Fristen er kort for en aftale med Israel

The Independent

Fristen er kort for en aftale med Israel

Det siger Abbas til Bush ved et symbolsk møde

Af Rupert Cornwell, Washington

The Independent, 27. maj 05

Overs til DPVs hjemmeside fra engelsk af Pernille Frahm.

Selv efter præsident Bush annoncerede 50 mio $ i direkte bolighjælp til palæstinenserne, afgav den palæstinensiske leder Mahmoud Abbas i går en ligefrem advarsel i går om at tiden rinder ud for en fredsaftale med Israel.

”Vi er nødt til at bremse den israelsk-palæstinensiske konflikt før det er for sent”, erklærede Abbas under et symbolsk besøg i Det Hvide Hus.

”Tid er ved at blive vores største fjende”, sagde han idet han fordømte Israels fortsatte opførsel af bosættelser og repeterede målet om en palæstinensisk stat ”indenfor 67-grænserne”. Hans optræden i Rosen Haven skete på et afgørende tidspunkt i forhold til bestræbelserne på at genoptage køreplanen for fred.

Israels planlagte tilbagetrækning fra Gaza nærmer sig, men det gør også de palæstinensiske lokalvalg, som er fastlagt til d. 27. juli, hvor Abbas, der hyldes i Washington som en ny type palæstinensisk leder, vil blive konfronteret med en skrap udfordring fra den militante Hamas gruppe, der fortsat betegnes som en terror organisation af USA.

Ved mødet med ledere fra kongressen benægtede Abbas rapporter fra Vestbredden gående ud på, at han skulle forsøge at udsætte valget til november.

Den senere valgdato ville være på den betryggende side af tilbagetrækningen fra Gaza, hvis succes ikke kun afhænger af indforståethed fra bosætternes side, men også af et tæt samarbejde med de palæstinensiske sikkerheds styrker.

Hans USA-besøg er det første, som en palæstinensisk leder foretager siden sommeren 2000, hvor fredsforhandlingerne med Bill Clinton som mægler, brød sammen i vold. Seks måneder senere, kom Bush administrationen til, som svor, at de ikke under nogen omstændigheder ville lave aftaler med Abbas´ forgænger Yassir Arafat.

”Vi ønsker en klar politiks stillingtagen fra USA, i forhold til implementeringen af køreplanen for fred og den økonomiske bistand” sagde Abbas før møderne. Men om han har fået det er højst diskutabelt.

Bush har igen fordømt Israels udvidelser af bosættelserne. Men de nye bidrag, som er øremærket til palæstinensisk boligbyggeri i Gaza, er kun en lille del af den lovede bistand på 1,2 mia. $, som blev lovet til palæstinenserne i december, og hvoraf kun 100 mio. $ er blevet udbetalt.

Med blikket fæstet på de indre problemer Ariel Sharon, den israelske premiere minister står ansigt til ansigt med i forbindelse med tilbagetrækningen fra Gaza, har USA’s præsident endnu en gang presset på over for Abbas i forhold til at gøre mere for at tackle palæstinensisk ekstremisme og korruption. Han gentog det gamle mantra med at ”begge sider må leve op til deres forpligtelser i forhold til køreplanen”.

”Det hjælper ikke meget med fine fotos” sagde Dennis Ross, Mellemøstenudsending for både den første præsident Buh og Bill Clinton, i det han argumenterede for at Abbas desperat har brug for konkret hjælp, hvis han skulle fremvise resultater og forebygge at mere magt skrider til Hamas ved de kommende valg.

”Abbas tror på sekularitet, retsstaten, ikke-vold og sameksistens med Israel”, skrev Ross i Washington Post. ”Hvis han ikke klarer den, hvis han ikke kan demonstrere, at hans metode baner vejen for en fremtid for det palæstinensiske folk…hvilket budskab vil det så sende? Hvem forestiller vi os, vil blive hans efterfølger?”

Oversat fra engelsk for DPV af Pernille Frahm

Dette indlæg blev udgivet i Analyser, Gamle indlæg, Kommentarer. Bogmærk permalinket.