Den elendige besættelse en elendig morgen

Den Israelske Komité Imod Husødelæggelser

Den elendige besættelse en elendig morgen

Den Israelske Komité Imod Husødelæggelser ( ICAHD)21.november 2005

I går modtog ICAHD meddelelse om, at den israelske regering havde planlagt husnedrivninger i Anata, Beit Hanina og Silwan.

Til trods for, at nedrivninger af palæstinensiske hjem skulle være afsluttede i og med afslutningen af ”Køreplanens” ( Køreplanen for Fred ) første etape, så insisterer Israel ganske uvederhæftigt på, at vi kun befinder i en ”før-køreplanens – fase” – selv om køreplanen blev påbegyndt midt i 2003.

Dette betyder, i Israels fortolkning, at palæstinenserne skal indfri alle deres forpligtigelser ifølge både første og anden etape ( reformere Hjemmesyret, afslutte volden etc. ) mens Israel har fri bane til at forfølge sine mål, gående ud på at forstærke grebet om de besatte områder uden nogen som helst indgriben – en åbenlys krænkelse af det ”gensidighedsprincip”, der skulle være grundlag for køreplanen.

For Israel er husnedrivninger simpelthen bare ”business as usual”.

Jerusalem Kommune har 1 ½ millioner ubrugte shekels ( 300 000 dollars ) på budgettets ødelæggelseskonto.

Hvad der måtte være tilbage ved årets udgang er tabt.

Eftersom denne sum kan betale for ca. 70 nedrivninger er kommunen under pres for at få ødelagt så mange huse som muligt i løbet af den kommende måned ( december ).

Til dette kommer en politik, der går ud på at ødelægge palæstinensiske hjem, der måtte ligge for tæt på Murens linjeføring.

Dette blev bl.a. givet som begrundelse for nedrivningen af huse i Anata – selvom Muren endnu ikke er bygget der.

Kl. 6.30 denne kolde, regnfulde morgen ( forestil jer palæstinensiske familier i færd med at flytte alle deres ejendele ud i regnen midt om natten.) var folk fra ICAHD, frivillige og aktivister taget til Anata for at gøre modstand, for at bevidne og dokumentere ødelæggelserne.

På det tidspunkt vi ankom var området allerede afspærret af Grænsepolitiet, så vi var ikke i stand til at nærme os husene.

Efter at have parkeret en halv mil ( ca. 800 m ) væk fra området, blev vi stoppet af Border Police (grænsepolitiet) tæt ved nedrivningspladsen.

En af aktivisterne i vores gruppe prøvede at overtale officererne til at lade os komme tættere på, men forgæves.

Mens vi så til på afstand ødelagde en Daewoo bulldozer systematisk det første hus, idet den kun efterlod en bunke murbrokker, hvor der før levede en familie. Bulldozeren bevægede sig derpå op ad en lille bakke til det næste hus og begyndte på samme måde at bore i dette.

Efter få minutter begyndte taget at falde sammen og nok en familie stod hjemløs.

Mens ødelæggelserne stod på faldt en vedvarende regn og vi kunne ikke gøre andet end spekulere på, hvad de familier, hvis huse netop var blevet ødelagte, ville stille op, når først soldaterne, tilskuerne og aktivisterne var taget af sted igen.

De af os, som var kommet for at være vidne til nedrivningerne var våde, kolde og følte os skidt tilpas. Men vi havde dog i det mindste et sted, vi kunne tage hen og blive tørre og skifte tøj.

De mennesker som netop havde mistet deres hjem havde ikke længere den mulighed.

De var henvist til at stå i den øsende regn og spekulere på, hvordan de skulle få genopbygget deres liv, det liv, der ligesom deres hjem nu lå i ruiner.

Senere samme dag blev fem andre hjem også smadret, tre i Beit Hanina og et i A-Tur.

Endnu en families hjem blev udsat for en endnu mere grotesk skæbne.

Ifølge et ”kompromis” indgået med domstolen skal familien selv med deres egne hænder ødelægge halvdelen af deres hus, mens den anden halvdel vil blive forseglet mens familien forsøger at opnå en byggetilladelse.

se fotos på www.bentegrue.dk/pal

Oversat af Inger Lumholt

Dette indlæg blev udgivet i Gamle indlæg, Reportager/interviews. Bogmærk permalinket.