Debat: Respekter den fredelige modstand. EU må irettesætte Israel
Af FathiEl-Abed
SIDEN ISRAELS NUVÆRENDE højrenationalistiske regering kom til magten for et år siden, har den været opsat på alt andet end at skabe fred. Det er ikke nok med at lege kat og mus med verdenssamfundet i forhold til et reelt stop for bosættelsesaktiviteterne og politik på den besatte palæstinensiske Vestbred som en forudsætning for at nå frem til en holdbar og retfærdig fred med palæstinenserne, der ser Vestbredden blive mindre og mindre, for hver dag der går.
Men den meget udiplomatiske israelske udenrigsminister, Avigdor Lieberman, har ved flere lejligheder ytret sig på en måde, der ikke har været til at misforstå: Det er ikke en topprioritet for ham og den regering, han er en del af, at sætte fredsprocessen højest på det politiske program. Israels udenrigsminister har siden sin tiltrædelse sidste år været opsat på at hævne sig på alle dem, der kritiserer Israels bosættelsespolitik og undertrykkelse over for palæstinenserne.
På det seneste har det på ingen måde skortet på fjendtlige udtalelser mod Israels gamle ven i området – Tyrkiet. Og forholdet mellem de to lande er langtfra, hvad det har været de sidste fire årtier. Også naboen mod nord, Syrien, har fået sin portion af de israelske trusler – og endda med direkte trusler om krig og en omstyrtning af styret.
Israel har dog ikke nøjedes med at føre krig på ord mod hele regionen. For en del af den israelske strategi har også været at bekæmpe og slå hårdt ned på såvel interne som kritikere blandt palæstinensere bosat i selve Israel. Og i de seneste måneder også at slå hårdt ned på den fredelige modstand mod den israelske besættelse af Vestbredden.
Flere ledende palæstinensere fra organisationer i det civile samfund har fået raseret deres kontorer eller er blevet anholdt – vel at mærke uden rettergang. Det drejer sig om personer, som de seneste år har bekæmpet den israelske besættelses- og bosættelsespolitik og ikke mindst apartheid-muren, der skærer igennem det smukke palæstinensiske landskab på Vestbredden.
DE ISRAELSKE sikkerhedsstyrker har også sørget for at arrestere, chikanere og anholde flere israelske og vestlige personer og grupper, der står last og brast med palæstinenserne i deres lange kamp for frihed og selvstændighed. En form for chikane, som er gået mere end for vidt. Fra administrative anholdelser til at nægte mange indrejser til Israel eller adgang til Vestbredden. Men også udvisninger af europæere, der strømmer til Vestbredden for at være med hver eneste fredag i en fredelig markering af den enorme harme over apartheid-muren, også kaldet sikkerhedshegnet af Israel.
De internationale fredsaktivister er især at finde i de to palæstinensiske landsbyer Niìlin og Biliìn lidt nord for Ramallah på den besatte Vestbred, der for længst er blevet symboler på den folkelige og fredelige kamp mod den israelske besættelseshær og banderne af bosættere.
Israel har til alle tider slået ned på enhver form for modstand. Fra den første intifada i slutning af 1980´erne blev de palæstinensiske unge mænd fængslet, torteret og tilbageholdt i årevis – igen uden rettergang. I værste fald blev deres knogler knust som følge af Israels officielle de knuste knogler-politik. Intet har ændret sig siden. Tværtimod. Selv fredelig og demokratisk modstand mod den israelske besættelses- og bosættelsespolitik straffes hårdt. Også når det gælder de vestlige aktivister. Det skriger på en stærk og mærkbar markering over for Israel fra EU-landene. Én gang for alle.