Israel invaderer Gaza

EI

Israel invaderer Gaza

Electronic Intifada 28. Juni 2006

Efter en række blodige angreb på Gaza by i juni måned fra israelske styrker – herunder granatbeskydningen af en strand, som kostede otte civile palæstinensere livet, heraf syv fra samme familie og yderligere 32 sårede, deraf 13 børn (9. Juni); et raketangreb på en landevej ved Gaza, der kostede 11 menneskeliv og 30 sårede (13. Juni); og endnu et raketangreb, der dræbte tre børn og sårede 15 (20. Juni) – gennemførte militante palæstinensere 25. Juni i nærheden af Gaza en kommandoaktion mod israelske militærstillinger.

Den resulterede i to dræbte soldater og tilfangetagelsen af én, korporalen Gilad Shalit. Israel havde truet med et angreb og mord på højt rangerende HAMAS-ledere hvis ikke soldaten blev frigivet og har gennem flere dage indsat tanks langs med grænsen. Kl. 23:51 lokal tid 27. juni igangsatte Israel et storstilet angreb på Gaza da israelske kampfly gennemførte tre luftangreb mod broer i Gaza. Yderligere luftangreb mod el-værker fandt sted kl. 01:42 d. 28. Juni og mørkelagde det meste af Gaza.

Kl. 02.24 begyndte israelske styrker at rykke ind i Gaza-striben for at få kontrol over det flade landskab øst for Rafah. KL. 05:08 begyndte kampfly at flyve lavt over Gaza og fremkaldte med overlæg lydbomber. Ifølge premierminister Ehud Olmert var formålet med invasionen “ikke at straffe, men snarere at anvende pression, så den bortførte soldat kan blive frigivet. Vi ønsker at skabe en ny formel – frigivelse af den bortførte soldat til gengæld for en mindskning af pressionen mod palæstinenserne”.

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Comments are closed.