Kampagne: Bryd IKKE din faste med dadler fra Israel!

 

Dadler kampagne 1

Ikke alene fordi Israel fortsat snyder med varemærkningen

Men også fordi Israel har i snart 10 år nægtet at følge EU’s retningslinjer vedr. mærkning af bosættelsesprodukter der indføres i de europæiske markeder. Og det på trods af utallige aftaler mellem Israel og EU om netop mærkning af varer og produkter produceret, forarbejdet og/eller samlet i Israels ca. 130 ulovlige bosættelser på den besatte Vestbred – inkl. den besatte palæstinensiske by Al-Quds (Østjerusalem)

Ca. halvdelen af verdens Medjoul-dadler produceres og/eller pakkes i Israel. 6

Ca. 60% – 70% af de israelske Medjoul-dadler er dyrket netop på den besatte Vestbred – i områder og på marker stjålet fra palæstinenserne.

Ca. 90% af disse dyrkede arealer ligger i området Al-Aghwar (Jordandalen) omkring Det Døde Hav.

Fælles for samtlige sorter af dadler på det danske og europæiske marked at de sælges som værende produkter fra Israel – men under dæknavne og brands som f.eks.; Jordan River, King Solomon og Jordan River Bio Top.

Men andre navne kan også fremgå på dadlerne der enten indikerer importører eller pakningsvirksomheder såsom; Hadiklaim, Mehadrin, Agrexco, Arava, Edom og Mtex.

Disse dadler findes i stort set samtlige supermarkedskæder, grønthandler butikker og lokale købmænd. De mærkes alle sammen som ”Product of Israel“.

Selv størsteparten af Israels dadler er dyrket i bosættelserne, mærkes de alle med Israel som oprindelsesland.

Grunden til det er at Israel snyder sig fortsat til toldfordele, idet produkter fra bosættelserne ikke er omfattet af frihandelsaftalen (associeringsaftalen) mellem EU og Israel. Det er kun varer fra ” selve Israel“.

Og selvom EU flere gange har lavet aftaler med og opfordret Israel til at mærke bosætterprodukter korrekt, gør EU ikke noget ved det, men lægger det over til medlemslandene.

Og Israel? Ja, Israel fortsætter ufortrødent snyderiet og ignorer EU’s retningslinjer på området trods mange løfter og aftaler om det modsatte.

Og EU? Ja, EU fortsætter med at ignorer Israels omfattende snyderiet trods utallige beslutninger om netop det modsatte.

De færreste danske supermarkeds- og butikskæder og ikke mindst de færreste forbrugere ønsker at støtte de israelske bosættelser. For det officielle Danmark, EU, det internationale samfund og ikke mindst offentligheden/forbrugerne anser samtlige bosættere som ulovlige der hverken må støttes direkte eller indirekte – økonomisk eller på anden måde.

De danske supermarkeder og butikker sælger officielt ikke israelske bosætter-produkter, hvilket de – for det meste – ” sikrer” ved at spørge importørerne, om de reelt følger EU’s mærkningsregler. Men da de israelske eksportører snyder med mærkningen, er denne “kontrol mekanisme” intet værd.

I England har Coop Danmarks søsterorganisation Co-op ikke ønsket at handle med selskaber som både har produktion i Israel og i bosættelserne. Derfor har engelske Co-op besluttet at afstå fra handel med israelske selskaber, der arbejder –også- i de israelske bosættelser.

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening kampagne har til hensigt at opfordre kunderne til at holde sig væk fra de israelske dadler indtil vi som forbrugere og offentlighed får vished om at disse produkter på ingen måde stammer fra bosættelserne på den besatte Vestbred i det besatte Palæstina.

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening vil fortsætte presset på en mærkning af produkter, der stammer fra de israelske bosættelser på den besatte Vestbred.

Kampagnen fortsætter frem til januar 2017 og vil indtil da indtage forskellige former og budskaber.

