I seng med Israel

Electronic Intifada

I seng med Israel

EU`s tætte forhold til Israel støtter overgreb.

Af Arjan El Fassed, The Electronic Intifada, 11. marts 2005.

I forbindelse med internationale forsøg på at forstærke fredsbestræbelserne ventes den hollandske premierminister, Jan Peter Balkenende, denne weekend at besøge den israelske premierminister Ariel Sharon og den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas.

Under det forrige hollandske EU-formandskab gjorde den hollandske regering sig mange bestræbelser på at forstærke EU´s involvering i den diplomatiske proces i Mellemøsten.

Prisen for disse bestræbelser har imidlertid været enorm. I stedet for at stimulere til at sikre at Israel respekterer international humanitær lov, modtog Israel, under det hollandske formandskab, belønninger uden at trække en eneste soldat tilbage fra Gaza.

Meget af EU´s nuværende politik er del af en ambitiøs plan, der åbner Europa økonomisk, kulturelt og videnskabeligt for Israel til gengæld for forstærket EU involvering i den diplomatiske proces i Mellemøsten.

D. 13. december 2004 godkendte EU´s Råd for Almindelige Anliggender og Eksterne Forbindelser den EU-israelske Handlingsplan som led i EU´s Nyt Naboskabs-politik – et trin under fuldt medlemskab af EU.

Fra den offentliggjorte EU-israelske Handlingsplan: ”EU og Israel er nu tættere på hinanden end nogensinde før og vil , som nære naboer, forstærke deres indbyrdes politiske og økonomiske afhængighed.”

Udvidelsen giver EU og Israel mulighed for at udvikle et stadigt tættere forhold, der, rækkende langt ud over samarbejde, involverer et betragteligt omfang af økonomisk integration og en uddybning af det politiske samarbejde”.

EU´s Nyt Naboskabs-politik stiller fri adgang for varer, tjenesteydelser, mennesker og kapital i udsigt for EU´s nabolande til gengæld for økonomiske og politiske reformer efter aftale med hvert enkelt land.

Ud over Israel er handlingsplaner også formuleret mellem EU og Moldavien, Ukraine, Marokko, Tunesien, Jordan og Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed.

I de seneste år har EU gjort det lettere for Israel at krænke menneskerettigheder og international humanitær lov. En menneskerettighedsundersøgelse af EU-Israel forholdet, bestilt af Euro-Mediterranean Human Rights Network, konkluderede i december 2004 at, i relation til Israels politik med at inkorporere de besatte palæstinensiske territorier i de territoriale rammer for dets aftaler med EU, og dets politik med at give fuldmagt til den ulovlige brug af magt mod civile og den ulovlige ødelæggelse af civil ejendom, er der tre områder inden for hvilke EU har gjort dette ved at beskytte Israel mod juridisk og politisk ansvarlighed og ved at hjælpe Israel med at undslippe de normale straffe eller omkostninger, der almindeligvis ville følge af sådanne krænkelser.

For det første forsømte EU at gribe ind overfor Israels praksis med at certificere produkter fra bosættelser som værende fra Israel, hvilket er et brud med territorial klausulen (o.a.: der forbyder eksport fra bosættelserne i de besatte områder til EU) i EU-Israel associeringsaftalen.

For det andet forsømte EU at sikre, at de ulovlige bosættelser ikke deltager i de områder af det bilaterale samarbejde mellem EU og Israel, der ligger uden for det begunstigede handelsforhold, så som videnskabelig og teknisk forskning.

For det tredje forsømte EU at gøre noget som helst forsøg på at påbyde Israel at acceptere det juridiske og finansielle ansvar, fastsat i international lov, for at hjælpe med at lindre virkningerne af den uretmæssige skade forvoldt af Israels krænkelser af international humanitær lov.

I stedet for at bryde forbindelserne til Israel, som denne opførsel påkræver, foretrækker EU at foretage den mest betydningsfulde opgradering af forbindelserne til Israel i et årti.

I EU´s operative diplomati har man forsømt at leve op til forpligtelsen til at afholde sig fra at lette Israels krænkelser af international lov gennem eftergivenhed eller billigelse.

For at bevare eller udvide dets privilegerede forhold til Israel har EU i flere tydelige tilfælde krænket denne forpligtelse med mistænkelig velovervejenhed . Ingen steder har dette været mere åbenlyst end i forbindelse med EU´s håndtering af Israels krænkelse af oprindelsesregel-protokollen og territorial-klausulen i dets handelsrelaterede aftaler.

På trods af de erklærede europæiske standpunkter, der bekræfter Israels forpligtelser i henhold til international lov, og afviser Israels forkastelse af dem, og på trods af Israels chokerende register over menneskerettighedskrænkelser fastslår EU-Israel Handlingsplanen at ”EU og Israel deler fælles demokratiske værdier, respekt for menneskerettigheder, retssikkerhed og basale friheder”.

