Dansk fredsvagt tæt på sprængning af palæstinensisk hjem

Marie Graversen, DPV

Det er en noget rystet Maria Graversen, der fra Balata Flygtningelejren fortæller om morgenens oplevelse:

³Ca. kl. 01.30-02.00 kom de første jeeps ind i Balata, de holdte uden for vores hus, der kom ogsaa en tank og en bulldozerer. Jeg ved ikke præcist hvor mange soldater der var, det var svært at se, og vi prøvede at holde os væk fra vinduerne. Familien sagde

100 men nok nærmere halvdelen, måske mindre.

Soldaterne blev der længe gik ind i forskellig huse og skød på lygtepælene for at det skulle blive mørkt. Vi kunne ikke helt finde ud af hvad der foregik, fordi det var så mørkt.

Der gik ca. to timer sådan. Vi var begge ret bange. Og vidste ikke rigtigt hvordan vi skulle gribe situationen an. Vi turde ikke gå ud af huset af frygt for at blive skudt. Det var meget mørkt, og soldaterne kunne nemt forveksle os med palæstinensere.²

Huset som blev sprængt i morges lå tæt på dér hvor Maria og en svensk journalist bor. Huset tilhørte familien Abu Zur. Et af familiens medlemmer blev skudt ned under forsøg på at trænge ind i en israelsk bosættelse i maj 2002. Det var årsagen til at huset i dag skulle sprænges.

Det israelske militær har gennem det sidste år nedrevet eller sprængt adskillelige såkaldte ³martyrhuse², huse som beboes af slægtninge til palæstinensere, der har udført væbnet angreb på israelere. Ifølge den israelske fredsbevægelse B´tselem er der indtil 1. februar på den måde nedrevet eller sprængt 141 martyrhuse. Militæret ønsker med nedrivningerne at sende et signal om, at man ikke ustraffet angriber isralere. Nedrivningerne er på den måde en kollektiv straf for hvad et familiemedlem måtte have gjort og er en klar overtrædelse af Geneve-konventionen.

³Vi var i bunden af vores hus fordi ikke kunne vide hvor meget dynamit soldaterne ville bruge. Vinduerne blev åbnet for at de ikke skulle knuses ved luftrykket fra eksplosionen. Palæstinenserne fortæller, at Israelerne ofte bruger rigeligt med sprængstof for at få nabohuse med i købet, så familien vi var hos, var selvfølgelig meget bange for at deres hus også ville blive ødelagt .

Vi kunne ikke gøre så meget, for soldaterne råbte, at alle der kom ud ville blive skudt! Vi prøvede konstant at ringe efter hjælp, men soldaterne havde ødelagt al forbindelse. Vi turde simpelthen ikke at gå ud, vi vidste at vi enten ville blive skudt eller arresteret. Når soldaterne først har bestemt sig for at sprænge et hus i luften og har placeret dynamit er der ikke meget at gøre. Og vi havde begge svært ved at håndtere situationen da vi lige er kommet til Nablus.

Så vi ventede der nederst i huset i ca. 2 timer, mens vi beskyttede vores ansigter.

Kl. ca. 05.15 Sprængte de huset. Det var meget voldsomt, jeg kan stadig mærke det i mine ører. Der var røg og støv i hele huset.²

I følge det israelske dagblad Haaretz kollapsede to nabohuse ved morgenens sprængning i Balata lejren.

Fredsvagterne i Nablus-området overnatter ofte i martyr-huse for at sikre at nedrivning eller sprængning ikke finder sted. Omverdenen tror at familierne sender deres unge ud for at udøve selvmordsattentater, men i alle tilfældene har familierne været uvidende om deres søns eller datters forehavende. Fredsvagterne oplever derimod knugede og sørgende familier, som ikke forstår det der er sket med deres søn eller datter. Oveni sorgen over at have mistet lever de så med angsten om hvornår det er deres hjem som skal rives ned eller sprænges i luften.

³Det var meget skræmmende. Jeg havde også virkelig en stærk følelse af hjælpeløshed og afmagt… en af familierne så tæt på og vi kunne intet stille op. Det er utroligt barsk , ingen skulle bydes sådan et liv. Jeg tænker på at den frygt jeg følte, føler palæstinenserne hver eneste dag.²

Det danske Udenrigsministerium opfordrer i en ny vejledning alle danskere til af sikkerhedsmæssige grunde at forlade Vestbredden og Gaza.

Marias kommentar til det er: ³Det skal ikke være den vejledning, der afholder mig fra at blive!²

Comments are closed.