Israelske soldater skulle se fodbold
Referat af artikel på tv2.dk 27-05-05
Ifølge artiklen på www.tv2.dk brød israelske soldater onsdag ind i en palæstinensisk families hjem i Hebron og låste derefter familien inde i et lille rum: Soldaterne skulle se finalen i fodboldturneringen Champions League.
www.tv2 skriver:
“Jeg gik på gaden, og otte soldater spurgte mig, om vi havde tv og satellitmodtager,” fortæller Anan al-Zrayer.
“Jeg sagde ja og fortalte dem, at vi ikke havde israelske kanaler”, fortsætter Zrayer.
Derefter væltede soldaterne ind og beordrede familien ud af stuen.
I følge www.tv2.dk har tv-stationen Channel 10 vist billeder af familiens hjem efter ‘besøget’; Stuen er raseret og vinduer knust; alt sammen ifølge familien Zrayer soldaternes værk.
Den israelske hær undersøger nu sagen, meddeler artiklen på www.tv2.dk.
Det er der tilsyneladende også grund til, idet endnu en palæstinensisk indbygger i Hebron kan fortælle om israelske soldaters indtrængen med det formål at se tv.
www.tv2.dk slutter:
For to uger siden trængte 11 soldater ind hos Khigaji al-Batch – og soldaterne blev der hele natten.
De bruger vore huse som biografer,” fortæller Batch.