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Human Rights Watch: De israelske myndigheder mishandler de palæstinensiske børn i fængslerne

Endnu en central rapport fra HRW, som sætter fokus på Israels overgreb på palæstinensiske børn i de israelske fængsler: https://www.hrw.org/news/2016/04/11/palestine-israeli-police-abusing-detained-children

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

En yderst vigtig rapport fra den internationalt anerkendte organisation Human Rights Watch om Israels ulovlige bosættelsesindustri på den besatte Vestbred. Læs den her..

https://www.hrw.org/report/2016/01/19/occupation-inc/how-settlement-businesses-contribute-israels-violations-palestinian

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Dansk palæstinensisk venskabsforening (DPV) indgiver hermed denne omfattende klage til Statsforvaltningen i forbindelse med Movias bestyrelsesbeslutning om at nedtage DPVs bus-kampagne tilbage maj måned.

Meget er sket siden DPV mandag d. 27. april 2015 lancerede en bus-kampagne på 35 buslinjer i København og omegn.

Kampagnens formål om at forny og løfte debatten om bosættelsesprodukterne, ved at gøre forbrugeren opmærksom på at Israel i mere end 8 år nægtet at følge EU’s retningslinjer vedr. mærkning af bosættelsesprodukter der indføres i de europæiske markeder, fik i den grad opmærksomhed.

For Movia meddelte, efter blot fire dage, at kampagnen virker unødigt stødende, at den er udformet uden behørig social ansvarsfølelse, og at den er diskriminerende med hensyn til nationalitet. Movia beslutning lød, at reklamen øjeblikkeligt måtte fjernes.

“Movias afgørelse om at fjerne Dansk Palæstinensisk Venskabsforenings reklame fra københavnske busser strider mod fundamentale rettigheder til ytringsfrihed i en demokratisk retsstat. Som offentligt trafikselskab er Movia underlagt de samme grundlæggende love og regler som andre forvaltningsorganer – regler om saglighed, ligebehandling og retten til at komme til orde efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10.

Venskabsforeningens reklame indeholder et budskab, der bygger på en simpel konstatering, som Danmarks Folketing, Den Internationale Domstol (ICJ), FNs Sikkerhedsråd, EU, m.fl., alle er enige om: De israelske bosættelser udgør en ulovlig besættelse og en menneskeretskrænkelse af det palæstinensiske folks rettigheder. 

Boykot og afinvestering er legitime og velkendte midler såvel i Danmark som internationalt, og f.eks. Danske Bank har fravalgt Bank Hapoalim p.g.a. dens støtte til de ulovlige, israelske bosættelser. 

8 medlemmer af Movias bestyrelse valgte ikke desto mindre – uden at partshøre venskabsforeningen, men holdt i stedet møde med Israels ambassadør – at nedtage venskabsforeningens lovlige og demokratisk funderede budskab, stik imod sin egen advokats og sin egen administrations juridiske vurdering.

Som jurist og advokat er jeg forbløffet og skuffet over den manglende respekt, som disse 8 politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer har for demokratiske grundregler og lovlig forvaltning.

Det er kun rimeligt, at venskabsforeningen beder Statsforvaltningen om at udøve sine tilsynsbeføjelser og får bragt den ulovlige tilstand i Movia til ophør.”

 – advokat Christian F. Jensen, Advokatfirma Christian Harlang

Bilag vedr. klage:

151112 klage til Statsforvaltningen.compressed

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Klage over TV 2 News for ved flere indslag i nyhederne den 30. juli 2015 at have bragt ukorrekt og misvisende information om Jerusalems status

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening (DPV) repræsenterer det palæstinensiske folks interesser i Danmark og har et tæt samarbejde med den palæstinensiske diplomatlignende mission1 i Danmark og flere palæstinensiske organisationer i Palæstina. Følgelig er DPV klageberettiget, når det palæstinensiske folks rettigheder bliver krænket.

