200 nye trailere opstillet på Vestbredden siden juni 2006

Amos Harel, Haaretz

200 nye trailere opstillet på Vestbredden siden juni 2006

Af Amos Harel, korrespondent for Ha’aretz og Associated Press, 30.12.2006

Bosættere bliver ved med at opstille mobile boliger og trailere på udposter på Vestbredden. Rapporter fra Civiladministrationen viser, at siden begyndelsen af den anden Libanon-krig i juli 2006, er 200 mobile hjem blevet opstillet. Det er en betragtelig forøgelse i forhold til de få dusin trailere, der blev opstillet i første halvdel af indeværende år.

Både IDF(det israelske militær)’s kontor der forestår administrationen på Vestbredden og Peace Now-bevægelsen, som overvåger bygningen af bosættelser satte spørgsmålstegn ved de påstande, der fremkom i går fredag. Civiladministrationens talsperson Shlomo Dor sagde: “ Der var forsøg på at overføre trailere, men bortset fra for én eller to’s vedkommende lykkedes det for os at sætte en stopper for det”.

Dror Etkes, som overvåger bosætteraktiviteter for Peace Now, sagde at han var “overrasket” over rapporten og ikke havde kendskab til nogen stor tilflytning af trailere gennem de seneste 6 måneder. “Dette stemmer ikke med min viden om, hvad der er foregået på Vestbredden i de senere måneder”, sagde Etkes. Trods erklæringer fra premierminister Ehud Olmert og forsvarsminister Amir Peretz, har der øjensynligt ikke været tale om nogen fremgang i retning af nedlægge udposter.

Siden begyndelsen af indeværende måned er der illegalt blevet opstillet næsten 90 trailere på Vestbredden . Ved en luftinspektion fandt Forsvarsministeriet nye mobile hjem på illegale udposter som Givat Assaf i nærheden af Beit El og ved Amona i nærheden af Ofra. Nogle af de nye mobile hjem var opstillet i veteranbosættelser.

Bosættelsernes YESHA-råd* siger, at antallet er mindre en de 200 der anføres af Civiladministrationen og at de fleste af de bygninger, der blev registreret ved den seneste luftinspektion simpelthen aldrig tidligere var blevet identificeret. Kontoriusseriet og den forslæbende holdning med henblik på nedlæggelsen af udposter afstedkommer et lovmæssigt rod, når nedrivningsordrer udløber, hvilket yderligere forsinker den eventuelle genoptagelse af evakueringsprocedurer.

Fejring af nybyggeri

Perez blev genstand for en ekstraordinær æresbevisning, da New York Times (NYT) ofrede en forsideoverskrift på hans aktiviteter. Dagbladet henledte opmærksomheden på hans tilladelse til at befolke den forladte udpost Maskiot i Jordan-dalen og bygge 30 nye huse dér til evakuerede fra Gush Katif [i Gaza-striben, o.a.].

NYT gav udtryk for behersket forbavselse over denne autorisation, som kom blot nogle få dage efter, at Olmert havde lovet palæstinenserne imødekommenhed. Bladet bemærkede, at dette ville blive den første jødiske bosættelse, der blev bygget i de besatte territorier inden for de seneste 10 år og at det sker med autorisation fra en minister, der anses for at være en politisk “due”.

Disse svagheder giver sig også udslag i Israels forpligtelse til at lempe på palæstinensernes vilkår og i regeringens holdning til krænkelser af våbenhvilen i Gaza. Forsvarsministeren har problemer med at sætte sit præg på det system, som han står i spidsen for. Han bliver manipuleret af hæren, som ej heller viser ham megen respekt.

Straks efter sin tiltræden i maj 2006 sagde forsvarsministeren, at nedlæggelse af illegale udposter ville være et centralt arbejdsfelt i hans ministertid. Under sit første besøg hos Centralkommandoen lovede han at indtage en fast holdning over for udpostbosættere, der angreb deres palæstinensiske naboer.

