israelsk tilladelse har bygget villaen til familien for nogle år siden. Der kører nu en retssag på andet år om en mulig nedrivning af huset.
Og om lidt skal han på farten. Som led i opbygningen af den nye infrastruktur planlægges en udbygning af vandpumperne i bjergene ved Tulkarm, og han bliver nødt til selv at se lokaliteterne endnu en gang for at kunne træffe den rigtige afgørelse.
Pragmatisk samarbejde med den israelske landbrugsminister om ”tekniske problemer”. Er det her vi skal opleve et gennembrud?
Deiq fortæller, at han lige har gennemført en række møder om ”tekniske problemer” med den israelske landbrugsminister, noget helt nyt og uprøvet i mange år. De havde talt med hinanden som bonde til bonde, og der havde udviklet sig en god forståelse imellem dem. Vi hører om nogle eksempler på den fælles interesse de to landbrugsministre har fra hver deres side af en af Mellemøstens alvorligste konflikter.
Hvad hvis alle Israels mure ikke kan ”kontrollere” luften over dem?
Som Ismail refererede, var det jo blevet umuligt for den palæstinensiske regering at hjælpe befolkningen i Gaza efter krigen i januar 2009 med at få madvarer ind – over jorden -, fordi Israel lukkede for adgangen til området. Derfor var Gaza henvist til at få maden ind – under jorden -. Hvilket betød import af ukontrolleret kødkvæg gennem tunnellerne, som nu spredte kvægsygdomme i Gaza. Og hvordan skulle de kunne forhindre dem i at nå ind i Israel over murene og hegnene omkring Gaza?
På samme måde var det også et problem, at israelernes beskyttelse af deres oliventræer ved sprøjtning mod en farlig ny myggeart ikke sikrede mod stadige bølger af myg indover alle israelske mure fra de ubehandlede oliventræer i Gaza og på Vestbredden?
Også de stadig mere voldelige bosætteres ødelæggelser af det palæstinensiske landbrug på Vestbredden var blevet diskuteret. Oprivning af oliventræer, tyveri af husdyr, ødelæggelse af palæstinensernes primitive cementcisterner til opsamling af regnvand. Men disse voldelige bosættere var også et problem for den israelske landbrugsminister, der afviste at deres fremfærd var en del af israelsk politik. Men hvis dette var tilfældet, måtte det israelske forsvar vel også være forpligtet til at gribe ind? Landbrugsministrene aftalte at den israelske forsvarsminister ville blive inddraget i et kommende møde om problemet.
Den palæstinensiske befolknings reaktion på ”samarbejdspolitikken”
Men hvordan reagerer befolkningen på Vestbredden på denne nye ”samarbejdspolitik” med Israel på vejen mod Fayyads palæstinensiske stat.
Det er meget problematisk, siger Ismail Deiq. Mange års korrupt styre fra det regerende Fatah parti har sået megen mistillid til regeringens tiltag.
Men Fayyad er trods alt ikke medlem af Fatah, og palæstinenserne er begyndt at få øjnene op for hans aktive indgriben på alle områder i samfundet. Han er konstant på farten og besøger landsbyer, skoler, institutioner og projekter. Han arbejder for eksempel sammen med Dr. Deiq om ”et grønt Palæstina”, hvor der ifølge Dr. Deiq burde plantes 200 millioner træer! Foreløbig har han i år fået presset tallet op på 10 millioner, og der ses nu billeder i de lokale aviser, der viser, hvorledes Fayyad deltager i udplantningen af de nye træer.
En avis sammenlignede meget interessant disse billeder med et berømt billede fra opbygningen af den nye israelske stat, hvor den respekterede israelske landsfader Ben Gurion var affotograferet i samme situation.
I forbindelse med Fayyads deltagelse d. 2. februar 2010 i det meget betydningsfulde årlige israelske topmåde i Herzliya, hvortil prominente udenlandske økonomiske og politiske profiler inviteres, og hvor de politisk, økonomiske retningslinier for det kommende år gerne fastlægges, havde der også været bekymring omkring ”samarbejdspolitikken” fra palæstinensisk side.
Fayyad blev modtaget med stående ovationer på mødet, men da han i klare vendinger havde formuleret de palæstinensiske krav om oprettelsen af en palæstinensisk stat indenfor 1967 grænserne og med Østjerusalem som hovedstad, havde det vakt til eftertanke i Palæstina.
Jo. Ismail Deick tror på Fayyads projekt, som han oplever som et helt klart udspil.
– ”For første gang er der klarhed” -, som han siger. Når Palæstina i 2011 præsenterer en fuldt færdig statsdannelse, vil det internationale samfund være tvunget til at tage endelig stilling og lægge det nødvendig pres på Israel for at få det til at hæve besættelsen og gøre Fayyads de facto stat til en de jure selvstændig palæstinensisk stat- side om side med Israel.
Marianne Risbjerg Thomsen