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening indgiver hermed klage over TV 2 Nyhederne og kanalens Mellemøsten-korrespondent, Steffen Jensen, for at have bragt ukorrekt og misvisende information i de af stationens nyhedsudsendelser, der kørte i loop startende henholdsvis kl. 21:00, kl. 21:30 og resten af aftenen og natten.

Nyhedsindslaget omhandlede en ortodoks jødes knivangreb under en Gay Pride Parade i Jerusalem samme dag, og studieværten, Jesper Zølck Felbo, på TV2 News stillede Steffen Jensen et spørgsmål, hvor værten omtalte Tel Aviv som Israels hovedstad

Hertil svarede Steffen Jensen ordret: “Lad mig lige rette dig. Hovedstaden er Jerusalem, Tel Aviv er den største by”.

I FN’s delingsplan af 29. november 1947, hvori landet blev foreslået delt i en palæstinensisk og en jødisk del, fik Jerusalem samtidig status af corpus separatum2, og byen er i dag delt i henholdsvis Vestjerusalem (jødisk del) og Østjerusalem (palæstinensisk del). Efter at den østlige del blev besat i forbindelse med seks-dages krigen i 1967 annekterede Israel ulovligt Østjerusalem og har siden fastholdt, at hele byen er Israels evige og udelelige hovedstad.

Dette er selvsagt ikke anerkendt af det internationale samfund og i strid med folkeretten, ligesom FN erklærer Israels annektering ulovlig, se f.eks. FN’s Sikkerhedsråds resolution 478 af 20. august 1980 3.

Danmarks, EU’s, FN’s og det internationale samfunds holdning til det spørgsmål er klar: Tel Aviv er Israels hovedstad.

At en national israelsk lov finder Jerusalem værende ”… Israels evige og udelelige hovedstad…” er underordnet i forhold til folkeretten og set ud fra det internationale samfunds syn på konflikten, herunder FN’s utallige resolutioner, samt Danmark, EU og det internationale samfunds holdning på området.

Ved et simpelt opslag på Google kan man få oplyst, at Tel Aviv af samme grund er hjemby for alverdens ambassader, og de få lande, der på tidspunktet for ovennævnte resolutions vedtagelse, havde ambassader i Jerusalem, flyttede dem ud af byen – primært til Tel Aviv.

Det kan desuden oplyses, at USA’s højesteret ved kendelse af 8. juni 2015 underkendte en lov, hvorefter en amerikansk statsborger født i Jerusalem kunne få angivet sit fødeland som Israel. Domstolens begrundelse var, at det kun tilkommer præsidenten, herunder udenrigsministeriet, at anerkende en fremmed stat og dens territoriale rammer.

Israels premierminister Benyamin Netanyahu har fornylig erklæret at “Jerusalem is not a settlement. It’s our capital”4 for at opnå støtte hos de yderligtgående grupper, men dette ændrer ikke ved Jerusalems folkeretlige status.

Følgelig er det uomtvisteligt, at Jerusalem ikke er Israels hovedstad og det er direkte forkert og israelsk propaganda, når Steffen Jensen misinformerer den danske offentlighed om Jerusalems status.

Der henvises til vejledende regler for god presseskik, særligt punkt A.1, A.2, A.5 og A.7.

For så vidt angår punkt A.1 og A.5 henvises der til ovenstående fremstilling og dokumentation for de fremsatte oplysningers fejlagtighed.

For så vidt angår punkt A.2 kan det oplyses, at korrespondenten er bosat i Jerusalem, og det er ikke ukendt, at pågældendes reportager er særdeles præget af Israels vinkling.

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening ønsker ikke, at blande sig i journalisters private holdninger til konflikten mellem palæstinenserne og israelerne. Vi ønsker alene, at en dansk journalist, Steffen Jensen, skønt han er israelsk statsborger, israelsk gift og har været bosat i Israel siden 1988, skal rapportere korrekt til den danske offentlighed netop som dansk korrespondent for et dansk nyhedsmedie.

