Flygtningelejr i Libanon fortsat en bunke murbrokker

Ole Olsen/Alistair Lyon, Cyprus Mail

Flygtningelejr i Libanon fortsat en bunke murbrokker

 

Det er nu halvandet år siden at flygtningelejren Nahr al-Bared i Tripoli blev totalt ødelagt under kampene mellem den libanesiske hær og den militante gruppe Fatah al- Islam, som havde skjult sig i lejren. Mange af de 30.000 indbyggere tror ikke på, at lejren bliver genopbygget, mens Libanon lover det og i øvrigt siger at de generelt vil forbedre flygtningenes forhold. Det fremgår af en artikel i avisen Cyprus Mail d. 6. marts 2009:

 

Fordrevne flygtninge har siden 2007 ventet på genopbygning af Nahr el-Bared

 

Sadeq Sadeq kaster et blik på en bulldozer, som er ved at rydde brokker i den palæstinensiske flygtningelejr Nahr el-Bared, pulveriseret i kampene mellem den libanesiske hær og militante muslimer i 2007: – Mit hus var der, fortæller den 47-årige bygningsarbejder, mens han peger på stumper af beton og krøllede jernstænger.

 

Genopbygningen af Nahr el-Bared skal nu endelig i gang, men mange af de 30.000 beboere, som mistede deres hjem, tvivler fortsat på om lejren virkelig genopbygges. – Måske får jeg et hus, men jeg har ingen idé om hvornår – 2 år eller 6 år, siger Sadeq i en pause i arbejdet. I mange år rejste han til Tyskland og Kazakstan, med kortere ophold i Yemen, Oman og Abu Dhabi, og sendte sin arbejdsfortjeneste til sin kone og bror, så de kunne bygge en ordentlig bolig i lejren.

 

Tre måneder efter han vendte hjem i 2007, førte en konflikt, han var uden del i, til at hans livsværk blev forvandlet til ruiner. Alle 6.000 boliger i lejren, som fylder 2 kvadratkilometer tæt ved den libanesiske kyst, blev ødelagt under kampene, især de libanesiske bombardementer.

 

Den libanesiske regering og UNRWA har lovet at lejren genopbygges – i modsætning til de tre palæstinensiske lejre, som blev smadret under borgerkrigen 1975-90. De to parter siger, at genopbygningen ny begynder i dele af lejren, og at det hele vil være genopbygget om 2-3 år, selv om finansieringen langt fra er på plads. Målet er angiveligt en moderne lejr med væsentligt forbedrede forhold.

 

 

Hvis du finder en slange i dit hus, ødelægger du så det hele?

 

Nogle palæstinensere finder det svært at få disse løfter til at harmonere med, at den libanesiske hær smadrede hele lejren i 2007 i jagten på nogle få hundrede militante fra Fatah al-Islam (som ikke er en palæstinensisk bevægelse).  – hvis du finder en slange i dit hus, ødelægger du så det hele, spørger Samih Hajjo, læge in en FN-klinik. – Hvis de mener at lejren skal genopstå, hvorfor blev den så ødelagt fuldstændigt?

 

Hajjo’s egen bolig blev beskudt og brændte under konflikten. Det ligger i et nyere lejrområde som opsamler de flygtninge, som ikke længere kan være i selve Nahr el-Bared, etableret efter oprettelsen af Israel i 1948. Hans tvivl med hensyn til lejrens genopbygning deles af mange, som har måttet leve under midlertidig indkvartering siden kampene i midten af 2007.

 

Den libanesiske hær forhindrer alle i at komme ind i Nahr el-Bared, som stadig flyder med ueksploderet ammunition. Hæren gennemfører desuden en nøje ind- og udgangskontrol ved alle 4 veje til den nye del af lejren og forhindrer, at den betydelige handel med de omliggende libanesiske områder kommer i gang igen.

