Efter Arafat – skyerne hænger fortsat lavt i Mellemøsten

Ole Olsen, Læserbrev Dagbladet Roskilde

Efter Arafat – skyerne hænger fortsat lavt i Mellemøsten

Der har været mange kommentarer under og efter palæstinensernes folkevalgte præsident Yassir Arafats død og begravelse. Nogle har ment, at en forhindring for fred nu er borte og fremtiden i Mellemøsten tegner lys. Mest ufølsomt og skadefro lykkedes det Israels justitsminister Joseph Lapid at udtrykke sig: ”Solen skinner over Mellemøsten”, proklamerede han, da Arafats dødsfald var en fuldbyrdet kendsgerning.

Nu ved jeg ikke helt, hvad Lapid forestillede sig, men at en palæstinensisk leder dør, betyder jo ikke at de palæstinensiske krav om en stat og en værdig fremtid forsvinder. Der er faktisk 9 millioner palæstinensere i verden, som ønsker et hjemland i resterne af det historiske Palæstina.

Arafat og PLO accepterede for 15 år siden, at Israel kunne beholde 78 pct. af Palæstina, altså grænserne som de så ud før besættelsen af Øst-Jerusalem, Vestbredden og Gaza. Det har Israel imidlertid aldrig ville nøjes med, og de har aldrig, heller ikke under de berømmelige Camp David forhandlinger, kunne unde palæstinenserne 22 pct. af deres gamle land.

I stedet har Israel fortsat med at udbygge bosættelser, sådan at der i dag er knapt en halv millioner israelere, som ulovligt bor i de besatte områder. Israel har tillige bygget en mur langt inde på palæstinensisk jord, og også den er ulovlig. De israelske ”visioner” om en palæstinensisk stat er at den skal bestå af adskilte ghettoer, som tilsammen udgør ca. 10 pct. af det gamle Palæstina. Dertil kommer at Israel – igen i strid med Folkeretten – ikke vil tillade palæstinensiske flygtninge af vende hjem.

Har Israel så i forlængelse af Arafats død strakt hånden ud og opgivet nogle af sine urimeligt krav? Nej, ikke en eneste positiv gestus er det blevet til. Derimod har Israel sagt, at palæstinensere i det besatte Øst-Jerusalem vil blive forbudt at deltage i det kommende valg af palæstinensernes næste præsident.

Arafat var absolut ikke uden fejl i sin gerning, men at gøre ham til selve ufredens årsag er at ramme langt uden for skiven. Den største forhindring for fred er og bliver Israels manglende vilje til at dele Palæstina med dets folk gennem århundreder. Det er her, der skal sættes ind, hvis solen skal erstatte de tunge skyer over Mellemøsten.

Ole Olsen

Fhv. formand for Dansk-palæstinensisk Venskabsforening

Munkesøvej 21 B

4000 Roskilde

Comments are closed.