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening anser nærværende klage som essentiel i den konstante omtale i danske medier af Palæstina konflikten, hvor alle vinkler og spørgsmål debatteres flittigt og demokratisk. Og sådan skal det også være i et frit og demokratisk samfund som vores.

Vores håb er at sagen skal danne præcedens i forhold til de fakta, der formidles af journalister i de danske medier. En korrespondent skal – uanset ideologisk, religiøst og nationalt tilhørsforhold – videreformidle det ædle journalistiske budskab neutralt, faktuelt korrekt og med en portion fairness, der alene har til formål at oplyse. Og ikke at bedrive misinformerende pro israelsk propaganda.

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening vil på ingen måde blande sig i hvordan Steffen Jensen som privatperson formulerer sig i de utallige foredrag han holder rundt om i Danmark hvert eneste år, hvor konflikten alene bliver set fra det israelske synspunkt og præsenteres til den danske offentlighed eller på hans hjemmeside 5. Så længe Steffen Jensen holder sine foredrag som privatperson. Men det er ikke tilfældet, når han som journalist formidler for TV 2 News.

Steffen Jensen turnerer landet rundt med sine foredrag som TV 2’s Mellemøst korrespondent og giver udtryk for holdninger og synspunkter – særligt om Jerusalem – som er i strid med international ret, Danmarks og det internationale samfunds holdning på det område.

For så vidt angår punkt A.7 kan det oplyses, at TV 2 News er blevet gjort opmærksom på fejlen ved en henvendelse rettet til stationens side på Facebook (hvor der efterfølgende har været redaktionel aktivitet og oplysningen om fejlen således har været tilgængelig), men at der ikke er blevet bragt en berigtigelse.

1 http://www.detarabiskeinitiativ.dk/udenrigsministeriet/palaestinas-mission-i-danmark-far-ambassade-vilkar/

2 Separeret krop.

3 http://unispal.un.org/UNISPAL.NSF/0/DDE590C6FF232007852560DF0065FDDB

4 https://www.youtube.com/watch?v=2oE4zeZhqDk

5 http://www.steffen-jensen.dk/dan/israel/

 

Med venlig hilsen

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening

Fathi El-Abed, formand

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Gaza – Et år senere

Af Fouad Kebaier 

I denne uge er det ét år siden at den seneste krig i Gaza brød ud. Krigen kostede mange uskyldige civile liv, og efterlod hele boligkvarter i støv og ruiner. Befolkningen i Gaza venter stadig på den lovede internationale hjælp til at genopbygge deres hjem, og at blokaden bliver ophævet.

Sidste sommer valgte den Israelske regering endnu engang at sende sin hær ind i Gazastriben, som reaktion på kidnapningen og drabene på tre unge Israelske bosættere på Vestbredden. Hamas blev beskyldt for at stå bag forbrydelsen mod de tre unge Israelere, og derfor måtte Gaza betale prisen for denne forbrydelse.

Efter mere end 50 dage stoppede kamphandlingerne og bombningen af Gaza endeligt. Ifølge officielle tal mistede 6 civile og 67 soldater livet på den Israelske side. Tabstallene på den Palæstinensiske side lå betydeligt højere med i alt 2251 dræbte ifølge FN, heriblandt 551 børn. Derudover vurderes det at ca. 18.000 palæstinensiske hjem blev ødelagt under den seneste Israelske offensiv mod Gaza.

Et år senere ligger store dele af Gaza stadig i ruiner. Børn, ligesom voksne er traumatiseret af krigen, og der er kun meget få muligheder for at få psykologhjælp. Blokaden af Gaza lever stadig i bedste velgående, og forhindrer byggematerialer og andre livsfornødenheder i at komme ind til Gazastriben. Af de mere end 5 mia. dollar som blev lovet palæstinenserne i efteråret 2014 på en international donor konference i Kairo, er kun en brøkdel nået frem indtil videre.