I andre erklæringer samme måned forpligtede han sig til et fornyet gennemsyn af politikken for tildeling af byggetilladelser og beordrede forberedelser til de første evakueringer af udposter. I juni 2006 trænede Nahalbrigaden** i evakuering af bosættere fra Havat Maon. Tilfangetagelsen af Gilad Shalit i slutningen af juni og udbruddet af krigen i Libanon to uger senere fik planen skrinlagt og fjernede udposterne fra dagsordenen.

Lige siden afslutningen af krigen i Libanon er der blevet fejret nybyggeri på Vestbredden. Rapporter fra Civiladministrationen har dynget sig op på ministerens bord: De 10 mobile hjem opstillet i juni blev til omkring 50 i oktober og til 90 i sidste måned.

Angiveligt forbereder IDF en evakuering. Fra tid til anden udsender Peretz’s kontor beroligende pressemeddelelser med sigte på venstrefløjen, hvoraf det fremgår, at ministeren er besluttet på at nedlægge udposter. Imidlertid ved endog Peretz selv at det ikke længere forventes, at dette vil ske. Premierministeren sagde for to uger siden til italienske medier , at den aktuelle politiske situation ikke gør det muligt at gennemføre evakueringen af udposter.

Hæren har endnu ikke forelagt evakueringsplaner for ministeren. Når Peretz giver udtryk for, at han ønsker fremskridt i sagen, svarer IDF, at betingelserne endnu ikke er modne. Undskyldningerne varierer: Problemer efter krigen i nord

[mod Libanon, o.a.], så olivenhøsten og i sidste omgang Hanukkah*** og julen.

Peretz, der håbede på at undgå en tvangsevakuering, prøvede at få etableret en hemmelig kanal til besætternes lederskab. Yesha-lederne Bentzi Lieberman Pinhas Wallerstein og Ze’ev Hever dukkede op til nogle uforpligtende samtaler i Forsvarsministeriet , men bosættere lækkede imidlertid nyheden om kanalens eksistens.

Samtidigt fandt Peretz’s kontor ud af, at premierministeren har sin egen kanal til Yesha-rådet. Knessetmedlemmet Otniel Schneller fra Kadimá, der selv er bosætter, har med Yesha-rådet diskuteret et arrangement hvorved 26 udposter ville blive en del af nærtliggende bosættelser.

Wallerstein og Hever, sladrer lidt med embedsmændene, samler informationer om hærens planer vedrørende dem og afviser at forpligte sig til noget som helst. De virkelige forhandlinger foregår via Schnellers kanal. Peretz’s kontakter har ikke det fjerneste kendskab til disse forhandlinger og Olmerts kontor benægter enhver forbindelse.

En servitut hvad øjeblik det skal være

Forsvarsestablishmentet førte en zigzag-kurs hvad angik lempelser af vilkårene i de besatte områder. “Peretz-planen“ for servitutter er i realiteten Spiegel-planen og blev formuleret af en forhenværende rådgiver for forsvarsmini-steren, Brigadegeneral af reserven Baruch Spiegel. Originaldokumentet er dateret 29.11.2005.

Planen opfordrer til nedlæggelse af 49 jordvolde og vejspærringer, deriblandt nogle få betonblokke. Den blev oversat til engelsk og fik entusiastisk opslutning fra USA’s regering. Derpå overbeviste Yair Naveh fra GOC Central Command stabschefen Dan Halutz om, at han skulle sætte en stopper for det.

Som alternativ foreslog Naveh at oprette et separat vejsystem til palæstinensisk trafik på Vestbredden. Prisen er genstand for diskussion. Naveh taler om ca. 40 mio. NIS. Forsvarsministeriet er overbevist om, at hans plan vil koste mindst 150 mio. NIS , hvilket vil gøre den uigennemførlig.

