Kvickly snyder med Israelsk frugt

Svend Erik Christensen, Boykot Israel kampagnen

Kvickly snyder med Israelsk frugt

Kvickly i Algade i Roskilde sælger israelske frugt uden at angive oprindelseslandet.

Jeg har fredag den 31. maj konstateret, at Kvickly i Algade i Roskilde sælger den israelske frugt pomelo uden at angive oprindelseslandet.

Efter en længere snak med chefen i grøntafdelingen, fik jeg ud af ham, at det frugten var fra Israel. Men han kunne ikke give en forklaring på, hvorfor det ikke er oplyst, at de kommer fra Israel.

Jeg må tolke det som en bevidst handling fra Kvicklys side. Det skal ses i lyset af, at Kvickly for små 14 dage siden tilkendegav overfor BOYKOT ISRAEL Initiativet i Roskilde, at de ikke solgte israelsk frugt og grønt. De gentog det i Dagbladet Roskilde Tidende lørdag den 25. maj.

Denne lille episode viser, at forbrugerne skal være på vagt, når de er ude og handle. Det er let ved vanvare at få israelske vare i indkøbskurven, og hermed støtte den israelske undertrykkelse af det palæstinensiske folk.

Dette indlæg blev udgivet i Analyser, Gamle indlæg, Klip fra pressen, Reportager/interviews. Bogmærk permalinket.