Foredrag: Har Palæstina en fremtid?

DPV

Har Palæstina en fremtid?

Foredrag om Palæstina

TORUP: Har Palæstina en fremtid? Det er temaet for et foredrag i Torup Forsamlingshus torsdag den 29. januar klokken 19.30.

Fathi el Abed lægger op til diskussion. Han er formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening og står sammen med Naser Khader bag foreningen Demokratiske Muslimer. Derudover fungerer han som rådgiver og konsulent for udenrigsministeriet i mellemøstlige spørgsmål, særligt når det gælder Israel-Palæstina-konflikten.

Fathi el Abed er født i en flygtningelejr i Libanon af palæstinensiske forældre og har boet i Danmark siden 1982.

Han rejser meget i Mellemøsten, og ifølge Torup Borgerforening er han formentlig en af de danskere, der har størst aktuel viden om hvad der rører sig i området.

Arrangementet begynder klokken 19.30, og entréen koster 30 kroner for medlemmer af Torup Borgerforening og 40 kroner for andre.

Comments are closed.