Øjenvidneskildring fra en fredvagt

DPV

En demonstration

Af Randa Sebelin, Az Zawiya 20. juni 2004

[Az Zawia, Vestbredden] Vi bevæger os gennem landsbyen. Det er Az Zawiya. Vi er et sted mellem 500 og 1000 mennesker, men jeg har ikke rigtigt noget overblik for jeg er i midten af demoen og vi går på en smal og snoet vej. Mænd og kvinder råber slagord, mens vi går mod det sted uden for landsbyen, hvor det israelske militær i øjeblikket er i gang med at bygge Muren.

Omkring 200 meter fra det område hvor bulldozerne er i gang med at rive oliventrær op, venter militær og grænsepoliti på os. Jeg når ikke helt op foran før folk begynder at styrte til alle sider. Jeg kigger op og ser et hav af granater flyve over himlen. Råben og skrigen. Larmen fra tåregasgranaterne der flyver over vores hoveder og ind imellem os er infam.

En lille flok af mennesker styrter gennem gassen op mod soldaterne, deroppe er der ingen gas, men til gengæld en masse politi. Resten af os styrter afsted for at undgå at blive gasset halvt ihjel, men det nytter ikke, det er alle steder. Mine øjne løber i vand, min hud gør ondt og jeg kan ikke trække vejret. Rundt om mig falder folk om. Biler og ambulancer racer op og ned af den smalle vej vi er på, for at køre folk til den lokale klinik. Jeg er ved at blive kvalt, kan ikke se noget mere. En eller anden griber mig idet jeg falder, hiver mig hen til en bil og tømmer en halv flaske sprit ud i mit ansigt. Det hjælper. Jeg er oppe igen.

Jeg ved ikke hvad fanden jeg skal gøre i det her kaos. Alle steder ligger folk og gisper efter vejret. Folk løber afsted med besvimede folk i armene. jeg begynder at dele løg og sprit ud til folk. Det hjælper mod gassen. Demoen trækker tilbage.

Vi står længere nede af vejen. Folk sidder og sunder sig. Skuddene længere væk høres i en uendelighed. En australsk kvinde går rundt og bander og svovler. Hvordan kan de gøre det her? Dag efter dag.

Demoen trækker op igen, men vi når ikke nær så langt op af vejen før millitæret giver os mere af samme skuffe. Igen bliver folk spredt til alle sider. Granater og gummibeklædte jernkugler flyver hen over hovedet på os. Soldaterne sigter nu direkte efter os. Jeg vender mig om, ser en tåregasgranat komme lige imod mig. Krummer mig sammen i en kugle. Den flyver hen og hovedet på mig og lander tre-fire meter foran mig. Styrter afsted og søger med en flok kvinder tilflugt fra gassen i en lille gård. For sent. Gas og lydgranater bliver kastet ind gennem lågen til os. Demoen trækker tilbage.

Sådan bliver det ved. Vi er efterhånden ved at være inde i landsbyen. Det er ikke godt. Giver soldaterne en undskyldning for at hive folk ud af deres huse og arrestere dem, men der er ikke noget at gøre. Det er ikke os der har kontrollen i denne situation. Det fortsætter et stykke tid. Vi løber. Så får jeg et lift ud af byen. Har et møde i Jenin senere på dagen.

71 mennesker blev såret den dag. De fleste af tåregas. Fem blev ramt af gummikugler, en fik et hjertetilfælde og en fik en tåregasgranat i ansigtet. Senere nåede en lille flok af mennesker op til bulldozerne, men de blev hurtigt slået tilbage af militæret.

Az Zawiya ligger i Salfit området, lige op af Ariel bosættelsen. I dette område bevæger muren sig dybt ind på Vestbredden for at kunne sluse Ariel ind, så bosættelsen er på “den rigtige side” af Muren. Af denne grund står beboerne i Az Zawiya til at miste 90% af deres jord.

Palæstina Fredsvagter

http://www.palestinafredsvagter.dk/

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Klip fra pressen. Bogmærk permalinket.