Amram Mitzna

DPV

Om Amram Mitzna

Arbejderpartiets kandidat i Israel har efter alt at dømme ingen chancer for at vinde det israelske valg. Alligevel vækker han håb hos mange af Israels kritikere, heriblandt hos medlemmer af New Outlook, som Venskabsforeningen af og til samarbejder med, og hos Uri Avneri, den kendte israelske fredsaktivist. Håbet er, at fredsprocessen kan genoptages, fordi Mitzna bl.a. har udtalt, at man for at være en sand patriot, må trække sig tilbage fra bosættelserne i Hebron og Kiryat Arba samt Gaza Striben. Mitzna skal ligeledes have sagt, at Barak realiteten ikke var klar til at give de ellers så højt priste indrømmelser til palæstinenserne under Camp David. Derved udfordrer han den israelske selvforståelse af, at det ene og alene er palæstinensernes skyld at fredsforhandlingerne brød sammen.

Trods disse udtalelser er det imdilertid værd at bemærke, at Mitzna også har en anden side. Efter det palæstinensiske angreb på 13 soldater i Hebron og det efterfølgende gengældelsesangreb fra israelsk side udtalte Mitzna, at han som Israels leder ville have svaret igen på samme måde. Mitzna er desuden stor tilhænger af de målrettede mord på palæstinensiske ledere, de såkaldte ”forebyggende angreb på terrorister”, der fordømmes af hele det internationale samfund, israelske menneskerettighedsorganisationer mv. Mitzna var general i den israelske hær under de første palæstinensiske Intifada i 1987-1990.

Refereret fra Middle East International nr. 688, 22. november 2002

Comments are closed.