Hykleri uden ende

Pernille Frahm, DPV

Frahm: Hykleri uden ende

 

Folketingskandidat og formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, Pernille Frahm, er indigneret over Anders Fogh Rasmussens udtalelser på et vælgermøde i Århus tirsdag. Her erklærede Statsministeren, at han ikke mener, at Israel bør straffes for sine overtrædelser af FN’s resolutioner, men i stedet mødes med forståelse for deres brug af ”håndfaste” metoder over for det palæstinensiske folk.

 

”Foghs hykleri er uden ende. Han vil angribe Irak for ikke at overholde FN’s resolutioner, men når det handler om Israel, kan de gøre, hvad der passer dem” udtaler Pernille Frahm og fortsætter: ”På den måde er Fogh med til at svække kampen mod terrorisme og øge vreden og fortvivlelsen i det palæstinensiske folk.”

 

”Den DanskPalæstinensiske venskabsforening håber, at der kommer gang i fredsforhandlingerne, så man kan få stoppet den sindssyge kurs, der har kørt indtil nu,” slutter Pernille Frahm.

 

 

Pernille Frahm kan kontaktes på 40 19 44 10

Dette indlæg blev udgivet i Analyser, Bosættelser, Gamle indlæg, Møder. Bogmærk permalinket.