Dagbog "Live fra Palæstina" – 10
Af Chamila Sten Birzeit
Fredag den 16. december
KæreAlle sammen!
Såer vinteren endelig kommet her til Palæstina. Folk var også ved at blivedesperate for vi manglede virkelig regn. Et efterår med temperaturer mellem25-28 grader er usædvanligt selv for Palæstina. Men endelig kom den længeventede regn. Måske fordi alle moskeerne her i Palæstina bad for regn i forgårs,eller måske var det bare naturens gerning, hvem ved?
Såmed vinteren kom klimaforandring. Og klimaforandring har vi også mærketpolitisk i den forgangne uge. Hamas har vundet tre lokalvalg i store distriktersom Nablus, Jenin og Al Bireh, der er en stor forstad til Ramallah. Fatah harlidt et stort tilbagetog politisk set og på universitet fejrede Hamas-bevægelsenden store fremgang. Israel har lovet fuld stop af alle fredsforhandlinger skulleHamas få nogen relevant betydning i regeringen ved det kommende valg i januar.Fremtiden ser derfor ikke al for lys ud, men det kan ikke rykke ved denbegejstring, som Hamas-bevægelsen føler i disse dage.
Hamas fejrer sejren på universitetet med banner
Jegsnakkede med to piger fra universitetet, der er passive medlemmer af Hamas, omhvorfor de støtter Hamas og hvorfor de troede Hamas havde fået så megettilgang ved lokalvalgene:
”Istarten støttede vi Fatah. Men Fatah har ikke formået at integrere Islam ivores hverdag. Ydermere har de heller ikke formået at befri Palæstina, og hertaler vi ikke kun om 1967-grænsen, men hele Palæstina fra jøderne. Med Hamaskan vi få et fuldstændigt islamisk Palæstina. Vi vil ikke kun have islam imoskeerne, men i hele vores liv, især i regulativer og love. Så derfor harHamas vundet, hvor Fatah har tabt. Fordi Hamas repræsenterer folket.”
Medmig havde jeg min ven Angel Harb, som er mexicansk-amerikansk palæstinenser.Han spurgte de to piger, hvordan et fuldstændig islamisk Palæstina villebehandle minoriteter som f.eks. kristne.
”Selvfølgeligvil vores samfund også have plads til de kristne. De kan have deres egne kirkerog deres egne traditioner. De kan leve frit i Palæstina”
Angelspurgte videre, hvordan man ville behandle en sag, hvor en kristen for eksempelhavde påkørt en person, der var muslim:
”Isådan et tilfælde vil islamisk lov være gældende” sagde pigerne.
Hamas fejrer sejren på universitetet med flag og festival
Ide fire måneder jeg har været her i Palæstina, har jeg lært meget om det palæstinensiskesamfund. Det er tydeligt, at der generelt er et skift fra den mere liberale sidetil bevægelser som Hamas. Hamas’ politik er mere ekstrem end Fatah i mangehenseender og mange palæstinensere, som de to piger jeg talte med, savner enforbedring af situationen. De har opgivet alt håb om at kunne leve i fred medIsrael, fordi Israel tydeligvis ikke ønsker fred men land, et land uden det palæstinensiskefolk. På den anden side er der også, især her i Ramallah, en forandring i denanden retning. Mange her taler om en to-statsløsning og om et sekulærtsamfund, hvor Palæstina og Israel kan leve sammen side om side. Min ven AngelHarbs onkel, Fadi Harb, åbnede i går en cafe, bar og restaurant, der mere endnoget andet ligner noget taget ud af enhver europæisk storby. Inden the GrandOpening, nåede jeg at spørge ham, hvordan han ser situationen her i Palæstina:
”Joder er en islamisering af vores samfund i disse tider, men jeg tror at dette erpositivt. Når alt kommer til alt, handler det hele mere om økonomisksikkerhed. Hvis det, at vores samfund bliver mere islamisk også gør, at vi harmere økonomisk fremgang, så er jeg sikker på at ekstremismen i vores samfundvil falde væk”.
Fadi Harb
Grundentil at Fadi Harb har valgt at åbne en cafe, bar og restaurant i Ramallah ermeget simpel: ”I bund og grund er det forretning. Jeg tror der er plads til etsådan sted i vores samfund. Og hvis det viser sig, at sådan er det ikke, ja såer det sådan, det kan gå. Jeg ønsker, at der skal være plads til alle her iPalæstina. Og frem for alt skal vi satse på serviceindustrien. Især turisme.Her i Palæstina er vi indelukket. Vi har brug for steder som mit, hvor man kanføler, at man er i en anden verden. Og vi skal huske på, at vi har meget atbyde på her i det hellige land”
Hvorvidtfremtiden bringer mere af de to piger eller Fadi Harb’s fremtidsversioner kaningen vide. I disse tider, som før, kan alt i Palæstina ændre sig overnatten, så meget har jeg da lært. Men et er sikkert, palæstinenserne vilaldrig give slip på drømmen om frihed uanset hvem de så måtte holde medpolitisk.
Idenne sidste dagbog vil jeg slutte med, at ønske alle en rigtig glædelig julog godt nytår her fra Palæstina.