Efter de første meldinger om raketter affyret fra Gaza mod Israel, må det frygtes kun at være et spørgsmål om tid hvornår den næste militæroffensiv mod Gaza vil blive indledt. De opblussende spændinger skyldes bl.a. også at situationen for befolkningen i Gaza er stort set uforandret, og at kun få af våbenhvile betingelserne er blevet opfyldt, godt et år efter aftalen blev indgået mellem Israel og Hamas i sensommeren 2014.

Læs artiklen `Gaza War one year on´ her  http://www.ibtimes.co.uk/gaza-war-one-year-how-bloody-conflict-between-israel-hamas-escalated-1509790

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Informationsvideo om DPVs samarbejde med LOKK og RWDS i projektet “Engaging Communities in Transforming Domestic Violence Against Women”

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

EU Trade with Settlements Undermines Palestinian Economy

Newly planted date trees, only a meter high, are lined up in close rows in the hot desert outskirts of the ancient city of Jericho. They surround the offices of Nakheel Palestine, an agricultural company exporting Medjool dates from the West Bank’s Jordan Valley. Like its trees, the company is still young and struggling to survive in a hot and hostile environment.

“In regards to farming, the main challenge is securing the land and finding the water to keep the trees alive and producing,” Maisa Manasrah, sales manager at Nakheel Palestine told Al-Monitor while walking in the fields of small date trees. She added that demolition orders on water wells and houses used by their farmers, threats of confiscation of land, lack of access to harbors and airports and reliance on Israel for importing fertilizer and chemicals make it difficult to establish a competitive business.

By contrast, the conditions for their competitors in Israeli settlements also located in the Jordan Valley are quite different.

“The farms in the settlements and the land are easy to get, and they are subsidized, so they have very low costs. Palestinians and settlers pay the same for labor working in this industry, so we end up having about a 25% cost difference in the actual product in the end, which makes it difficult for us to sell,” said Manasrah.

Most of Palestinian agricultural land is in the Israeli-controlled Area C, constituting more than 60% of the West Bank. According to Signe Fischer Smidt from the non-governmental organization (NGO) Danish Church Aid, the Palestinians in the West Bank have lost 40% of their agricultural land, two thirds of their grazing area and 80% of the groundwater. In the Oct. 2012 report, “Trading Away Peace,” Danish Church Aid, together with 21 other NGOs, called on the European Union to stop their trade with Israeli settlements. The report showed that the EU imports about 15 times as much from settlements as from the Palestinians, in spite of the EU’s official policy on Israeli settlements being that they “are illegal under international law, constitute an obstacle to peace and threaten to make a two-state solution impossible.”

As the EU constitutes Israel’s main trading partner, receiving over 20% of total Israeli exports with total trade reaching $39 billion in 2012, Europe could play a significant role in putting pressure on Israel when it comes to the issue of settlements. The report recommends that the EU immediately impose a labeling system for settlement products, followed by a ban and ensuring that public institutions refrain from investing in settlement companies.

Speaking to Al-Monitor at the Danish Church Aid’s offices in east Jerusalem, Smidt emphasized that it is not about banning Israeli products or hurting the Israeli economy. She pointed out that though settlement exports to the EU count for approximately $300 millions annually, they make up only 2% of all Israeli exports to the EU.

“Israel could easily close down its agricultural products in the Jordan Valley and do it somewhere else,” she said, adding that EU trade relations only serve to make the settlements profitable for the people living there, thereby encouraging more to move there and making it impossible for Palestinians to build their economy, further hindering a two-state solution.

In the West Bank settlement of Shiloh, Shiloh Winery winemaker Amichai Lourie told Al-Monitor that business was thriving. Not least during the Jewish holiday of Passover, the company has seen a rise in exports to an increasing number of countries, while previous customers have demanded larger quantities. In the warehouse, surrounded by boxes of wine labeled “Made in Israel,” Lourie said that he did not fear an EU labeling policy since many of his customers buy the wine because of where it is from.

