Palæstina-aktiv i Jylland ?
Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening ønsker at blive mere synlige i Jylland og inviterer derfor til det første stiftende møde i Jyllandsgruppen – Mandag den 26.5 kl. 19-21 Helgolandsgade 20 (5 min. gang fra banegården).
Forslag til dagorden:
1. præsentation og perspektiver for Jyllandsgruppen
2. planlægning/aftaler om det fremtidige arbejde (konkret – dato og indhold for evt. næste møde)
3. planlægning af vandreudstilling
4. andre forslag og ideer
5. evt.
Har du konkrete forslag til dagsordenspunkter er du velkommen til at sende os et par ord.
Vi vil også gerne have en tilmelding til mødet senest den 19/5 på mail danpal@aarhusmail.dk eller pr. telefon til Kirsten 86138102/ eller Iben 86721139
Læs mere om Jyllandsgruppen her :
Jyllandsgruppen
For nogle år siden eksisterede der en lokalgruppe af Venskabsforeningen i Århus, men på det seneste har denne personkreds brugt deres kræfter i Boykot Israel kampagnen. Der foregår mange spændende initiativer indenfor DPV – men oftest kun i København. Derfor har vi i februar taget initiativ til at genoplive Århusgruppen. På Venskabsforeningens generalforsamling blev der ytret ønske om at lokalinitiativet blev udvidet til hele Jylland, idet mange føler man sidder meget alene i de mindre byer og lokalsamfund. Der kan være et ønske om en tættere tilknytning til en lokalgruppe. Vi har derfor valgt at sende brev til alle Venskabsforeningens medlemmer i Jylland og bedt medlemmerne tage stilling til, hvorvidt de ønsker at deltage i / være tilknyttet Jyllandsgruppen (se nedenfor).
Fremtidig ”medlemskab” af og kommunikation i Jyllandsgruppen
I Jylland er der for tiden 104 medlemmer af Dansk-palæstinensisk Venskabsforening. Det bliver således temmelig bekosteligt at udsende breve til alle. Den fremtidige kommunikation i Jyllandsgruppen vil derfor primært foregå via e-mail. Hvis du ønsker at være tilknyttet gruppen bedes du skrive og tilmelde dig på vores lokale e-mailadresse som er: danpal@aarhusmail.dk Har du ikke adgang til email, kan vi i et begrænset omfang tilsende e-mailkorrespondancen til dig, og du bedes derfor sende os dit navn og adresse.
Vi håber, at der er interesse for dette initiativ og glæder os til vores 1. møde!
Iben og Kirsten