Sabra og Shatila – en massakre der bør huskes

Man skal altid nøje overveje, hvornår blodige historiske begivenheder bør markeres. Det er ikke al fortid der gavner nutiden og fremtiden, og især ikke hvis gammel strid for længst er bilagt.

Der er i disse septemberdage 28 år siden, at et stort antal flygtninge blev massakreret i lejrene Sabra og Shatila i Beirut. Gerningsmændene var kristne falangister, velvilligt bistået af den israelske hær, som få dage forinden var rykket ind Vest-Beirut.

Af Ole Olsen, Formand for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening

Når jeg synes denne ugerning bør erindres, skyldes det to forhold. Den ene er at gerningsmændene aldrig blev straffet, snarere tværtimod. Den libanesiske leder af aktionen, Elias Hobeika, blev senere minister i Libanon og den israelske forsvarsminister Ariel Sharon, blev senere ministerpræsident.

Den anden – og vigtigere – grund er, at det palæstinensiske flygtningeproblem fortsat er uløst, selv om det skal tælles i millioner af mennesker, i Mellemøsten og i andre dele af verden, herunder Danmark. Mange flygtninge har noget kan ligne en almindelig hverdag, mens mange flere andre sidder fast i lejre i Libanon, Syrien, Jordan, Gaza, Vestbredden og andre steder – under uafklarede juridiske og økonomiske forhold.

Det synes glemt, men det var en betingelse for FN’s anerkendelse af Israel, at landet skulle åbne for at de fordrevne palæstinensere kunne vende hjem og leve i fred med deres naboer samt få kompensation for deres tab. Den mulighed gav Israel dem aldrig og nægter stadig både at erkende og kompensere for den etniske udrensning i 1948 og senere.

Når man følger de årelange forhandlinger om fred i Mellemøsten, er flygtningespørgsmålet sjældent nævnt. Israel vil slet ikke tale om det og især vestlige lande håber det forsvinder i den blå luft. For palæstinenserne er flygtningespørgsmålet imidlertid hjerteblod, da over halvdelen af alle palæstinensere er flygtninge. Aftaler der ignorerer flygtningespørgsmålet har derfor ingen fremtid.

For det internationale samfund burde flygtningespørgsmålet også have langt større interesse, frem for alene at tale om bosættelser og sikkerhed. Flygtninges ret til at vende hjem er grundlaget for al international flygtningepolitik. Alternativt er at belønne fordrivelse.

Der må og skal derfor findes løsninger på det palæstinensiske flygtningeproblem, som dels giver de millioner af direkte berørte et perspektiv for fremtiden, dels sikrer at internationale principper ikke trædes under fode. En fastholdelse af retten til hjemvenden til det der nu er Israel er derfor uomgængelig, og denne ret må kunne realiseres af et betydeligt antal palæstinensere i en snarlig fremtid.

Når dette er sket, bliver det måske muligt – også for palæstinensere – at flytte erindringen om massakrerne i Sabra og Shatila i september 1982 væk fra den nærmeste bevidsthed og over i historiebøgerne.

Sendt til Information, men ikke bragt.

Comments are closed.