“Personally, I see Shiloh as Israel, just like Tel Aviv and Jerusalem,” he said, and explained that he was proud to take part in bringing back the culture of wine production to Shiloh, which was an important Jewish city several millennia ago.

“After thousands of years, we came back to where we are supposed to be.”

In recent months, trade relations with Israeli settlements have been a recurrent theme on the EU agenda. In February, EU Foreign-Policy chief Catherine Ashton called on EU foreign ministers to ensure their practices were in compliance with EU legislation. Later the same month, the annual report of the European Heads of Mission to the Palestinian Authority was leaked, containing clear criticism of Israel’s continuous settlement expansion as “systematic, deliberate and provocative.” The report also advised strict application of the EU-Israel Association Agreement — which excludes settlement companies from preferential tariffs — and encouraged clearer labeling of settlement products. Signe Fischer Smidt welcomes the EU’s focus on the area, but remains skeptical.

Though a mandatory proof of origin on all imported goods to the EU must clearly specify postal code and city, there have been numerous cases of cheating, repackaging and mislabeling.

“It’s great that the EU wants to actually implement their own legislation, but we can’t really praise them for that. That should have been done a long time ago,” she said.

Taking a step further, a few EU countries — including the UK, Denmark and recently the Netherlands — have introduced labeling guidelines for retailers to make it easier for consumers to make informed choices when they drop groceries into their shopping cart. But since these guidelines are voluntary and unclear — guidelines in Denmark, for instance, advise retailers to label “West Bank” produce without specifying whether Palestinian or from settlements — Smidt fears they won’t make much of a difference.

Lena Odgaard is a Danish journalist reporting from around the Middle East, mainly on Israel and Palestine. She tweets @l_odgaard.

Du kan læse mere på Al-Monitor.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Det handler blot om at åbne øjnene og se

Betina Howalt Wallem Hvims, tidligere underviser på Vestbredden

Israelske bosættelser er ikke til at undgå at se i landskabet på Vestbredden, samt de ulovligheder og ubehageligheder de medfører. Det handler blot om at åbne øjnene og se.

Kontrasten mellem palæstinensere og bosættere på Vestbredden

En historie om en bustur

Minibussen, også kaldt ’service’ (udtalt ’serveece’), til Betlehem bliver hurtigt fyldt i det store grå betonhus 5 minutters gang fra Al-Manarah, Ramallahs centrum, i form af en rundkørsel med 4 stolte statuer af løver i midten.  Trods nær hundrede busser, hvis destination er overalt på Vestbredden, er der ingen skilte på hverken betonvæggene eller busserne. Blandt hundredvis af palæstinensere er det indforstået hvilken bus man skal ind i  og hvis man er i tvivl gør chaufførerne det tydeligt for én ved at råbe deres destination ud i en glædelig battle mod i hinanden. De 7 passagerer gør minibussen fuld og de kan nu forberede sig på den belastede tur for 20 shekel (30kr.) før de er fremme. Turen kan forventes at blive ustabil med alverdens forhindringer i form af en snoet vej, utaknemmelig trafik og checkpoints, eftersom der kun er én vej fra Ramallah til Betlehem.  Før apartheidmurens opsættelse fra 2002 var der adskillige. Men muren overskrider den egentlige grænse mellem Israel og Palæstina,  også kaldt den grønne linje, hvorfor palæstinensiske veje og jord er blevet inddraget på ulovlig vis, flere steder op til 20%,. Før muren varede turen til Betlehem 20 minutter. I dag tager det over en time.

