Derfor opfordrer vi til boykot af Israel

The Guardian

Derfor opfordrer vi til boykot af Israel

The Guardian 21.04.2005

Omar Barghouti og Lisa Taraki, Den Palæstinensiske Kampagne for Akademisk og Kulturel Boykot af Israel

De udtalelser, der er fremkommet mod den foreslåede boykot af israelske universiteter, overser den klare analogi mellem Israels apartheidsystem og det sydafrikanske. Nobelprisvinderen Ærkebiskop Desmond Tutu har for nylig draget paralleller mellem de to apartheidsystemer og opfordret til boykot af Israel.

I tilfældet Sydafrika indførte FN sanktioner, som til sidst bragte apartheidstyret til fald.

Akademikere, atleter, kunstnere og forretningsfolk havde alle sammen pligt til at boykotte; og britiske akademikere og intellektuelle spillede en fremtrædende rolle i disse kampagner.

Anti-apartheidsanktionerne blev i hovedsagen igangsat af den Internationale Domstol i 1971, da den fordømte Sydafrikas ulovlige besættelse af Namibia.

Da den Internationale Domstol i juli 2004 udsendte en lignende vejledende tilkendegivelse og fordømte Israels koloniale mur og besættelsesregime, håbede palæstinensere, arabere og progressive at, at bevidste mennesker overalt i verden ville gå ind for en lignende afstraffelse af Israel for at få det til at respektere international lov.

Kirkernes Verdensråds nylige beslutning om ” alvorligt at overveje økonomiske sanktioner” mod Israel for at bringe dets besættelse af palæstinensiske territorier til ophør, er overordentligt inspirerende i så henseende.

Israels akademiske institutioner er alle delagtige i deres stats racistiske kolonipolitik ved at levere den praktiske og ideologiske opbakning, der er nødvendig for at opretholde besættelsen.

De leverer fx. konsulenttjeneste til militæret og sikkerhedsapparatet og sponsorerer forskning, der forsvarer den etniske udrensning, drab, raceadskillelse og ekspropriation af jord.

Ingen gruppering på et israelsk universitet har offentligt grebet ind over for akademikere, der laver racistisk arbejde under dække af akademisk aktivitet.

Nogle velmenende akademikere har foreslået, at fælles palæstinensisk-israelske akademiske aktiviteter på en eller anden måde kan bringe freden nærmere.

Men fælles projekter er ikke apolitiske – de ser bevidst bort fra sammenhængen med kolonial undertrykkelse og peger helt misvisende på muligheden for at nå frem til fred og forsoning uden at gribe fat om konfliktens grundliggende årsager.

De eneste fælles projekter, der bør opmuntres til er dem, der bidrager til modstand mod uretfærdigheden. Den palæstinensiske opfordring til boykot tager sigte på institutioner, ikke på enkeltpersoner.

Den er et moralsk og politisk rimeligt, ikke-voldeligt og berettiget svar på Israels uophørlige koloniale undertrykkelse.

Oversat fra engelsk for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.