GÅ TIL RODEN!

Ole Olsen, DPV

GÅ TIL RODEN!

Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening udtaler fra sit bestyrelsesmøde 24. oktober 2000:

Palæstinensernes frustration er nu slået ud i lys lue. De har indledt et omfattende oprør mod den israelske besættelsesmagt, og antallet af dræbte og sårede øges hver dag. Tabene er klart størst på palæstinensisk side og magtanvendelsen fra israelsk side er helt ude af proportion. Det er ikke alene foreningens synspunkt, men bl.a. også Amnesty Internationals, FN’s Sikkerhedsråds og FN’s Generalforsamlings. Dansk Palæstinensisk Venskabsforening finder den danske regerings ikke-holdning – såvel i FN som generelt – dybt betænkelig og skadelig for en løsning.

Det er selvsagt vigtigt at få det store tab af menneskeliv og de gensidige beskyldninger afløst en konstruktiv samtale. Men våbenstilstand og dialog kan måske nok stoppe krigshandlinger, men skaber ikke fred. Der skal forandringer til, så at voldens årsager fjernes. Der skal nye betingelser til som skaber en suveræn og levedygtig palæstinensisk stat på de besatte områder og som sikrer flygtninge retten til at vende hjem. Kun derved kan også det palæstinensiske folk få en mulighed for at øjne en fremtid.

Palæstinenserne har gennem en årrække reduceret deres krav til nu kun at udgøre 22 pct. af deres oprindelige Palæstina. Det er en imødekommenhed, som der i verdenshistorien næppe er fortilfælde for, men som fra israelsk side er blevet besvaret med nye urimelige krav og flere ulovlige bosættelser. Venskabsforeningen har derfor fuld forståelse for at palæstinenserne nu siger stop og nægter at bøje nakken for endnu et israelsk – amerikansk diktat.

Det var Venskabsforeningens håb, at Oslo-processen fra 1993 gradvis kunne bringe ordnede forhold i overensstemmelse med FN’s resolutioner. Men efter 7 år må det bl.a. konstateres, at militære tilbagetrækninger blev til omgrupperinger og nye vejspærringer, at antallet af illegale bosættere blev næsten fordoblet og at de besatte områder blev til et kludetæppe af A, B og C-områder, gennemskåret af nybyggede by-pass-veje. Danmark og andre internationale aktører må bære deres store del af ansvaret for at Oslo-processen er kørt i grøften ved ikke at have påvirket forhandlingerne i tide.

Vejen frem lige nu er at det internationale samfund står fast på, at der skal ske opfyldelse af de relevante FN-resolutioner; Sikkerhedsrådets 242 (fuld tilbagetrækning fra alle besatte områder) og Generalforsamlingsresolution 194 (alle flygtninges ret til hjemvenden) samt Folkerettens krav om at de illegale bosættelser skal fjernes (4. Geneve konvention). Som nævnt har palæstinensernes accepteret dette grundlag. Israel har med Oslo-processen haft chancen for en trinvis efterlevelse, men har ikke grebet den.

De nødvendige svar fra omverdenen på den nuværende opstand er derfor:

* krav til Israel om omgående og fuld opfyldelse af FN-grundlaget for fred. Om nødvendigt må kravet støttes af sanktioner.

* indsættelse af styrker der kan beskytte palæstinenserne mod yderligere voldsanvendelse.

* krav om uvildig undersøgelse af begivenhederne siden 28. september, herunder om der er begået handlinger som er ulovlige ifølge international lov.

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening forventer at Danmark og det øvrige internationale samfund udviser samme vilje til støtte af en undertrykt befolkning, som det eksempelvis var tilfældet, da Kosovo-albanerne blev angrebet af serbisk militær.

Dette indlæg blev udgivet i Analyser, Gamle indlæg. Bogmærk permalinket.