 rsz_1palestine

De adskillige forhindringer

På vej ud af Ramallah skal bussen forbi Vestbreddens største checkpoint til Israel, nemlig Qalandia. Igen er dette et knudepunkt forbundet af én enkelt vej for alle  palæstinensere uanset om man er på vej ind i Israel, tilbage fra Israel eller andre destinationer syd for Ramallah. Kort sagt er dette sted kendt for trafikkaos med den synlig hærgede mur kronet med en nedbrændt israelsk kontroltårn og en gigantisk graffititegning af Yassir Arafat med teksten ’Free Palestine’. Rammer man trafikkaos kan palæstinenserne forvente at tilføje min. 30 minutters ekstra rejsetid til Betlehem. Og når dette knudepunkt endeligt er afviklet kører man igennem endnu et israelsk nedslidt checkpoint i form af et skur, hvor israelske bevæbnede soldater står klar til en eventuel action i form af at stoppe al palæstinensisk trafik for at tjekke ID. Herefter strækker der sig en almindelig trafikeret vej gennem det tørre landskab. Der er ingen marker, men tør jord som præger gule dale, som enkelte steder er beboet af beduiner i blikhuse. Endnu en uundgåelig  forhindring er den dybe dal ’Wadi al Nar’ (’Valley of Fire’) opkaldt efter dens uundgåelige tørke, som igen består af én vej. Her skal både lastbiler, busser og civile snegle sig først ned og så op af snoede  veje. For turister er det er spændende syn, som jævnligt fotograferes. For palæstinenseren er det er daglig og unødvendig belastning.

rsz_palestine 4

Det usædvanlige syn

Og du undrer dig sikkert over denne lange beskrivelse af ruten fra Ramallah til Betlehem som dog absolut har en pointe i forhold til de israelske bosættelse. For ikke længe efter at servicen igen rammer toppen af ’Fire Valley’ møder man længere fremme et usædvanligt syn. Pludselig ses der nemlig en nyanlagt rundkørsel angivet af et oliventræ omgivet af de skønneste saftige og grønne blomster hvorefter en nyanlagt vej med saftige palmer fører mod en by med nybyggede huse og egen kontrolpost bevogtet af fuld uniformerede soldater. Som førstegangsbesøgende turist sidder man uundgåeligt måbende og forundret over denne smukke og friske oase og ser sig nødsaget til at spørge de andre buspassagerer, hvad det er man kører forbi. Og svaret er lige så chokerende som indgangen til denne oase står i kontrast til de kaotiske og drænende omgivelser på Vestbredden. Det er en israelsk bosættelse – velkommen til ’Ma’ale Adumim’!

Her er der ingen adgang for palæstinensere – kun adgang for israelere. Dette sted strækker sig over ikke mindre end 4 dale, har min. 40.000 indbyggere, er placeret på 86% palæstinensisk ejet jord og har en direkte og nybygget motorvejsforbindelse til Jerusalem, hvor ingen palæstinensere har adgang til at køre.  Dertil er bosættelsen pr. international lov ulovlig ifølge Geneve konventionens artikel 49, som skal forhindre en bosættelsesmagt i at flytte deres egen befolkning ind på besat område.

I 2012 var det officielle tal 350.000 antal bosættere i Vestbreddens tusind bosættelser. Tallet stiger markant pr. år. Ingen bosættelser er anerkendt lovlige.

Palestine 2

Den langsomme og snedige plan

Og hvad der så er så slemt ved disse oaser midt i den arabiske tørke er simpelt at svare på. For det handler primært om det som netop er essentielt for eksistensen af ethvert samfund – nemlig vand: Fakta: Israelske bosættelser stjæler palæstinensernes vand, eftersom de siden 1967 har kontrolleret de palæstinensisk ejede vandreserver. Resultat: israelske bosætterne har frodige marker, hvoraf der produceres produkter til eksport og palæstinensiske jordområder er umulige er opdyrke til landbrug. Fakta: Israel nægter at mærke varer som kommer fra bosættelserne, som i sagens natur netop er ulovligt produceret. Resultat: Dette forhindrer enhver forbruger i verdenen i at vide om de støtter bosættervarer.

