Et israelsk synspunkt:
Barghouthi i førertrøjen – Abbas gør sig gældende
Af Danny Rubinstein, Bitter Lemons 19.06.2006
Det der kendes som “Fangernes Dokument” er lige nu i centrum for den politiske krise i Palæstina. Det blev publiceret for over end en måned siden i Hadarim(Tel Mond)-fængslet og underskrevet af fem fanger, der i den palæstinensiske offentlighed er kendt for deres politiske aktiviteter: MARWAN BARGHOUTHI generalsekretær for FATAH og medlem af det palæstinensiske parlament; SHEIKH ABD AL-HALAK NATSCHE, en af de vigtigste HAMAS-ledere; ABD EL-RACHIM, medlem af PLO’s Centralkomité for PFLP og vicegeneralsekretær i PFLP; MUSTAFA BADARNEH fra DFLP; og SHEIKH BASAM AL-SAADI fra Islamic Jihad (som tog forbehold vedrørende et af dokumentets 18 punkter).
Dokumentets indhold har været genstand for en langvarig diskussion. Sagt i korthed omfatter det 18 punkter af hvilke de vigtigste omhandler oprettelsen af en palæstinensisk stat inden for 1967-grænserne, accept af internationale beslutninger og anerkendelse af “arabisk legitimitet” –
Punkter hvis praktiske fortolkning forstås at indebære anerkendelse af Israel.
De fleste af de øvrige punkter er diskussioner om vigtigheden af palæstinensisk enhed og behovet for ændringer inden for PLO. Et vigtigt punkt omhandler fortsatte forhandlinger med Israel og understreger, at enhver indgået aftale vil blive fremlagt for det palæstinensiske folk til godkendelse ved en folkeafstemning.
Man kunne med føje betvivle pålideligheden af et dokument, der er blevet udformet i et israelsk fængsel. Enhver kontakt mellem underskriverne eller med folk uden for fængslet finder sted med Israels viden og accept; og Israel kan forhindre eller opmuntre til sådanne kontakter. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at ingen i den palæstinensiske offentlighed har taget til orde imod Dokumentets troværdighed – i det mindste ikke offentligt.
Kun den palæstinensiske premierminister Ismail Haniyeh bad offentligheden om ikke at glemme, at Dokumentet kommer fra fanger i ét fængsel og ikke fra alle fængslerne. Hans bemærkninger afspejler ubehag ved dokumentet – for at sige det mildt – blandt HAMAS-lederne. Det var dog vanskeligt for dem at kritisere det på grund af den store sympati, som alle sektorer i offentligheden på Vestbredden og i Gaza føler for disse fanger – i særdeleshed for Marwan Bharghouthi, leder af den unge generation inden for FATAH, der ofte kaldes for “Intifada’ens ingeniør”.
Offentligheden tilskriver Barghouthi initiativer til operationer, der blev foretaget mod foretaget mod Israel i begyndelsen af Intifada’en. Israel har idømt ham fem gange livsvarigt fængsel. Det er måske forklaringen på, at hans lederskab anerkendes ikke blot af FATAH-medlemmer, men også af medlemmer af andre palæstinensiske fraktioner. Han anses også for at have politisk mod og er mere end én gang trådt op imod Yasser Arafat. Og han anses for at være relativt “ren” for korruption i sammenligning med andre FATAH-ledere.
Barghouthis prestige fik nogle skrammer, da de fleste af hans unge politiske følgesvende tabte til HAMAS-kandidater ved valget i januar 2006. Men FATAH-bevægelsen har ikke nogen anden kandidat fra den yngre generation, der kan gøre ham rangen stridig som leder af bevægelsen i årene fremover,
Barghouthis omdømme – og de andre underskriveres – var en garanti for Dokumentets udførlige omtale. PLO-formanden (og PA-præsidenten, o.a.) Mahmoud Abbas skyndte sig, da han bemærkede HAMAS’s tøven i forhold til at godtage Dokumentet, at manøvrere HAMAS-regeringen op i et hjørne ved at erklære, at han ville sætte Dokumentet til folkeafstemning 26. Juli med mindre de to parter – HAMAS-regeringen og PA – nåede frem til et forlig inden da.
De fleste israelere vil sandsynligvis ikke være glade for Dokumentet. Det nævner 1967-grænserne og anerkendelse af flygtningenes ret til at vende tilbage. Imidlertid har det internt blandt palæstinenserne vakt en del røre. Det har gjort det muligt for Mahmoud Abbas at hævde sig, Efter at mange af hans rivaler, men også hans tilhængere i lang tid har klaget over, at han var svag, satte Dokumentet ham i stand til at tage initiativet.
Fangernes Dokument gav virkelig Mahmoud Abbas muligheden for at presse HAMAS til at ændre politikken. Og ligeledes giver det HAMAS som havde bevæget sig ud på gyngende grund med sin ideologiske afvisning af at anerkende Israel den hidtil bedste mulighed for at komme tilbage på sikker grund.
Kan HAMAS når alt kommer til alt acceptere dette dokument ? Trods deres forbehold har HAMAS’s talspersoner ikke haft noget hastværk med uden videre at afvise det. MP’eren Adnan Astour udtalte, at 90 af Dokumentet var acceptabelt for HAMAS. Premiermninister Haniyeh bekendtgjorde, at med nogle få ændringer ville Dokumentet være acceptabelt for alle parter.
Hvad der oprører HAMAS er Mahmoud Abbas’s arbejdsstil og især det ultimatum han fremlagde sammen med idéen om en folkeafstemning. Set fra HAMAS’s standpunkt er en folkeafstemning et forsøg på at omgå eller endog annullere valgresultatet fra for kun fire måneder siden, da
HAMAS vandt et imponerende flertal.
Så HAMAS’s forbehold går i hovedsagen mere på Mahmoud Abbas’s arbejdsstil end på Dokumentets indhold. Den fængslede HAMAS-leder, der underskrev Dokumentet har trukket sin underskrift tilbage mest at af alt på grund af Mahmoud Abbas’s politiske udnyttelse af sagen og ikke på grund af nye bekymringer angående indholdet.
Til syvende og sidst indgår de to parter sandsynligvis et kompromis. HAMAS vil gå med til at oprette en ikke-parti teknokratregering og Mahmoud Abbas vil afstå fra folkeafstemningen. Hvad angår Fangernes Dokumentet vil HAMAS og FATAH sandsynligvis blive enige om at afdæmpe nogle af de mere kategoriske udsagn og erstatte dem med tvetydige passager.
Danny Rubinstein ar medlem af redaktionen på det israelske dagblad Ha’aretz og forelæser på Ben Gurion University og Hebrew University. Han har skrevet bøger om det palæstinensiske flygtningeproblem og en biografi om Yasser Arafat.
Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen