HAMAS opfordres til stop for selvmordsbombninger

Conal Urquhart i Gaza By, The Observer 9. april 2006

HAMAS opfordres til stop for selvmordsbombninger

HAMAS vil stoppe sin brug af selvmordsbombere, som har dræbt næsten 300 israelere, i fremtidige konfrontationer med Israel, har HAMAS-aktivister fortalt fortalt The Observer. Den islamiske gruppe, der står i spidsen for den Palæstinensiske Myndighed (PA) siger imidlertid, at den kan tænkes at gribe til andre former for vold, hvis ikke der sker fremskridt i retning af oprettelsen af en palæstinensisk stat.

Yihiyeh Musa, HAMAS-medlem af det Palæstinensiske Lovgivende Råd (PLC), sagde at HAMAS har bevæget sig ind i en ”ny æra”, som ikke kræver anvendelse af selvmordsangreb. Selvmordsbombningerne fandt sted i en extraordinær periode og de er nu ophørt”, sagde han. ”De ophørte med en ændret overbevisning”.

Mens HAMAS nedtonede sin retorik, forøgede Israel presset på palæstinenserne, især i Gaza. To militante palæstinensere blev dræbt ved et luftangreb nær Gaza By igår og fem mænd og en 5-årig dreng blev dræbt fredag nat. Hver dag affyrer Israel hundreder af artillerigranater mod det nordlige Gaza. Spændingen mellem de palæstinensiske fraktioner er også på et højt niveau og prisen på varer som mel of sukker er mere end fordoblet som følge af Israels lukning af overgangssteder.

HAMAS er ivrig efter at blive anerkendt af det internationale samfund. I fredags bekendtgjorde EU, at det var i gang med at sætte en stopper for direkte finansiering af PA, mens USA har standset bistandsprojekter. HAMAS har behov for finansiering udefra på $ 150.000.000 om måneden for at betale lønninger til PA’s ansatte, ellers vil den palæstinensiske økonomi kollapse. Mahmoud Abbas, den palæstinensiske præsident, advarede i et interview der blev offentligjort igår om, at ethvert ensidigt israelsk forsøg på at påtvinge palæstinenserne uretfærdige grænser ville føre til endnu en krig i løbet af 10 år.

HAMAS var den første palæstinensiske gruppering, der gik over til at anvende selvmordsbombninger og dets taktik blev til inspiration for islamiske oprørere og terrorister i Iraq, Afghanistan, USA og Europa. HAMAS erklærede våbenhvile sidste år og blev i januar valgt til at lede PA. Imidlertid og på trods af våbenhvilen slæber HAMAS stadig rundt på eftervirkningerne af selvmordsangrebene på civile israelere.

Musa sagde, at HAMAS kun gik over til selvmordsbombninger som et modsvar på ekstreme israelske provokationer, så som drabene på 29 palæstinensere i Hebron i 1993. Det havde været en desperationens politik. Ifølge den israelske hær gennemførte HAMAS fra oktober 2000, 51 selvmordsangreb og dræbte 272 israelere. Islamic Jihad og AlAqsa Martyrernes Brigade gfennemførte hver 34 og dræbte henholdsvis 98 og 80 israelere. Næsten 5.000 personer, for størstedelens vedkommende palæstinensere, blev dræbt i denne periode.

Mange palæstinensere mener, at selvmordsbombningerne skadede deres sag og fremstillede dem og ikke Israel som den agressive part. ”Det lykkedes for besættelsesregeringen og dens udenlandske allierede at hænge alle palæstinensere ud som terrorister”, sagde Musa. Ghazi Hamed, talsmand for regeringen, sagde at i fremtiden ville enhver militær aktion blive begrænset til de palæstinensiske territorier, der er besat af Israel. Israel og det internationale samfund har krævet, at HAMAS skal anerkende Israel og afskrive volden som en forudsætning for normaliserede forhold, men HAMAS har indtil nu afvist dette krav.

HAMAS’s opstigning til politisk magt har fået dets ledere til at modificere dets stillingtagen, men der er forskellige opfattelser af hvorvidt det er en fundamental ændring eller en taktisk nødudvej. Israel hævder, at HAMAS fastholder sin oprindelige målsætning, som formuleret i dets charter, om at ødelægge den israelske stat.

Mordechai Kedar, statsvidenskabsmand fra Bar-Ilan Universitynær Tel Aviv, sagde, at HAMAS’s forkastelse af terror var taktisk. ”Hvis det lykkes for dem at stabilisere deres stat, vil de finde deres anderledes dagsorden frem og begynde derfra, hvor de lagde den på is. I månedsvis har de indsmuglet langtrækkende missiler. De forbereder sig på den næste fase, men lige nu har de mere påtrængernde problemer” sagde han.

Andre kommentatorer siger, at HAMAS altid har haft en moderat fløj. Khales Hroub, direktør for Cambridge Arab Media Project og forfatter til bogen ”HAMAS: Politisk tænkning og Practice”, sagde at selv blandt HAMAS-medlemmer var selvmordsbombningerne kontroversielle. ”Hvis man ser på HAMAS’s adfærd i 1996 var der en heftig kontrovers endog i HAMAS’s hierarki i forbindelse med bombekampagnen”. Hroub mener, at HAMAS har potentialet til at gennemføre skiftet til en rent politisk organisation. ”Idéen om en to-statsløsning er nu grundstenen i deres tænkning. Jeg tvivler på, at vi kommer til at se det gamle HAMAS påny” sagde han.

HAMAS er nu i færd med at skifte fra at være krybskytrte til jagtbetjent. Islamic Jihad og den FATAH-tilknytede Al Aqsa Martyrernes Brigade har sagt, at de vil blive med at angribe Israel. Men HAMAS frygter, at hvis væbnede grupper genemfører angreb og affyrer missiler, vil det få HAMAS til at fremstå som en svag regering. HAMAS håber på at kunne overtale andre grupperinger til at stoppe deres angreb, men insisterer på, at det vil være forberedt på at kunne bruge magt.

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Dette indlæg blev udgivet i Andet, Gamle indlæg. Bogmærk permalinket.