Uundværlig for det historiske kompromis

Bitter Lemons

Uundværlig for det historiske kompromis

– et palæstinensisk synspunkt

Af Ghassan Khatib, Bitter Lemons 19.06.2006

Marwan Barghouthi opfattes af palæstinenserne som et politisk fænomen. Han blev uhyre populær i løbet af Intifada’ens første få år, indtil han blev arresteret af de israelske besættelsesstyrker. Der er tre hovedårsager til, at han i nogle få år blev den næst- eller tredjemest populære palæstinensiske personlighed, nogle gange efter Arafat og andre gange efter Arafat og Sheikh Ahmed Yassin.

FOR DET FØRSTE var han engageret i Intifada’en der begyndte som et folkeligt udtryk for modstanden imod besættelsen og en foregribelse af uafhængigheden, der senere slog over i en kraftig og voldelig konfrontation.

FOR DET ANDET kommer Marwan fra græsrødderne. Han er ud af en fattig familie i en typisk palæstinensisk landsby. Han fik sine første politiske erfaringer, da han blev valgt som formand for studenterrådet ved Bir Zeit-universitetet. På grund af sin deltagelse i Intifada’en blev han deporteret og sluttede sig i eksilet til PLO.

FOR DET TREDJE er han helt klart en moderat politiker. Han er en af de modigste palæstinensiske politikere og han bidrog til omformningen af den politiske tænkning, især inden for FATAH, gennem sin kamp for det historiske kompromis for at få afsluttet den palæstinensisk-israelske konflikt én gang for alle ved at få bragt den israelske besættelse af de besatte områder til ophør for dér at oprette en uafhængig palæstinensisk stat og desuden løse flygtningeproblemet gennem en gensidig aftale på grundlag af de relevante FN-resolutioner.

I årevis var Marwan frontfigur i den såkaldte nye garde inden for FATAH-bevægelsen og i palæstinensisk politik i det hele taget. Han kæmpede ihærdigt for reformer inden for FATAH og imod korruption. Hans tiltagende magt og det stadigt større politiske rum, som han fyldte blev uacceptabelt for både Israel og de traditionelle elementer inden for FATAH-lederskabet.

Han fik Arafats støtte og tillid til sin moderate politiske stillingtagen og aktive indsats mod korruption, men havde også alvorlige uoverensstemmelser med Arafat på interne spørgsmål om ledelsesstilen i FATAH og PA. Hans arrestation blev et tilbageslag for alt hvad han stod for i palæstinensisk politik og bidrog til et skift i den palæstinensiske offentlige opinion i retning af forøget støtte til HAMAS. Med Marwans fravær mistede FATAH sin mest fremtrædende, succesfulde og populære græsrodsleder.

På grund af sin oprigtige og ihærdige støtte til reformbestræbelser og kamp mod korruption havde han godt relationer til de forskellige palæstinensiske politiske fraktioner, også til de politiske modstandere. Dette fortsatte endog i fængslet, hvor han opretholdt både sit lederskab og kampen for reformer inden for FATAH.

Således stod han både i spidsen for FATAH-blokken ved det seneste valg og var dybt involveret i diskussionerne inden for bevægelsen og forberedelserne til afstemningen. Han vedblev også med at være den næstmest populære palæstinensiske personlighed i offentlige meningsmålinger trods det at han sad fængslet.

Det seneste eksempel på hans konstruktive rolle som politisk leder er Fangernes Dokument, som afspejlede hans succes med at opnå konsensus blandt de mest fremtrædende politiske ledere fra forskellige fraktioner om et dokument, der er foreneligt med PLO’s politiske platform. Fangernes Dokument er foreneligt ikke blot med PLO’s politiske platform, men også med det Arabiske Initiativ og international legalitet. Det bekræfter palæstinensisk fastholden ved rækken af relevante FN-resolutioner og lever op til PLO’s internationale forpligtelser..

Det var ikke meningen, at Dokumentet skulle være genstand for en folkeafstemning. Det var hensigten, at det skulle være et bidrag til en forenet palæstinensisk stillingtagen, noget som taktisk betyder et skift væk fra politiske standpunkter hos nogle ekstreme politiske fraktioner i retning af den fremherskende politiske strømning inde for PLO.

PÅ grund af disse særlige træk har dokumentet skabt en sund politisk debat blandt palæstinenserne. Det har også udsat HAMAS’s politik for palæstinensernes nøjere overvejelse og – vigtigere – det har afstedkommet en kraftig debat inden for HAMAS, i en sådan udstrækning, at bevægelsen har været ude af stand til at nå frem til en afgørende og enig stillingtagen til dokumentet.

Hvis og når vi skulle nå frem til, at palæstinensisk-israelske forhandlinger genoptages og palæstinenserne bliver konfronteret med det historiske kompromis om at bringe konflikten til afslutning, åbne op for en to-statsløsning på grundlag af 1967-grænserne og gensidig anerkendelse, vil Marwan Barghouthi være en uundværlig politisk leder.

Ghassan Khatib er forhenværende palæstinensisk minister for planlægning og har virket som politisk analytiker og mediekontakt i mange år.

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Comments are closed.