 

Hæren er meget determineret med hensyn til at forhindre, at den al-Queda inspicerede al-Islam gruppe vender tilbage og med at undgå en gentagelse af de kampe der kostede 400 mennesker livet, heraf 170 soldater. Selv hvis adgangen lettes, satser hæren på at blive i lejren – i modsætning til andre lejre, som internt kontrolleres af væbnede palæstinensiske grupper. – Denne lejr vil, også når den er genopbygget, vil fuldt ud være under libanesisk myndighed. Med andre ord, ikke flere palæstinensiske militser eller bander – erklærer Khalil Makkawi, libanesisk medlem af en kontaktgruppe- – Hvis projektet med kontrol over lejren lykkes, vil det blive et eksempel til efterfølgelse i andre lejre – siger regeringsrepræsentanten.

 

Lige nu giver den megen kontrol misnøje blandt den forretningsorienterede flygtningegruppe. – Vi har problemer med check-pointene, klager Nasser Taha, som sælger slik og cigaretter fra en kiosk tæt på de mange af de præfabrikerede FN-skure, som mange hjemløse bor i. Før kampene kunne han ernære sin familie med otte børn ved at sælge fisk til palæstinensere og libanesere. – nu kan folk ikke købe fisk, for de mangler både elektricitet og køleskabe.

 

Taha’s familie bor i to af de præfabrikerede skure som UNRWA har stillet til rådighed for de flygtninge fra Nahr Al-Bared, som i første omgang søgte tilflugt i Beddawi flygtningelejren. Han forklarer at de spinkle overfyldte ”boliger” er meget varme om sommeren og meget kolde om vinteren og ikke egnede til at leve i. – Vores liv har været miserabelt siden ødelæggelsen af Nahr el-Bared. Jeg håber vi snart kan få et liv som før, siger han.

 

 

I libanesisk interesse at genopbygge og forbedre flygtningenes vilkår

 

UNRWA’s koordinator for genopbygningen Charles Higgins, fortæller at det er vigtigt at komme i gang med at bygge for at overbevise de mange, som ikke tror på en genopbygning. – Vi regner bestemt med at der genopbygges, ellers var vi her ikke, siger ha. Indtil videre har UNRWA skaffet 42 mio. USD fra donorer og har løfter om yderligere 10 – i alt svarende til ca. 25 procent af de 200 mio. USD, som hele genopbygningen vil koste.

 

Vi tror at fundraisingen vil få et løft efter Israels angreb på Gaza. Det har skabt opmærksomhed om flygtningenes vanskelige stilling i hele regionen, siger UNRWA’s direktør i Libanon, Salvatore Lombardo. Han beskriver situationen i Nahr El-Bared og andre lejre som meget rædselsfuld, men er tilfreds med, at han nu mener at se en vilje i Libanon til at forbedre forholdene. Han siger han presser de libanesiske myndigheder for at få dem til at lette adgangen til lejrområdet, sådan at der også kan komme gang i den økonomiske aktivitet. – Vi ønsker ikke at beboerne for altid skal være afhængige af humanitær hjælp.

 

Libanon under premierminister Faoud Siniora har taget visse skridt i retning af at forbedre vilkårene for flygtningene, men der er en erkendelse af at meget endnu mangler – herunder også at mindske fjendtligheden blandt libanesere overfor flygtningene. – Vi er overbeviste om at så længe disse palæstinensere lever under elendige kår, giver det grobund for ekstremisme og fundamentalisme, siger Makkawi, den libanesiske repræsentant i kontaktgruppen. – Sådan hænger det klart sammen, så det er vor egen interesse at forbedre de humanitære forhold for de palæstinensiske flygtninge, slutter han. 

 

Der bor ca. 400.000 palæstinensiske flygtninge i Libanon, heraf ca. halvdelen fordelt på 12 flygtningelejre.

 

Artiklen er skrevet/oversat af Ole Olsen ud fra en reportage skrevet af Alistair Lyon for Cyprus Mail.

Comments are closed.