FN: Mælkepulver kan ikke bruges til raketter

Ole Olsen, Nyhedsbrev fra iransk menneskeretsorganisation

FN: Mælkepulver kan ikke bruges til raketter

FN rettede forleden en stærk kritik af Israels blokade mod palæstinenserne i Gaza og sagde, at det internationale samfund burde skamme sig over at lade blokaden fortsætte.

Generalsekretær Ban Ki-moon opfordrede forleden kraftigt Israel til at sikre fri adgang til Gaza for de nødvendige humanitære forsyninger og for FNs ansatte. Han sagde, at tiltag der forstærker nøden er uacceptable og må stoppe øjeblikkeligt.

Mere end 1,5 millioner lever i Gaza uden basale forsyninger inklusiv mad og medicin. Området oplevet aktuelt et omfattende blackout og hundredvis af patienter er i risiko for at dø, fremgår det af pressemeddelelsen fra FN.

FN’s højkommissær for menneskerettigheder Navi Pillay udtaler at ”1,5 millioner palæstinensiske mænd, kvinder og børn har med magt været afskåret fra deres mest fundamentale rettigheder i månedsvis. Dette er i direkte modstrid med internationale menneskerettigheder og humanitær lov. Det må stoppe nu.

Kun et fuldstændigt ophør af blokaden suppleret med en massiv humanitær indsats vil kunne afhjælpe den omfattende og synlige nød i Gaza i dag. Der må tages effektive skridt for at beskytte værdigheden og de basale behov hos civilbefolkningen, hvoraf mere end halvdelen er børn”

Folk strømmer til UNRWAs centre for at forsøge at få del i nogle af de meget begrænsede forsyninger af mel, sukker, ris, mælkepulver og kød, oplyses det. ”Babyer bør ikke straffes ved at forhindre dem i at få mælk. Jeg kender ikke til babyer som har affyret raketter eller til at mælkepulver kan bruges til at fremstille raketter”, udtaler talsmand for UNRWA, Chris Gunness.

“Det internationale samfund burde skamme sig og Kvartetten (USA, EU, Rusland og FN) bør omgående tage skridt til at stoppe de mange aggressive handlinger og til at sikre adgang for humanitær hjælp”, afslutter UNRWA’s talsmand i Gaza kritikken fra FN.

Kilde: Nyhedsbrev fra iransk menneskeretsorganisation

Oversættelse ved Ole Olsen

Comments are closed.