Fredsplan med knæfald

DPV

Mere end 50 fredsplaner for Israel/Palæstina-konflikten er gennem årene blevet udarbejdet – uden at freden har sænket sig. Lige nu er ”Geneve-planen” den aktuelle, udarbejdet af personer fra den israelske opposition og personer tæt på den palæstinensiske ledelse.

Planen rummer mange positive elementer. Den står klart på princippet om ”Land for Fred”, den opererer med nedlæggelse af de fleste jødiske bosættelser bortset fra de Øst-Jerusalems og den støtter en palæstinensisk politisk hovedstad i Øst-Jerusalem.

Dens svaghed er som i de fleste andre planer, herunder Oslo-aftalerne og ”køreplan for fred”, at den ikke vil erkende dybden i det palæstinensiske flygtningespørgsmål – og ikke lægger op til at løse det i overensstemmelse med international lov.

De palæstinensiske flygtninge, der er tale om 4-5 millioner mennesker, skal ifølge planen træffe én af tre beslutninger: De kan flytte til (eller blive i) en ny palæstinensisk stat. De kan blive hvor de er eller de kan søge ophold i tredjeland. Heriblandt bliver Israel, flygtningenes hjemland, nævnt – uden garanti for at døren er på klem.

Det er enhver flygtnings elementære ret at vende hjem til det område hun kommer fra. Det fremgår af FN’s menneskeretserklæring. Det er bekræftet af den bindende konvention om de civile og politiske rettigheder og det er et kernepunkt i alt internationalt flygtningearbejde.

Den menneskeret bliver imidlertid ignoreret af såvel Geneve-planens fædre som af de mange lande som har udtrykt støtte til aftalen. De sætter hensynet til Israels jødiske karakter over flygtninges rettigheder til at vende hjem til de områder de blev fordrevet fra. Det svarer til at sætte hensynet til Ex-Jugoslaviens serbiske karakter over hensynet til de Kosovo-albanerede som Milocevic-styret fordrev.

Det synes desværre også glemt, at FN’s anerkendelse af Israel i 1948 var betinget af at Israel tillod flygtningene at vende hjem ”så snart som praktisk muligt”. Skal Israel virkeligt belønnes for dels at have gennemført systematisk etnisk fordrivelse, dels for aldrig at have tilladt hjemvenden gennem 55 år?

Hvis svaret er Ja, må jeg desværre konstatere, at en enkelt stats snævre interesser er højt hævet over internationale menneskerettigheder. Befinder vi os i en udsalgstid?

Ole Olsen

Formand for Dansk-palæstinensisk Venskabsforening

Munkesøvej 21B, 4000 Roskilde

Indlægget sent til debatredaktionen på Information – men returneret med besked om at de der var ved at drukne i indlæg

Dette indlæg blev udgivet i Andet, Boykotkampagne, Gamle indlæg, Nyhedsbreve. Bogmærk permalinket.