Mogens Lykketofts tale ved demonstrationen den 13. januar 2009

Mogens Lykketoft, Mogens Lykketoft

Mogens Lykketofts tale ved demonstrationen den 13. januar 2009

Den 13. januar 2009 afholdt Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening en stor og vellykket demonstration i København mod Israels angreb på Gaza. Blandt talerne var Mogens Lykketoft hvis tale vi har fået lov til at bringe her påhjemmesiden:

Se også live udgaven på YouTube: http://www.youtube.com/watch?v=VykxRBQY2BE

Vi er samlet i sorg, harme og protest over de lidelser, der hagler ned over halvanden million indespærrede mennesker i Gaza.

Gazas befolkning – der er presset sammen på et område på størrelse med Langeland- har i generationer ikke haft en chance for et normalt liv. De 85 pct.af Gazas familier er flygtninge eller fordrevne fra Israel. Deres tilværelse er helt afhængig af FNs fødevareforsyninger. De har gennemlevet 40 års besættelse og stadige ødelæggelser af liv og ejendom. De har ikke en chance for selv at tjene til livets ophold. De sidste par år har de været indespærret og udsultet som kollektiv afstraffelse for at de regeres af Hamas. Nu tromler kamphelikoptere, jagerfly, tunge kampvogne og svært bevæbnede elitesoldater ind og smadrer huse og infrastruktur. Tusind mennesker – en meget stor del civile, børn, kvinder – er dræbt. Mange tusinde er sårede.

Jeg ved ikke om vores protest hjælper i en verden, der hidtil har været så hensynsløst ligeglad med palæstinensernes lidelser.

Men alle, der har hjerte og medfølelse må kræve stop for det blodige vanvid i Gaza. Der må straks og ubetinget ske en indstilling af alle krigshandlinger.

Af humanitære grunde naturligvis. 

Men også fordi angrebet ikke forbedrer israelernes grundlæggende sikkerhed. Tværtimod. Den brutale krig mod Gazas civilbefolkning kompromitterer de palæstinensere, der ønsker freden, og gør de islamiske fundamentalister i Hamas til den arabiske verdens helte og martyrer. Og de vil uanset den israelske invasion snart igen finde veje til at affyre raketter, hvis der ikke findes en forhandlet politisk løsning.

Jeg har ingen – absolut ingen – sympati for Hamas. Det er vanvid at tro, at de kan bryde blokaden af Gaza ved at skyde raketter ind over Israel. Men det er løser ingen konflikt at Israel og Vesten stempler Hamas som terrorister, man ikke vil tale med. På begge sider i de sidste 60 års konflikt mellem Israel og palæstinenserne er gamle terrorrister blevet anerkendte politiske ledere. Og uanset hvor lidt vi kan lide det, så repræsenterer Hamas en stor del af palæstinenserne. Hamas vandt de seneste frie valg i Palæstina– ikke mindst fordi Israel og Vesten aldrig gav de moderate kræfter indrømmelser, der for alvor forbedrede palæstinensernes livsvilkår og gav dem tro på fred gennem forhandling.

Både Israel og palæstinenserne har krav på og ret til at leve i fred med sine naboer bag sikre og anerkendte grænser. Vi i den vestlige verden skal hjælpe dem til at nå dette mål. 

Vi må erkende, at de to folk, der kæmper om Palæstinas jord, ikke har vilje og evne til ved egen kraft at stifte retfærdig fred. 

Freden er noget, vi må kræve af begge parter. Vi må engagere den arabiske og muslimske verden til at spille en langt mere konstruktiv rolle i forhold til den palæstinensiske side – også tilHamas.

Fortsat konflikt i Mellemøsten er kilden til afgrundsdyb mistro mellem Vesten og den arabiske og muslimske verden.

Angrebet på Gaza forstærker hadefulde og uforsonlige holdninger.

Derfor er det så inderligt i vores egeninteresse at standse konflikten ved aktiv og retfærdig mæglingsindsats.

Derfor skal vi presse maksimalt på for at Israel stopper krigen og indespærringen af Gaza; standser koloniseringen af besat område på Vestbredden og nedlægger de ulovlige bosættelser. Målet må en levedygtig palæstinensisk stat og Jerusalem som hovedstad både for Israel og Palæstina.

Vi skal være villige til at stille magt og mandskab bag kontrollen af en våbenhvile og gennemførelsen af en fredsaftale.

Jeg håber så inderligt, at USAs ny præsident forstår behovet for en langt mere aktiv og upartisk mæglingsindsats. For det er først og sidst USA, der har nøglen til freden.

Jeg håber, at Danmarks regering via EU vil spille en langt mere aktiv og konstruktiv rolle – ved at formulere større forståelse for konfliktens årsager og nødvendigheden af retfærdighed for det martrede palæstinensiske folk. 

I Danmark er vi hverken fjender af Israel eller venner med Hamas. Men de fleste af os fordømmer Israels helt uproportionale magtanvendelse i Gaza, der koster hundrede gange så mange liv som Hamas raketter. Vi kræver, at indespærringen af Gaza ophæves samtidig med et fuldt stop for raketangrebene på Israel.

Der er så mange, der bare giver op i forhold til nogen sinde at få ende på årtiers blodsudgydelser i Mellemøsten.

Men vi har alle en forpligtelse til at gøre alt vi kan for at standse død og lemlæstelse i Gaza, i hele Palæstina og i hele Israel. For de to folks skyld. Men også for vores egen fremtids skyld. Ingen enkelt konflikt er så giftig for forholdet mellem denne verdens store civilisationer som kampen om det lille bitte landområde mellem Middelhavet og Jordan-floden.

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg. Bogmærk permalinket.