De palæstinensiske territoriers økonomi er slet ikke så rosenrød som Netanyahu sagde til AIPAC marts 2010
I sin tale til den jødiske lobby AIPAC i Washington i marts måned meddelte Netanyahu, at Vestbredden var ved at undergå et økonomisk boom.
Men disse udtalelser, der skulle overbevise de amerikanske lyttere om de positive skridt, som hans regering tager overfor palæstinenserne, kom vist lidt for hurtigt.
Donarbistand til opbygningen af Fayyads palæstinensiske stat
”The Ad Hoc Liason Committee” , der er sponsoreret af USA og EU, har lige afholdt et donormøde i Madrid under Norges formandskab, der diskuterede økonomiske prioriteringer i donorstøtten til Palæstina for 2010. I det kommende år vil palæstinenserne arbejde på at skabe infrastruktur og regeringsinstitutioner, der kan udgøre grundlaget for en fremtidig palæstinensisk stat. Med mindre Israel og Palæstina når frem til en fælles enighed om en to-stats løsning i løbet af året, har premierminister Salam al-Fayyad meddelt, at Palæstina ensidigt vil udråbe en palæstinensisk stat august 2011..
D. 11.4 fremlagde Verdensbanken sin rapport på donormødet, der afviste Netanyahus påstand på AIPAC mødet og gjorde det klart, at der stadigvæk er langt til et såkaldt ´økonomisk boom´ i de palæstinensiske territorier.
Økonomiske forbedringer
Verdensbankens rapport peger på visse økonomiske forbedringer på Vestbredden. Det palæstinensiske selvstyre ansøger i år således kun om donorstøtte på 1.2 milliarder dollars sammenlignet med 1.8 milliarder dollars i 2008. Men Verdensbanken understreger, at der er utilstrækkelige investeringer i den private sektor, blandt andet på grund af de begrænsninger, som Israel fortsat lægger på både produkters og menneskers bevægelse på Vestbredden.
Ifølge Verdensbankens rapport har der dog været et markant fald i antallet af vejspærringer på den besatte Vestbred, og som konsekvens heraf en voksende tillid hos investorer. Der ser også ud til at være en gunstig udvikling i byggeri og i mindre forretningsaktiviteter som restauranter og butikker.
Økonomien er stadigvæk ikke nået op på niveauet i 1999
Sammenlignet med sidste år viser de økonomiske tal en fremgang , men de er stadig lavere for større forretningsaktiviteter end i 1999, før den anden intifada. Trods fremgang knokler Vestbredden således fortsat på bare at nå op på det økonomiske niveau, der eksisterede før oprørskampene og Israels genbesættelse .
Økonomiske konsekvenser af blokaden af Gaza
Premiereminister Salam al-Fayyad, der deltog i mødet, meddelte, at hvis Israel blot valgte at ophæve sin blokade af Gaza , ville det palæstinensiske behov for støtte falde med 500 millioner dollars.
Den økonomiske motor mangler
Men der er ingen investorer, der bygger store fabrikker på Vestbredden, der kan drive den økonomiske udvikling frem, og der er ingen nye projekter indenfor turisme og landbrug, som man havde forventet ville lede en regelmæssig strøm af millioner ind i den palæstinensiske økonomi.
Problemer med eksporten
Verdensbanken anfører, at et af de få betydningsfulde områder, der stadig giver væsentlige overskud er eksporten. Men selvom nogle af vejspærringerne er fjernet og handel indenfor Vestbredden er blevet lettere, så er eksport til Europa, den arabiske verden og endog til Israel og Østjerusalem stadig lige kompliceret på grund af sikkerhedssystemer og restriktioner på bevægelser hen over den Grønne Linie.
Derudover har der været et væsentligt fald i salget til Østjerusalem, som var et vigtigt mål for al palæstinensisk produktion.
Jordandalens betydning for palæstinensisk landbrug
Verdensbanken anfører, at Palæstinenserne næsten ingen adgang har til resurser i C områderne, der er under israelsk kontrol. Det samme gælder for adgang til jorden i Jordan dalen, der er et vigtigt palæstinensisk landbrugsområde.
Verdensbankens konklusion
Verdensbanken konkluderer, at Israel må gøre mere for at åbne for adgang til Vestbredden for udenlandske og arabiske investorer.
Redigeret og oversat af Marianne Risbjerg Thomsen