Palestine 3

Palæstinensiske byer er traditionelt placeret i mellem dale, netop pga. vandforsyninger. Derfor starter enhver israelsk bosættelse med snedigt at bygge sig selv på toppen af bakker. Først som et telt og herefter som egentlige bygninger. Fakta: Jo flere bakketoppe der bliver besat, jo mere presset bliver en palæstinensisk by i mellem disse både økonomisk, infrastrukturelt og ikke mindst psykologisk.  Resultat: I takt med udvidelsen af bosættelser tvinges i sær den palæstinensiske ungdom indirekte til at flytte fra deres hjembyer – hvorefter deres hjemby degraderes med årerne. Herved finder en langsommelig psykologisk, men ikke desto mindre bevidst, proces sted – palæstinenserne tvinges langsomt og ’frivilligt’ uden valg til at forlade deres eget land.

Det handler som sagt blot om at åbne øjnene og se – også selvom man ikke selv er fysisk tilstede i Palæstina. Dernæst kræves der stillingtagen. Lad være med at købe bosættervarer. Det er egentlig temmelig simpelt.

 

Udgivet i Analyser, Baggrundsartikler, Bosættelser, Boykotkampagne, Reportager/interviews | Skriv en kommentar

`Movia-Gate´ – What Happened So Far!

Abuse of power, manipulation and bizarre political trade-offs on Movia’s board.

Thursday night (30 April) I was contacted by a key-employee inside Movia.

The employee in question revealed to me, that the course of action which earlier that day had led to Movia’s decision to remove the ads sponsored by Danish Palestinian Friendship Association from 35 of its city busses, was politically motivated and had actually already been decided the previous day (Wednesday, 29 April).

He further informed me that he and another employee at the bus agency know by fact, that the decision was already made on Wednesday, and that the intention was to make it look like it was due to “public pressure on Movia”, and not a political decision – as it actually appears to be so far.

Therefore, I decided to meet with the two courageous and deeply offended Movia employees on Friday morning.

According to the two courageous employees, what happened between Tuesday and Thursday was an obvious case of power-abuse, manipulation and strange political trade-offs on the side of Movia’s political appointed leadership.

I have decided not to present their version of the course of events publically, but to have it investigated and confirmed by the media.

So far, everything they have told me has been verified by 3 fantastic articles by Danish Broadcast (dr.dk), after I had revealed my information to them; the role of DF (Danish Peoples Party) and the Israeli ambassador in this crystal-clear case of power-abuse and political pressure.

Still unclear is the question regarding how many written complaints Movia actually received, and what the content of these complaints was.

According to my information, Movia only received a handful of complaints in Danish, containing strong language as shown by the media since Thursday, preceding the anti-democratic decision by Movia to have our campaign removed from 35 of its Copenhagen busses.

The remainder of what Movia called “a storm of complaints” was according to my information written in English and largely identical in content. Furthermore, these complaints were sent from abroad, and here the thought comes to mind, that it might be from Israel and by the same groups which before have coordinated similar campaigns around the world.

What DF-politician and leading member of Danish Zionist Union (DZF) Finn Rudaizky made his own association do is clear to almost everybody and should be uncovered to the public.

To prevent Movia’s decision – which most likely was made the day before the board meeting – from appearing as a politically motivated decision… a “storm of complaints” had to be staged, which could be used as a fictitious pretext to the political motivated decision on the highest level. This power struggle on the highest level was launched by the conservative member of Movia’s board and mayor of Gentofte – Hans Toft – in cooperation with Finn Rudaizky, known for power-abuse, slander and manipulation, first as Social Democrat and later for DF.

Left is, not the least to have uncovered why the 3 Social Democrats and members of Movia’s board (of which one is member of Copenhagen’s town council) to vote For this undemocratic decision, which was added to the agenda as an additional point in the last minute, without any possibility for the board of discussing it in advance and from different angles, by for instance approaching DPV for a hearing as it is usual in this kind of cases.

A decision where the three Social Democrats defied their own party and the relevant policy of the Danish government – not to mention the EU’s policy regarding the issue of the settlements.

The affair will now continue and the political consequences for this matter will be revealed to the public in the days to come.

Best regards,

Fathi El-Abed

Chairman – DPV

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar