Internationalt flygtninge-seminar i Danmark
Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening er værter for det 3. årsmøde i det internationale netværk for flygtningenes ret til hjemvenden (Coalition for the Palestinian Right of Return) d. 12.-15. december 2002. Badil Ressource Center, der er en palæstinensisk NGO med speciale i flygtningespørgsmålet, har siden midten af 1990´erne arbejdet intensivt på at få oprettet europæiske Right of Return kommiteer og på at styrke information og lobbyisme om det palæstinensiske flygtningespørgsmål. Badil er medarrangører og vil koordinere selve mødets forløb. Badil er støttet fra Danmark af Folkekirkens Nødhjælp, Flygtningehjælpen og Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening. I forbindelse med mødet, håber vi at der vil være mulighed for en række offentlige møder om emnet.
For nærmere oplysninger kontakt 35 35 48 68.