Pause for fred

Ahmed Yousef, The New York Times

Pause for fred

Af Ahmed Yousef , 1. november 2006

Gaza

Her i Gaza er der kun få der drømmer om fred. Lige nu drister de fleste sig kun til at drømme om fraværet af krig. Det er derfor, at HAMAS foreslår en langfristet våbenhvile i løbet af hvilken det israelske og det palæstinensiske folk kan prøve at forhandle sig frem til en varig fred.

En våbenhvile kaldes på arabisk en “hudna”. En “hudna” spænder typisk over 10 år og anerkendes i islamisk retspraksis som en legitim og bindende kontrakt. En “hudna” er mere vidtrækkende end den vestlige opfattelse af hvad en våbenhvile indebærer og forpligter parterne til at anvende tiden til at søge en permanent, ikke-voldelig løsning på deres tvistigheder. Koranen tillægger sådanne bestræbelser på at fremme forståelse mellem forskellige folkeslag stor fortjeneste.

Mens krig dehumaniserer fjenden og gør det lettere at slå ihjel, åbner en “hudna” mulighed for at humanisere modstanderne og forstå deres stillingtagen med det sigte at løse konflikter mellem stammer eller nationer. En sådan opfattelse – en periode af ikke-krig, men blot en delvis løsning af en konflikt- er fremmed for vestlig tankegang og er blevet mødt med megen mistro. Mange vesterlændinge, som jeg taler med, undrer sig over hvordan man kan standse volden uden at bringe konflikten til ophør.

Jeg vil imidlertid argumentere for, at denne opfattelse ikke er så fremmedartet, som den måske kan forekomme. Når alt kommer til alt gik det irske IRA ind på at standse sin militære kamp for at befri Irland fra britisk styre uden at anerkende britisk suverænitet. Irske republikanere tilstræber stadig et forenet Irland befriet for britisk styre, men forlader sig på fredelige metoder.

Hvis IRA var blevet tvunget til at afskrive sin vision om et forenet Irland før det kunne komme til forhandlinger, ville freden aldrig være kommet i stand. Hvorfor skulle man kræve mere af palæstinenserne, især når vort folks holdning aldrig ville tillade det ?

Når HAMAS giver sit ord på at ville overholde en international aftale, gør det det i Guds navn og vil derfor leve op til sit ord. HAMAS har overholdt sine tidligere indgåede våbenhviler, som israelerne modstræbende noterer sig det med de ofte hørte ord “med HAMAS er det i det mindste sådan, at de mener, hvad de siger”.

Dette tilbud om en “hudna” er ikke nogen list, som nogle hævder, for at styrke vort militære apparat, for at købe tid til at organisere os bedre eller for at konsolidere vort greb om den Palæstinensiske Myndighed. Faktisk har trosbaserede politiske bevægelser i Algeriet, Ægypten, Iraq, Jordan, Kuwait, Malaysia, Marokko, Tyrkiet og Yemen anvendt “hudna“-lignende strategier og har formået at undgå at optrappe konflikter. HAMAS vil optræde lige så klogt og respektabelt.

Vi palæstinensere er indstillede på at indgå en “hudna” for at nå frem til et øjeblikkeligt ophør af besættelsen og indlede en periode med fredelig sameksistens hvorunder begge parter skal afstå fra enhver form for militær aggression eller provokation. I denne periode med ro og forhandling kan vi gå i gang med de vigtige spørgsmål som flygtningenes ret til at vende tilbage og frigivelsen af politiske fanger.

Hvis det mislykkes gennem forhandling at nå frem til en varig aftale, må den næste generation af palæstinensere og israelere beslutte hvorvidt de vil eller ikke vil forny “hudnaen” og bestræbelsen på at nå frem til en forhandlet fred.

Der er ikke nogen mulighed for en altomfattende løsning på konflikten i dag, i denne uge, denne måned eller endog i indeværende år. En konflikt der har gjort livet betændt for os kunne imidlertid løses i løbet af et årti med fredelig sameksistens og forhandlinger. Dette er det eneste fornuftige alternativ til den nuværende situation. En “hudna” vil føre til besættelsens ophør og skabe det rum og den ro, der er nødvendig for løsningen af alle udestående problemer.

Kun få i Gaza drømmer. Gennem det meste af de seneste seks måneder har været vanskeligt blot at sove. Og dog er håbet ikke dødt. Og når vi drister os til at se håb, ser vi dette: En “hudna” af 10 års varighed, som – om Gud vil det – vil lære os igen at drømme om fred.

Ahmed Yousef er en ledende rådgiver for den palæstinensiske premierminister Ismail Haniyeh

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angrı Jacobsen

Comments are closed.