Obama på vej mod knæfald i bosættelsesspørgsmålet

Ole Olsen, Haaretz

Obama på vej mod knæfald i bosættelsesspørgsmålet

Ifølge den israelske avis Haaretz 27. august har USA bøjet sig for Israels krav på bosætterspørgsmålet. USA vil angiveligt acceptere, at Øst-Jerusalem holdes ude fra et stop og at igangværende og aftalt byggeri i andre bosættelser ikke stoppes. Det betyder i virkeligheden, at USA lader israelsk lov stå over international lov.

Ifølge både vestlige og israelske diplomater har USA´s Mellemøstudsending George Mitchell så at sige taget til efteretning at Netanyahy ifølge israelsk lov ikke kan erklære et stop for bosættelser i Øst-Jerusalem. USA vil dog ikke på nogen måde bifalde nye bosættelser i Øst-jerusalem.

For de øvrige bosættelser har Netanyahu øjensynlig accepteret et midlertidig stop for ny byggerier i 9 måneder – idet de allerede igangsatte som nævnt ikke stoppes. Det drejer sig om ca. 2500 boliger (formentlig svarende til ca. 10.000 nye bosættere). Desuden kan Israel etablere børnehaver og andre offentlige bygninger, hvis de selv finder det nødvendigt.

Netanyahu har erklæret, at han forventer at ophæve bosættelsestoppet, hvis det ikke bliver mødt med positive skridt fra palæstinensisk og arabisk side. På dette spørgsmål han øjensynligt dog endnu ikke USA’s støtte.

I forhold til forlydender om, at den palæstinensiske præsident Abbas måske er parat til at mødes med ham under FN’s generalforsamling, erklærer Nytanyahu sig meget postitiv. Indtil nu har Abbas afvist møder, medmindre der bliver et totalt stop for bosættelsesbyggeri.

Hvis der bliver et møde, vil Netanyahu kræve palæstinensisk anerkendelse af Israel som en jødisk stat samt en eventuel fredsaftale kun kan blive aktuelt, hvis palæstinenserne herefter afstår fra yderligere krav.

Oversættelse/bearbejdning: Ole Olsen

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg. Bogmærk permalinket.