Bag om tilbagetrækningen

Haaretz

Bag om tilbagetrækningen

Tanya Reinhart, Haaretz 13. april

Sharon rejste til USA som en frihedshelt som om han allerede havde foretaget tilbagetrækningen fra Gaza og kun de opfølgende foranstaltninger manglede at blive sat i værk.

Hvad der helt er forsvundet fra den offentlige dagsorden, er hvad der i mellemtiden sker på Vestbredden. Medierne fortsætter med dagligt at drukne os i heftige protester mod tilbagetrækningen.

Men som landet ligger nu eksisterer tilbagetrækningen fra Gaza kun på papir. I Gaza har bosætterne endnu ikke modtaget nogen kompensation.

Selv de, der er enige i at skulle modtage kompensation, er nu afventende, for hvis de har en mulighed for at få en bedre erstatning” – hvorfor så skynde sig ? I mellemtiden, tre og en halv måned før den fastsatte dato for rømningen er det stadig ikke klart, hvor de evakuerede kan indlogeres indtil diskussionerne om deres sluttelige genbosættelse er ført til ende.

I modsætning til det fremherskende indtryk er der ikke arrangeret nogen infrastruktur bare med midlertidige boliger.

”Bosætterafdelingen i Jewish Agency, som er ansvarlig for at skaffe de caravillaer (caravan-biler, som efter planen skulle være midlertidige hjem for de evakuerede bosættere) har indtil nu ikke modtaget nogen ordre fra regeringen”. (Petersburg, ”Yediot Aharonot. 8.april 2005).

Hvis Sharon har til hensigt at rømme bosættelserne i Gaza så gør han det med en oprørende mangel på effektivitet.

På Vestbredden er han langt mere effektiv. Der bliver hans planer udført nøjagtigt som planlagt. Lige fra starten, under de første aftaler mellem Sharon og Netanyahu om tilbagetrækkelsesplanen for et år siden, var der enighed om, at tilbagetrækningen ikke skulle sættes i værk før ”adskillelseshegnet” var færdigbygget på den vestlige side af Vestbredden.

Bygningen af muren skrider faktisk fremad mod sin afslutning.

Til juli, det bebudede tidspunkt for evakueringen af Gaza vil muren, der ligger som en ring om Østjerusalem og afskærer det fra Vestbredden, være færdigbygget.

De palæstinensere, der bor der, vil kun kunne bevæge sig uden for området med passersedler. Centret for livet på Vestbredden vil blive til et aflukket fængsel, ligesom den nordlige del af muren, som allerede har spærret indbyggerne i Tul Karem, Qalqilya og Mas’ha inde og frataget dem deres jord, fortsætter med at blive bygget videre ned sydpå.

Nu er bulldozerne på vej mod Bil’in og Safa, der grænser op til bosættlserne i Modi’in Elit. De bønder der mister deres jord, prøver at holde stand sammen med israelske modstandere af muren.

Men hvem vil høre få noget at høre om deres lidelser og deres kamp midt i tumulten omkring tilbagetrækningsplanen ?

Tilbagetrækningsplanen så dagens lys i februar 2004 under en bølge af international kritik af murprojektet, umiddelbart før den Internationale Domstol i Haag gik i gang med sine overvejelser. I den afgørelse, der blev fremlagt i juli, fastslog Domstolen, at murens linieføring var en grov og alvorlig krænkelse af international lov.

Endvidere pegede Domstolen på, at der var fare for ”en yderligere ændring i den demografiske sammensætning af befolkningen som følge af at den palæstinensiske befolkning forlader visse områder” (§ 122). Domstolen advarede med andre ord mod en fordrivelse.

Ifølge data fra FN vil 237.000 palæstinensere blive fanget i en fælde mellem muren og den Grønne Linie og 160.000 andre vil forblive på den palæstinensiske side , men være afskåret fra deres jord. (Den linieføring der blev vedtaget på regeringsmødet i februar 2005 reducerer kun i beskeden udstrækning antallet).

Hvad er der i vente for de bønder der mister deres jord, for de fanger der bliver afskåret fra deres familier og deres udkomme ?

I spøgelsesbyerne Tul Karem og Qalqilya og landsbyerne omkring Mas’ha er mange allerede taget af sted for at søge at opretholde livet i udkanten af de centralt beliggende byer på Vestbredden.

Hvor meget længere vil resten kunne holde stand under desperate vilkår og hentæring, spærret inde i landsbyer, der er blevet til fængsler ?

Ordet ”fordrivelse” er knyttet sammen med den kollektive erindring om lastbiler, der kom om natten for at køre palæstinenserne over grænsen, sådan som det skete nogle steder i 1948. Men bag tilbagetrækningsplanens røgslør gennemføres der i dag en langsom og skjult fordrivelse på Vestbredden.

Det er ikke nogen let sag at finde ud af, hvilken form for fordrivelse af folk fra deres jord der er den grusomste. Næsten 400.000 mennesker, omkring halvt så mange som dem, der blev tvunget til at forlade deres jord i 1948 står nu i fare for at blive ”frivillige emigranter” i flygtningelejre på Vestbredden. Alt dette foregår upåagtet fordi Sharon måske vil trække sig tilbage fra Gaza.

Redigeret og oversat fra engelsk af Karl Aage Angri Jacobsen

Comments are closed.