Britisk ligsynsmand anbefaler tiltale for krigsforbrydelser

AP

Britisk ligsynsmand anbefaler tiltale for krigsforbrydelser

Associated Press 11. april 2006

En britisk ligsynsmand udtalte i mandags, at han ville anbefale, at den britiske kammeradvokat skal tage retlige skridt i forbindelse med drabene på to pro-palæstinensiske aktivister, som i 2003 blev dræbt ved beskydning fra det israelske militær.

Hans udtalelser fremkom efter at en britisk ligsynsret fastslog, at Tom Hurndall på lovstridig vis blev dræbt af en israelsk soldat. Det var anden gang i løbet af to uger, at en britisk ligsynsret havde fastslået, at en britisk borger i 2003 blev dræbt på lovstridig vis af israelske soldater.

Med kendelsen i mandags konkluderede jurymedlemmerne i en ligsynsret i London, at Hurndall, 22 år gammel, i april 2003 blev beskudt af en israelsk skarpskytte med den overlagte hensigt at dræbe ham. Det britiske dagblad the Guardian rapporteredse, at ligsynsmand Andrew Reid ville skrive til kammeradvokaten og indstille, at han skal rejse tiltale for krigsforbrydelser mod fem israelske officerer i henhold til Geneve Konventionernes foreskrifter om hvornår soldater må og ikke må åbne ild.

En kilde i den britiske regerinmg sagde efter kendelsen var blevet afsagt ”at det at chokere israelerne” ikke ville afholde regeringen fra at forfølge sagen, rapporterede det britiske dagblad. Dr. Reid sagde, at det israelske militær udgør en fare for britiske borgere, ifølge the Guardian. Det hed sig også i rapporten, at Hurndalls familie bestræber sig på at få foretræde for regeringsembedsmænd for indtrængende at bede dem om sørge for at der sker noget i sagen.,

I sidste uge konkluderede en ligsynsjury, at den britiske filmmand James Miller på 34 år blev myrdet af en israelsk soldat i byen Rafah i maj 2003. Soldaten blev sidste år frikendt af en militærdomstol. Hurndall gik i coma efter at være blevet beskudt og døde ni måneder senere. Hans familie hævder, at de israelske myndigheder i første omgang afviste, at de skulle være ansvarlige.

Sergent Taysire Hayb blev ved en israelsk militærdomstol fundet skyldig og idømt syv års fængsel for manddrab. Han blev fængslet i yderligere et år for obsrtuktion af rettergangen og for at have forsøgt at dække over sine handlinger i vidneforklaringer afgivet til undersøgelsesdommerne. Sagen var den første i hvilken en soldat blev kendt skyldig i drab på en udenlandsk borger under den nuværende intifada.

”Han blev skudt med fuldt overlæg om at dræbe ham”, erklærede ligsynsjuryen bestående af fem mænd og fem kvinder i en skriftlig kendelse. Juryen noterede modløst ”manglen på samarbejdsvilje fra de israelske myndigheders side”. Anthony Hurndall, Toms fader, fortalte ligsynsretten i London, at de israelske myndigheder havde ”løjet uafbrudt”.”Det var en sag om deres beskydning af civilister og efterfølgende en opfunden forklaring. Og de var ikke vant til at blive udfordret”, sagde han.

Hurndall, der var student, var i færd med at fotografere International Solidarity Movements virke. Dens aktivister tager ofte opstilling mellem israelske styrker og palæstinensere for at prøve at forhindre det israelske militær i at gennemføre deres operationer, og lader hånt om ordrer til at bevæge sig ud af forbudte områder.

De israelske myndigheder sagde, at de protestrerende aktivister bragte sig seslv og soldaterne i fare med ders aktiviteter.

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Kommentarer. Bogmærk permalinket.