Checkpoint-generationen

Amira Hass, Haaretz

Checkpoint-generationen

Ha’aretz, Amira Hass 29.11.2006

I nu næsten en måned har en ung palæstinenser været indlagt på Beilinson Hospitalet; soldater skød søndag 4. november på ham på ham ved et checkpoint i det nordlige Nablus. Den 25-årlige Haitem Yassin er nu ved bevidsthed, men er stadig koblet til en respirator. I de seneste dage har han haft en høj temperatur, tilsyneladende forårsaget af en infektion i hans underliv, som blev ramt af et skud. Hans familie venter stadig på at få en rapport fra hospitalet om antallet eller typen af kugler , der har forårsaget hans alvorlige tilskadekomst.

Hos Samaria Brigaden er de stadig i gang med undersøgelserne af hvad der skete den dag ved det befæstede og afsides beliggende checkpoint Asira al-Ahmaliya, hvorigennem kun indbyggerne fra en række landsbyer har tilladelse til at passere. Det ser imidlertid, ud fra vidneudsagn, der er blevet indsamlet af en efterforsker fra B’Tselem -Det Israelske Informationscenter for Menneskerettigheder i de Besatte Palæstinensiske Områder (BO),ud til. at Yassin havde irriteret soldaterne. Han udfordrede soldaterne ved at sige, at deres krav til kvinder, om at de skulle skulle føle på deres egne kroppe for at gennemføre et “sikkerhedscheck” var upassende. Så irriterende var det, at en soldat puffede til ham.

Yassin, der få måneder tidligere var vendt tilbage fra et oversøisk udland havde tilsyneladende endnu ikke lært, at det er farligt at minde en soldat om, at en palæstinenser er et menneskeligt væsen. Da soldaten puffede, puffede Yassin igen. Soldaten begyndte ifølge vidneudsagn at skrige og bande og slå. Han fik hurtigt forstærkning fra to andre soldater, som affyrede skud op i luften log ned i jorden. Skønt Yassin faldt omkuld efter skyderiet, beretter vidnerne, slyngede soldaterne ham op på en betonblok, gav ham håndjern på og sparkede ham. De sparkede ham også i hovedet og slog på ham med deres rifler.

I en landsby i Nablus-området er S… ,en anden ung palæstinenser ved at komme sig efter det trauma, han pådrog sig efter at være blevet gennembanket af en soldat ved checkpointet i Jit, midtvejs mellem Nablus og Qalqilya. IBS’s talsmands kontor har erklæret, at det var den unge mand, der havde puffet til og slået soldaten, som gav ham besked på at gå tilbage til sit køretøj., mens soldaten blot havde afpareret hans slag, Men S…’s forklaring er helt anderledes.. Han havde, lige som så mange andre den dag, 09.11.2006 forladt sit køretøj, mens han var på vej til den jødiske bosættelse, hvor han arbejder for at finde ud af hvorfor – netop når alle have travlt med at komme på arbejde – rækken af biler ikke bevægede sig fremad.

Efter hvad en taxichauffør har oplyst, bekendtgjorde soldaterne, at bilerne ikke kunne komme gennem checkpointet før ved middagstid. S… ville efter udsagn tilbage til sit køretøj, da soldaten gik hen imod ham og så ud til at ville slå ham med riflen. S… greb om riflen og skubbede den til side. Dette irriterede tilsyneladende virkeligt soldaten meget. Han greb fat i S…, hev ham til side, slyngede ham om på jorden og fortsatte med at ramme ham overalt på kroppen, også hovedet.

Andre soldater, ved Beit Iba-checkpointet vest for Nablus, blev også irriterede: Over en student, som følte at han var ved at blive kvalt i den menneskemasse, der 09.10.2006 klumpede sig sammen ved checkpointet , og som mente, at han kun kunne få frisk luft ved at klatre op i en mast. Da han nægtede at efterkomme soldaternes ordre om at kravle ned, fordi der ikke var plads og ingen frisk luft, angreb de ham og slog ham med en riffel

Ifølge vidneudsagn fra en ven, som talte med en aktivist fra Machsom Watch knuste soldaterne også hans briller og afstraffede ham: De tilbageholdt ham i “afsondring” i en slags strafcelle, hvor soldaterne og deres kommandører anbringer palæstinensere, der “opfører sig dårligt”. Denne celle er beregnet til sikkerhedsmistænkte, men bliver kun alt for ofte anvendt til personer, der vover at argumentere med soldaterne, eller de bliver tilbageholdt i andre slags straffeceller ved andre checkpoints.

I titusinder af hjem på Vestbredden bor der andre, der måske ikke har været turen på hospitalet, men som hver dag ser kyniske eksempler på sindelag og adfærd hos de så godt som eneste israelere, der får kontakt med – soldaterne ved de mange checkpoints. De ikke-palæstinensere, der kommer gennem den samme mølle, kan også nå frem til lignende konklusioner: At de fleste af de udstationerede soldater er forråede, arrogante, pralende og afgjort uden meget hjerte i livet.

Alt for ofte lader det til, at soldaterne med overlæg lader rækken af biler og personer spilde tiden ved et checkpoint. Alt for ofte ser man den le og grine ved synet af hundreder af personer, der i en lang række står og skubber til hinanden og flokkes bag den snævre kontrol- & spærreboom.

Palæstinenserne har ingen interesse i og intet behov for at interessere sig for de forklaringer, som Israel kan diske op med: Det er en vanskelig opgave; soldaterne er bange; måske en eller anden vil komme bærende på et en vest fyldt med sprængstof.; de er unge, stadig børn; de forsvarer deres hjemland; hvis ikke de var udstationeret ved checkpoints midt inde på Vestbredden, ville selvmordsterrorister have fri adgang til Israel.

Sandheden er, at soldaternes forældre ikke burde være interesserede i disse forklaringer. De burde, imidlertid, være meget bekymrede over, at deres land sender deres sønner og døtre ud på en apartheidmission: At begrænse palæstinensernes bevægelsesfrihed inden for BPO, at indsnævre palæstinensernes udvidelsesmuligheder for at gøre det muligt for jøder at bevæge sig frit omkring og forøge deres ekspansion i BPO. For at løse den opgaver fuldt ud må de, når de står over for den lokale befolkning, føle sig som og optræde som om de var “højerestående”

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Comments are closed.