I mellemtiden har Peretz efterfulgt Shaul Mofaz som forsvarsminister og hele sagen er blevet negligeret. I de seneste måneder har Peretz’s politiske rådgiver Hagai Alon – som erstatter Spiegel som “assistent i sager vedrørende det palæstinensiske samfundslivs struktur” i næste uge – forsøgt at puste nyt liv i planen om fjernelse af vejspærringer.

Hæren har afvist at samarbejde og endda nægtet at sende officerer til møder om sagen. Så – i forlængelse af mødet mellem Olmert og den Palæstinensiske Myndigheds præsident Mahmoud Abbas – dukkede det påtrængende behov for en gestus op og Spiegels plan blev støvet af.

Viceforsvarsminister Ephraim Sneh hjalp med til at overtale Peretz til at godtage planen. Efter en lang række møder i mandags accepterede Peretz planen , accepterede derefter Navehs forbehold og sluttelig, efter en stormfuld debat med Sneh, vendte han tilbage til at indtage sin rådgivers holdning.

I tirsdags blev Olmert og Peretz enige. Hæren fik en uge til at fremlægge forbehold. Hvis der ikke bliver tale om indgriben fra vejrliget – eller en selvmordsbomber – vil vejspærringerne begynde at forsvinde fra næste uge. Men det er stadig kun en dråbe i havet.

Yair Naveh, som i denne uge på afgørende vis og veltalende vendte sig imod Sneh, er en nøglefigur i denne sammenhæng. GOC er ophavet til systemet med “adskilte” veje, hvormed palæstinensernes muligheder for at rejse inden for Vestbredden er blevet alvorligt indskrænket gennem de seneste to år.

Faktisk har Israel lukket for al trafik mellem den nordlige, den centrale og den sydlige del af Vestbredden og mellem Samaria**** og Jordan-dalen. Dette skridt er blevet taget på grund af en operationel hæmsko: IDF havde problemer med at tackle Islamic Jihad’s netværk i Jenin og Tulkarem, hvor de sendte selvmordsbombere ind over den grønne linie.

I denne sammenhæng skaffede generalen bosætterne dusinvis af veje, der var næsten helt fri for palæstinensisk trafik. Sammen med omkring 600 barrikader og jordvolde spredt ud over Vestbredden, meget ofte uden nogen koordination mellem de forskellige brigadesektorer medførte det for civile palæstinensere ulidelige restriktioner.

Men Naveh fremfører, at hans primære og vigtigste opgave består i at forhindre mord på jøder. På baggrund af den almindelige bestyrtelse over fiaskoen i Libanon anser IDF Central Command for at være den eneste instans, der kan bringe succes. Terrortruslen i dets sektor bliver “inddæmmet“, d.v.s. sædvanligvis blokeret før den når frem til Tel Aviv – systemet fungerer godt og sparer stabschefen for overflødig hovedpine.

Bundlinjen : Som altid, området dikterer politikken. Barrikader kan fjernes, men en fornyet alarm bringer dem hurtigt tilbage og kun indbyggerne i de nærliggende palæstinensiske landsbyer får det at vide. De sergenter, der har kommandoen ved barriererne, brigadekommandanterne og generalmajorerne har

mere indflydelse end en hvilken som helst viceminister eller rådgiver, der befinder sig i Tel Aviv.

* YESHA-rådet er en paraplyorganisation for de illegale bosættelser på Vestbredden. Dets ledelse består af 25 borgmestre fra bosættelserne samt 10 bosætterledere. Disse ledere fungerer som ambassadører for besætternes folkeretsstridige aktiviteter på Vestbredden

** Nahalbrigaden er et infanteriregiment, der blev oprettet i 1982 i forbindelse med overfaldet på Libanon

*** Hanukkah – jødisk højtid til fejring af Makabæernes sejr over Seleucid-imperiet ved hvilken lejlighed templet i Jerusalem blev genindviet

**** Samaria er et bibelsk navn for den nordlige del af Vestbredden

Oversat fra engelsk og redigeret for DPV af Karl Aage Angri Jacobsen

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Kommentarer. Bogmærk permalinket.