INFORMATION den 24. december
Palæstinenserne tror på en frisk start
Torsdagens første runde af palæstinensernes lokalvalg blev båret af fremsyn og mådeholden optimisme. Information var med i valglokalerneVALGAf HANS HENRIK FAFNER Informations korrespondent
VESTBREDDEN – Der er 77 kandidater at vælge imellem i konkurrencen om kommunalbestyrelsens 11 pladser i landsbyen Bidiya, midtvejs mellem Kalkiliya og Nablus på Vestbredden. På Madraseh el Balad – Byskolen – studerer folk nøje de lange lister, der er ophængt, mens de tålmodigt venter på at komme ind i et af klasseværelserne for at stemme. Over hver eneste dør har nogen hængt et billede af Hamas-bevægelsens attentatdræbte leder, sheikh Ahmed Yassin.»Alt forløber efter planen. Der er kolossal interesse for valget, og jeg håber virkelig, dette kan vise verden, at vi er klar til demokrati,« siger en valgtilforordnet, der identificerer sig som Ibrahim.Sharon vil ikkeFørste runde af palæstinensernes lokalvalg omfatter 36 landkommuner – 10 på Gazastriben og resten på Vestbredden. Den store runde, som omfatter alle byerne, vil efter planen finde sted i april, mens denne tydeligvis er blevet sat i stand i de mindre og mere enkle valgkredse som en slags generalprøve på den 9. januar, hvor folket skal vælge Arafats efterfølger på præsidentposten.»Dette er en historisk dag. Det er en frisk start,« siger Ihsan Hussein, der genopstiller som borgmester i Azzun, en anden landsby på Vestbredden.Ihsan Hussein er aldrig blevet valgt som borgmester, men blev udpeget til posten af selvstyret i Ramallah for otte år siden. Faktisk har palæstinenserne ikke oplevet et lokalvalg siden 1976, hvor noget, der lignede en demokratisk handling, blev sat i værk af den tids israelske civiladministration.»Det er helt anderledes i dag,« fortsætter borgmester Hussein. »Det er første gang, vi afholder lokalvalg, som er helt vore egne. Folk er trætte af konflikten og vil have en normal tilværelse tilbage, så jeg ser virkelig dette som indgangen til en ny tid. Problemet er, at jeg ikke har tillid til, at Sharon tænker i samme baner. Jeg tror ikke, han vil, så her i Azzun er jeg optimistisk, mens jeg set i et større perspektiv er mere mådeholden.«Der er ellers sket en vis opblødning af Israels militære greb om Vestbredden. I dagens anledning er soldaterne ved de bemandede vejspærringer påfaldende smidige, og de ubemandede vejspærringer, der ved Azzun består af en jordvold med betonblokke tværs over tilkørselsvejen, er skubbet til side.»Vi kan bevæge os frit og har fået at vide, at åbningen vil vare i 72 timer,« siger Bassam Shehada, der som drikkevaregrossist hører til i den tunge ende af Azzuns erhvervsliv. »Hvis valget viser en positiv udvikling, har jeg håb om, at åbningen vil blive forlænget. Det vil være godt for min forretning, og godt for hele vores samfund. Men hvis alt forløber, som det skal, og israelerne forstår det, vil det også skabe tillid til den demokratiske proces og danne et godt grundlag for præsidentvalget i januar.«Shehada mener, at Mahmoud Abbas, der er topkandidat til præsidentposten, i høj grad kan få afgjort sin politiske fremtid ved dagens lokalvalg.»Azzun knytter sig tæt til Fatah (hovedfraktionen i PLO, som Abbas tilhører, red.), men intet er givet på forhånd. Hvis Sharon kan acceptere, at dette er et nyt daggry, giver det folk tillid til at stemme på Fatah igen. Derfor er israelernes medvirken utroligt vigtig, for kun hvis Abu Mazen (Mahmoud Abbas, red.) får mindst 70 pct. af stemmerne vil stabiliteten være sikret.«Forklædt som HamasDette er netop spørgmålet i Bidiya, hvor det store antal kandidater skaber tvivl om udfaldet. Uden for skolen, som er et af fem afstemningssteder for landsbyens 11.000 indbyggere, er der mildest talt trafikkaos. Med portrættet af Yasser Arafat som gennemgående element er de forskellige fraktioners biler tilklistret med billeder af deres kandidater, og alle dytter hidsigt af hinanden. Ved indgangen til skolen står en flok unge med Hamas-bevægelsens grønne flag og grønne pandebånd med korancitater.»De har ikke noget med Hamas at gøre,« siger en forbipasserende. »De tilhører Fatah, men har forklædt sig som Hamas for at understrege behovet for, at vi står sammen. Jeg indrømmer gerne, at det forvirrer billedet noget.«Situationen er stærkt flydende. Alle er optændt af en euforisk optimisme, som ingen rigtig ved, hvor vil føre hen, og der er mange nye spørgsmål at tage stilling til. Et af dem er en ny lov, der sikrer kvindelig repræsentation på mindst to pladser i hver kommunalbestyrelse.»Dette er fremadrettet og vil være forbillede for hele den arabiske verden,« siger den kvindelige kandidat Faten Hussein Ahmed Hanani.Savner ArafatHun er kandidat i landsbyen Beit Furik lidt øst for Nablus, der betragtes som en absolut højborg for Hamas.»Byen har mange martyrer. Vi har mistet mange unge mænd i intifadaen, så de anti-israelske følelser går højt her på stedet,« siger Bashir Issa Hanani, der er hovedrig entreprenør og tilhører samme storfamilie som kandidaten.Et blik rundt i gadebilledet sætter tingene på plads. Store portrætter af de dræbte Hamas-ledere, Ahmed Yassin og Abdel Azziz al Rantisi, dækker husmurene over for afstemningsstedet, men trods det bastante budskab ser Faten Hussein Ahmed Hanani fortrøstningsfuldt på sin politiske fremtid.»Jeg vil koncentrere mit arbejde om ældresagen og børns vilkår,« siger hun som var hun en del af fredsommelig dansk kommunalpolitik.Nogle drenge har nysgerrigt samlet sig omkring os. Flere af dem har palæstinensiske tørklæder om halsen og alle har sat badges med Yasser Arafat i deres sweatshirts.»Arafat har været og er stadig et vigtigt nationalt symbol for os,« siger Faten Hussein Ahmed Hanani. »Vi savner ham forfærdeligt, og vi ved ikke, hvad der nu følger, men vi forsøger at vise verden, at vi gerne vil være med i en demokratisk udvikling, og forhåbentlig vil verden forstå os.«hhf@information.dk http://www.information.dk/Indgang/VisArkiv.dna?pArtNo=20041224167854.txt