Israels venner manipulerer
Politiken 26. september 2005, 2. sektion, side 4
Af Fathi El-Abed, Madvigs Allé 2, Frederiksberg
Herbert Rosenbaum vil i forbindelse med sit overfald på Jørgen Bæk Simonsen (20.9.) belære os om, hvad der må siges om Israel, og hvad der efterhånden ikke må nævnes.
Nemlig at Israel er en besættelsesmagt, der i årtier har været aggressoren i området. Bortset fra krigen i 1973, som var en retfærdig krig og den eneste krig, araberne initierede for at tilbageerobre de områder, Israel besatte i 1967, da den jødiske stat angreb sine arabiske naboer.
Israel startede krigen i 1967. For den udsprang af, at Israel havde brug for krig på grund af den opgivende stemning i landet. Mange udvandrede, og få troede på den zionistiske vision.
Israel var som følge heraf smart nok til at iværksætte en optrapningsstrategi, der førte til krigen natten til 5. juni 1967. Herom skriver den israelske forfatter Avi Shalim i ‘The Iron Wall’ (s. 235): »Israels optrapningsstrategi på den syriske front var sandsynligvis den vigtigste enkeltfaktor, der førte til krig i Mellemøsten i 1967«. Israels ‘se jr’ skabte en euforisk stemning, som nogle mente overgik stemningen fra 1947-1948.