Gymnasieelever forsvarer deres skole mod angreb fra besættelsestropper

Anti-Apartheid Wall Campaign

Gymnasieelever forsvarer deres skole mod angreb fra besættelsestropper

Palestinian grassroot Anti-Apartheid Wall Campaign, 5. januar 2006

Gymnasieelever fra Anata har modstået et angreb fra besættelsesstyrker på deres skole, dens elever og lærere.

2. januar ankom et stort kontingent soldater til skolen, efter at undervisningen var gået i gang og begyndte fysisk at angribe eleverne og lærerne. En lærer blev udpeget til at skulle arresteres, men elever og lærere stod sammen mod besættelsesstyrkerne og forhindrede arrestationen.

Soldaterne forlod skolen men ventede på kort afstand, indtil undervisningen stoppede. De eleverne sivede ud fra skolen, afskød besættelsesstyrkerne tåregas og lydbomber mod eleverne og skolens personale.

Mange børn bukkede under for mængden af gas og brød sammen med åndedrætsbesvær. I forlængelse heraf tæskede nogle af soldaterne den 15-årige Muhamed Abed al Wahab al Khateeb indtil han pådrog sig et brækket ben.

800 kvadratmeter af skolegården blev ødelagt 15. august 2005 for at give plads til Apartheidmuren, som løber tværs igennem den. Apartheidmuren er det påskud, som besættelsesmagten bestandigt tager i anvendelse for at chikanere og angribe eleverne.

Elevernes undervisning bliver hele tiden forstyrret af besættelsesstyrkerne, som opretholder en konstant tilstedeværelse omkring skolen. Dette har fremprovokeret gentagne sammenstød, fordi eleverne slås for deres ret til at lære og afviser at affinde sig med Apartheidmuren på deres jord.

Anata er en af de mange landsbyer omkring Jerusalem, som er en del af den palæstinensiske hovedstads kultur og historie. Apartheidmuren har afskåret dem fra Jerusalem og afskærer også Anatas indbyggere fra deres jorder.

De lokale palæstinensere ejede en gang mere end 34.000 dunums land. Anatas samlede jorder udgør i dag blot 4.000 dunums på grund af den stadige ekspansion af kun-for-jøder bosættelser på palæstinensisk jord.

Fotos til artiklen findes på http://stopthewall.org/latestnews/1076.shtml

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Comments are closed.