Modstand mod Muren – Beit Sira opretholder den folkelige modstand

DPV

Modstand mod Muren – Beit Sira opretholder den folkelige modstand

Latest News, Palestinian Grassroots Anti-Apartheid Wall Campaign, 26. Marts, 2006.

Folkelig modstand i Beit Sira udfordrede fortsat besættelsens bulldozer-angreb, der raserer landsbyens jorder for at give plads til opførelsen af apartheid-muren.Denne uges protester udløste sammenstød med besættelsesstyrkerne, da palæstinensere nægtede at acceptere deres ghettoisering og ødelæggelsen af deres samfund.

Stædigt forblivende på den jord, der er ødelagt af Apartheid Muren.

Omkring 400 landsbyboere samledes foran landsbyens rådhus og marcherede ud til deres marker for at gå imod den ødelæggelse og ghettoisering, som bulldozerne forårsager for at skabe plads til Apartheid Muren.

En stor deling besættelsessoldater var samlet udenfor landsbyen, sydvest for det sted, hvor raseringen af jorden begyndte.  Uden at lade sig gå på af soldaterne, gennemførte palæstinenserne en symbolsk fællesbøn på deres jord og bekræftede på ny deres løfte om at gøre modstand mod angrebene på deres liv.Landsbyboerne bevægede sig dernæst hen til stedet med bulldozerne, hvor markerne dagligt ødelægges. Palæstinenserne gennembrød de pigtrådsnet, der afskærer dem fra deres jord, før besættelses-styrkerne udløste en byge at voldelige angreb. Adskillige palæstinensere blev skadet under forsvaret af deres jord, først af stokke og geværkolber, slutteligt af tåregas, “sound bombs” og gummikugler. 18-årige Mahmud Muni Khatar blev sendt på hospitalet efter at et “sound bomb”-hylster ramte hans nakke, mens Adnan Khatar fik brækket to tænder.I  Beit Sira vil Apartheid Muren isolere 400 dunum land på en 3 km lang strækning i den sydvestlige del af landsbyen. Indtil nu har besættelsesmagten allerede revet omkring 2000 af landsbyen oliventræer op med rode.   Hvis Muren færdiggøres vil Beit Sira miste i alt 70% af sine jorder.          Før 1948 ejede landsbyen 6150 dunum land. De efterfølgende jordrøverier, først under Nakba´en, så med henblik på opførelsen af bosættelserne Modi´in og Makkabim, til konstruktion af “Jews-only road” nr. 443, til opførelse af vagttårne med udsyn over landsbyens marker og nu til opførelse af Muren, lader Beit Sira tilbage med ikke mere end 1150 dunum land. 

Et stort antal besættelsestropper ankom tidligt om morgenen.

750 dunum af den resterende jord er allerede bebygget, hvilket efterlader blot 400 dunum til landbrug. Befolkningen i Beit Sira står således foran ødelæggelsen af deres landbrugssamfund og deres evne til at opretholde en værdig tilværelse.

Overfor en tilsvarende trussel har også nabolandsbyen Bil´in fortsat modstanden med ugentlige demonstrationer. Med deres modstand mod røveriet af deres land til byggeriet af Muren og udvidelse af bosættelserne, fortsatte palæstinenserne med af udfordre den israelske Apartheid, mens det internationale samfund ser passivt til og er medskyldig i besættelsesmagtens forbrydelser.

Oversat fra engelsk af Dorte M. Dihver for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening.

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Møder. Bogmærk permalinket.