Palæstina, penge og politik

Ole Olsen, DPV

Palæstina, penge og politik

Det er glædeligt, at Verdenssamfundet er villige til at bruge 25 millarder kroner til genopbygning af Gaza – selvom det unægtelig ville have været både billigere og bedre at have forhindret Israel i at pulverisere området – hvilket kun havde kostet en alvorlig telefonsamtale fra Washington.

Forløbet omkring penge til Gaza er på mange måneder symptomatisk for det internationale engagement i området. Det kniber gevaldigt med de politiske investeringer i konfliktløsning og så kompenserer de skamfulde stats- og udenrigsministre med at gribe til tegnebogen.

Med penge hjælper dog politisk. Med de internationalt sponserede genopbygningsaktiviteter bliver i hvert fald mindre nemt for Israel at spærre grænserne til Gaza for varer og mennesker. Det er ellers en politik, der har haft betydelig opbakning fra amerikansk og europæisk side. Tør jeg udtrykke et forsigtigt håb om at støtten til denne – folkeretstridige – blokadepolitik er slut? Og er man er holdt op med at tro på, at palæstinensere bliver Israel-venlige, hvis de bare er sultne nok?

Bag de relativt mange penge aner jeg et forsøg på at gøre det palæstinensiske spørgsmål til et humanitært problem. Jeg fornemmer en uudtalt forventning om, at palæstinenserne måske vil opgive kravet om at bliver herrer i eget hus, og at de vil acceptere at grundvilkårene for deres liv besluttes af israelske regeringer. Det glemmes ofte, at også palæstinensere mener, at frihed er det bedste guld.

En anden forklaring på mange penge og meget lidt politik kan være, at de internationale aktører ønsker at købe sig tid, mend de drømmer om, at Hamas forsvinder fra den palæstinensiske scene. Jeg tror dog, at de fleste regeringer har indset det uholdbare i at have stemplet Hamas – vinderen af et demokratisk valg – som en terrororganisation, men at det nu gør for politisk ondt at erkende, at Hamas er en ret normal selvstændighedsbevægelse. Så hellere dykke dybt ned i tegnebogen, føre strudsepolik og lade tiden gå!

Men tid er et kæmpeproblem i konflikten, for Israel udbygger hver dag sine bosættelser. I 2008 blev der ifølge EU opgørt 1247 nye ulovlige bygninger på palæstinensisk jord. Dette forhold fik forleden EU´s formandskab til at udtale tvivl om hvorvidt Israel seriøst går ind for en tostatsløsning – men uden en eneste antydning af, at bosættelserne kunne få negative politiske eller økonomiske konsekvenser for Israel.

Penge til palæstinenserne gør godt og skaber på kort sigt optimisme. Men uden effektive politiske initiativer, først og fremmest nedlæggelse af israelske bosættelser, bliver en palæstinensisk stat ikke en realitet og pengenes nytte desværre minimal.

Ole Olsen

49, rue de Pont-Remy

L-2423 Luxembourg

Comments are closed.