Gaza – omsider frit?
d. 24.maj 2005 af MIFTAH
Den særlige udsending for FN´s Menneskerets- Kommission , John Dugard, fastslog for nylig, at Gaza frigørelsen ikke vil betyde en afslutning på den israelske militære besættelse af Gaza.
Hovedårsagen er Israels insisteren på at bevare kontrollen over alle grænser, incl. de territorale farvande ud for Gazas kyst samt overherredømme i luftrummet over palæstinensisk territorium.
I denne uge annoncerede Israel imidlertid ,at det vil afholde forhandlinger med Ægypten for at afstå fra kontrollen over Gazas sydlige grænse.
I samarbejde med Israel meddelte det ægyptiske udenrigsministerium , at det har planer om at indsætte op til 750 soldater på den palæstinensiske side.
Hovedspørgsmålene lyder, hvorfor er palæstinensene ikke i stand til at få mere autoritet indenfor deres egne grænser efter” frigørelsen “, og hvorfor tager Israel beslutningerne for palæstinenserne efter tilbagetrækningen?
Den afgørende forskel mellem palæstinensisk uafhængighed og fortsat israelsk militær besættelse kan ikke udviskes så let.
Israel er vendt tilbage til perioden forud for serien af forhandlinger i 1990´erne og nægter at forhandle direkte med palæstinenserne om emner, der drejer sig mere om palæstinensere end om nogen andre.
Skønt der er kontakt mellem både israelerne og ægypterne med repræsentanter for de palæstinensiske nationale myndigheder (PNA)ang. grænsesagen, er Israels militære magt og dets fulde opbakning fra USA de umomtvistelige resultater af den nuværende situation.
“Frigørelsen ” er en ensidig handling. Israelerne har fulde vetorettigheder; palæstinenserne har ingen ; og ægypterne har en begrænset udtalelsesret, som sandynligvis er til lige gavn for både israelere som palæstinensere.
Den israelske regering annoncerede d. 23 maj, at det er klar til at overgive kontrollen over Gaza´sydlige grænse til Ægypten nogle få måneder efter dets egen tilbagetrækning fra illegale osættelser indenfor Gaza, fastsat til midten at august, på for håndsbetingelse af, at Ægypten stopper al smugleri til palæstinensisk område.
Der er ingen tvivl om ,hvem der sætter betingelserne her.
Derudover udtalte Israels udenrigsminister, Silvan Shalom, at Israel ønsker garantier for at palæstinensiske modstandsgrupper ikke efter den israelske tilbagetrækning vil benytte Gaza som affyringsrampe mod Israel. Man hvad med garantier for palæstinenserne?
Over 2.000 palæstinensere, hvoraf langt størstedelen var uskyldige civile, er blevet dræbt i Gaza ved israrelske angreb gennem de sidste fire og et halvt år.
Det er tydeligt, at Israel ikke har overvejet at veje for og imod, men blot nærme sig garrantier for palæstinenserne i Gaza. Deres liv er så lidt værd for Israel, at det for nyligt besluttede at genindføre sin praksis med udenretslige drab i Gaza som et direkte brud på våbenhvile aftalen fra d. 8. februar i Sharm el-Sheikh mellem Israel og PNA:
Ergo : Den israelske militære besættelse af Gaza vil fortsætte efter Den israelske “frigørelse.”
Israelere kan angribe palæstinensere, men ikke omvendt. Fremmede tropper vil fortsætte med at kontrollere de mindste detaljer af palæstinensiske liv.
Israelske luftvåben:
F-16´s , helikoptere og fly bevæbnet med bomber og missiler vil fortsætte med at cirkle over palæstinensiske hoveder, og man kan aldrig vide, hvornår de vil slå til igen.
Oversat fra engelsk af Birthe Høje Christensen for DPV