EU-Israel Handlingsplanen er bekræftelsen på at samarbejdet mellem EU og Israel bliver implementeret på en måde, der konsoliderer Israels krænkelser af internationale menneskerettigheder og humanitær lov, og strider mod EU´s love.

Man må ikke overse det faktum, at, uanset hvornår EU har ønsket at udvide sit engagement med Israel og har gjort det, har det aldrig valgt at tage de nødvendige skridt for at forhindre Israel i at anvende og implementere den resulterende kontraktlige ordning efter politikker og national lovgivning, som strider mod EU-lov og international lov.

Værre er det, at den EU-israelske Handlingsplan endda kan medføre at Israel selv bestemmer EU´s politik. Planen angiver ” muligheden for Israel for i stigende grad at deltage i nøgleaspekter af EU´s politik og programmer. ”

Den tilvejebringer ”en opgradering i omfanget og intensiteten af politisk samarbejde.”

Konkrete skridt indbefatter at ”EU vil fortsætte sine bestræbelser på at sikre at fordømmelsen af antisemitisme vil blive en del af internationale normer gennem, bl.a., passende FN-resolutioner.”

I betragtning af Israels politik med at sætte lighedstegn mellem antisemitisme og kritik af den israelske stats praksis overfor civile palæstinensere, har dette betydet, at EU vil censurere sig selv, når det drejer sig om at påtale israelske brud på menneskerettighederne.

Med hensyn til palæstinenserne overvejes der i EU-Israel Handlingsplanen kun bestræbelser ”på at støtte og fremme reformer, gennemsigtighed, ansvarlighed og demokratiske ledelse i Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed og konsolideringen af alle sikkerhedstjenester.”

Intet er nævnt om konfiskeringer af jord, nedrivninger af huse, opførelse af bosættelser, Adskillelsesmuren, vilkårlige arrestationer og tilbageholdelser, snigmord, tortur og mishandling, ødelæggelsen af ejendom, adgang til sundhed og uddannelse, eller andre israelske brud på menneskerettigheder og international humanitær lov.

I stedet for lovede EU Israel at støtte ”Den Palæstinensiske Selvstyremyndigheds bestræbelser på at demontere al terroristisk kapacitet og infrastruktur; og sikre et fuldstændigt og betingelsesløst ophør af terroristiske aktiviteter og vold.”

Ikke overraskende er det faktum, at dokumentet ikke refererer til nogen af de FN resolutioner, som Israel har ignoreret, eller ordet ”besættelse” eller ”besat”. Dette dokument kunne have været forsynet med en liste over retningslinier for en afslutning af besættelsen, i stedet indeholder den en liste over ting, der kan gøres for at fremme det stadig tættere forhold mellem EU og Israel.

Det er ikke en overraskelse, at Israel accepterede handlingsplanen. Dette afslutter halvandet års forhandlinger og repræsenterer formaliseringen af forbindelsen på en række politiske, økonomiske, juridiske og kulturelle områder.

Under det Europæiske Naboskabs paraply vil de to sider nu forhandle en aftale som vil gøre israelske firmaer i stand til deltage i konkurrencen om en lang række europæiske licitationer i udbud, der tidligere var lukket for dem.

Efter at det var godkendt i december 2004, solgte EU det nye forhold til pressen med at erklære, at for at Israel kunne få bedre adgang til det europæiske marked for sin eksport, måtte det formelt anerkende at EU er medlem af Kvartetten.

EU-kommissær for Eksterne Relationer og Nabopolitik, Benita Ferrero-Waldner, annoncerede endda stolt, at Israel også anerkendte ”nødvendigheden af at tage levedygtigheden af en fremtidig palæstinensisk stat med i betragtning i forbindelse med antiterrorist aktivitet.”

EU-Israel Handlingsplanen er et første skridt. Den dækker en tidsramme på tre år. Ifølge planen vil dens implementering hjælpe til at opfylde bestemmelserne i associeringsaftalen mellem EU og Israel, knytte bånd på nye områder og opmuntre og støtte Israels mål for yderligere integration med europæiske økonomiske og sociale strukturer.

Fremtiden ser ikke lys ud. EU er officielt blevet en del af problemet og har formelt godkendt den israelske stats praksis overfor en undertrykt befolkning. EU-Israel

Handlingsplanen gjorde det formelt lettere for Israels at krænke menneskerettigheder og international humanitær lov ved at skærme Israel mod juridisk og politisk ansvar og ved at hjælpe det til at undslippe de sanktioner eller omkostninger, der almindeligvis ville være resultatet af krænkelserne.

Arjan El Fassed er medstifter af Den Elektroniske Intifada.

Relaterede links:

· EU-Israel Action Plan (PDF) European Neighbourhood Policy (9 December 2004)

· A Human Rights Review on the EU and Israel – Relating Commitments to Actions, 2003-2004 (Word-document) Euro-Mediterranean Human Rights Network (9 December 2004).

· Country Report Israel (PDF) Commission Staff Working Paper, European Neighbourhood Policy (5 December 2004)

· European Neighbourhood Policy Website

Oversat fra engelsk af Dorte Marianne Dihver

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.