Historie og forsoning
Fra Jyllandsposten 4. december 2002
Af Ole Olsen, formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening
I PALÆSTINA/Israel-konflikten er der stor strid om historien, og jeg har forståelse for, at der kan være forskellige opfattelser af årsagerne til det skete.
Min forståelse hører dog op, når fakta benægtes, som f.eks. i Jørn Nielsen indlæg 30/11. Han skrev, at det er løgn, at israelere/jøder fordrev 750.000 palæstinensere i 1948. Og at de rejste efter opfordring fra arabiske ledere.
Må jeg i første række henvise til den irske journalist Erskine Childers, som har undersøgt påstanden om arabiske opfordringer til flugt.
Ingen opfordringer
Hans konklusion var, at der ikke var en eneste opfordring, men tværtimod opfordringer til at blive. Jeg henviser også til de israelske historikere Ilan Pappé og Benny Morris, som har afdækket, at der længe før Israels oprettelse var udarbejdet en jødisk fordrivelsespolitik.
Endelig vil jeg opfordre JN til at læse den nyligt udkomme bog: “Kaktussernes land”, skrevet af journalist Carlo Hansen. Her er en række beskrivelser af, hvordan den etniske fordrivelse blev gennemført.
Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening ønsker fred i Mellemøsten. Et bidrag hertil er, at parterne i det væsentlige enes om historien og forsoner sig med den, herunder dens mange skammelige kapitler.
Også i dette lys synes jeg, at Jørn Nielsens forsøg på at fejlskrive et hel central del var et deprimerende og destruktivt indslag.