Flygtninge-tapetet

DPV

Flygtninge-tapet udstilles

Et 30 meter langt tapet i form af et broderi eller en såkaldt gobelin kan nu ses på Kronborg frem til 3.november 2003. Broderiet er lavet af palæstinensiske og andre flygtningekvinder i Helsingør og viser deres folks historie i dette århundrede. Efter udstillingen i Helsingør vises gobelinen på Frederiksborg Slots museum fra 28. november 2003 og frem til 6. januar 2004.

Flygtningetapetet er et nyere stykke Danmarkshistorie, en fortælling om flugt og kulturmøde. 36 flygtninge- og indvandrerkvinder fra 11 forskellige lande har igennem to et halvt år broderet på en 31 meter lang frise, der med dets broderi i lyriske og farvestrålende billedmotiver beskriver kvindernes liv fra barndommens land i landsbyerne over krigens rædsler til et nyt liv i Helsingør.

Inspirationen til Helsingør-tapetet kommer fra Bayeux-tapetet i Normandiet og Pilgrimstapetet i Värmland. Det tog sin begyndelse i foråret 2001 i et Integrationsprojekt for Flygtningekvinder i Helsingør og er siden fuldført i Projekthuset september 2003. Projekthuset er en del af Helsingør Kommunes aktiveringstilbud for ledige kontanthjælpsmodtagere.

Hele forløbet fra fortælling til tegninger til arbejdet med det enorme broderi har været ledet af kunsthåndværker og broderilærer Dorthe Greisen.

For yderligere information henvises til:

*Torben Essebo*, leder af Integrationsenheden tlf. 49 28 32 18 eller

*Lise Poulsen*, koordinator på udstillingen tlf. 26 19 46 50

Yderligere fotos i høj opløsning kan hentes på http://www.iboks.dk/presse/tapet.asp, disse kan frit anvendes i forbindelse med omtale af Helsingør – tapetet.

Comments are closed.