Positivt med palæstinensisk magtdeling – nu må Israel og verden levere varen.

DPV, DPV

Uanset at spørgsmålet om den palæstinensiske ledelse har været omverdenens dårlige undskyldning for passivitet overfor den israelske besættelse af palæstinensiske områder, hilser Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening nydannelsen velkommen.

Det har længe været en svaghed i den palæstinensiske frihedskamp, at for få gode kræfter er blevet inddraget, herunder især det provisoriske palæstinensiske parlament og de mange Ngo’er i civilsamfundet. Venskabsforeningen håber at udnævnelsen af Abu Mazen som premierminister og den nye regering også betyder en ændret politik på disse områder.

Forudsætningerne for at nydannelsen også fører til palæstinensisk selvbestemmelse, til en levedygtig palæstinensisk stat og til fred i Mellemøsten, ligger imidlertid ikke hos den nye palæstinensiske regering. Den ligger hos Israel og hos de lande i verden som i årtier har accepteret den israelske besættelses- og fordrivelsespolitik.

Det vil være helt afgørende for den almindelige palæstinensers tillid til en mulig forhandlingsløsning, at der hurtigt kommer gang i en afvikling af de israelske bosættelser, i Gaza, på Vestbredden og i Øst-Jerusalem. Bosættelserne har i årevis været den primære hindring for fred, og det er bosættelserne som i dag betyder at palæstinenserne er spærret inde i bantustans i deres eget land.

Samtidigt må Israels afspærringer og økonomisk sabotage i de besatte områder omgående høre op. Den har betydet massiv arbejdsløshed og at en meget stor del af befolkningen nu lever på sultegrænsen – forhold som også har betydet øget opslutning til politisk ekstreme grupperinger.

Verdenssamfundet, fx repræsenteret ved ”kvartetten” bestående af FN, EU, Rusland og USA, må også udsende klare signaler om at en fredløsning skal omfatte at palæstinensiske flygtninge kan blive repatrieret i overensstemmelse af de generelle flygtningepolitiske principper og FN-resolution 194 – senest massivt bekræftet i 2002.

Nøglen til fred ligger i etableringen af en suveræn palæstinensisk stat og i en sikring af flygtningenes rettigheder. Men den ligger også i en forsoningsproces, med det primære element, at Israel undskylder den massive etniske fordrivelse op til og ved statens fødsel.

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Klip fra pressen. Bogmærk permalinket.